Kirkegængere har ikke noget at frygte, selvom morgendagens prædiketekst handler om dommedag, undergang og Jesu genkomst, for teksten skal ikke læses bogstaveligt. Det siger en række kirkefolk fra forskellige teologiske fløje.
Ifølge biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm læste man teksten konkret i oldkirken, fordi man troede, at Jesus snart ville komme tilbage.
Men i dag skal man forholde sig til teksten som et billede. Den ene mulighed er at se teksten som en billedlig skildring af det, der allerede er sket, nemlig at vores verden er plaget og martret af katastrofer og krig. Den anden mulighed er at se det som en dommedagsskildring forstået på den måde, at vi dagligt er underlagt dom over det, vi gør forkert. Teksten er i sin voldsomhed ikke langt fra den voldsomhed, hvormed vi kan skade vores medmennesker, siger Kjeld Holm.
LÆS OGSÅ: Jüngel: Kristne kan godt glæde sig til dommedag
Sognepræst i Hjortshøj-Egå Morten Skovsted forholder sig først og fremmest poetisk og spørgende og nysgerrigt til teksten.
For af gode grunde ved jeg ikke noget konkret om, hvad Jesu genkomst, dommedag og de sidste tider kommer til at gå ud på. Det er jo nogle enorme størrelser. Hvis man tror, man kan reducere det til ord og menneskelige begreber, man kan forstå, så risikerer man at gøre det for småt, siger han.
Jesu tale om dommedag i bibelteksten er slet ikke hans egne, men ordene er lagt i munden på Jesus af forfatteren, som troede på en snarlig dommedag. Det mener professor, dr.theol. Svend Andersen, som er fast hjælpepræst i Astrup, Hvilsted og Tulstrup Kirker.
Forestillingen forudsætter et andet verdenssyn end det, vi har i dag. 2000 år er gået, og han er endnu ikke kommet tilbage. Der vil jeg mene, at vi bliver nødt til at tænke på en helt anden måde om Jesu genkomst. Jeg tolker det sådan, at kristendommen indeholder en dommens dag i den enkeltes eget liv at vi skal stilles til regnskab over for Gud, når livet får en ende.
Det er meget udbredt i folkekirken, at præster ikke tager Jesu genkomst bogstaveligt, siger sognepræst i Løsning og Korning Sogn Henrik Højlund, som er dybt uenig i opfattelsen. Kirken bør stå ved troens dogmer, mener han.
Jeg tror, folkekirken har et underskud af frimodig konkret tilgang til de her tekster. Det er noget, der ikke trives og har det godt i kirken. Det hænger mere overordnet sammen med, at vi har en kristendomsforståelse i kirken, hvor alt bliver tolket som symboler. Det er en dennesidig kristendomsforståelse, siger Henrik Højlund.
Jesu genkomst er en virkelig begivenhed, tilføjer han:
Noget, der virkelig vil finde sted, som vil kunne ses og høres og mærkes, så det batter. Uden en meget konkret forståelse af Jesu genkomst, falder hele frelseshistorien til jorden med et brag og bliver dybest set meningsløs.
Biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift fastholder også, at prædiketeksten handler om en konkret begivenhed:
Som kristne venter vi på Jesu genkomst og en ny himmel og en ny jord. Jesu komme er en vigtig og uløselig del af den kristne tro og trosbekendelsen. Det skal man selvfølgelig prædike og samtidig understrege, at Jesus er forsoneren, der har taget dommen på sig, og derfor har vi som kristne ikke noget at frygte. Jeg har en forventning om, at de fleste præster taler klart om det her og ikke vikler det ind i bragesnak, siger han.
Anders Gadegaard, domprovst i Vor Frue Kirke i København, tager Jesu komme bogstaveligt, men ikke på den måde, teksten beskriver.
Teksten kan betragtes som det kristne evangeliums science fiction-forestilling om, hvad der kommer til at ske, siger han:
Den skal ikke forstås sådan, at man bogstaveligt får at vide, hvordan Jesu genkomst vil foregå. Vi skal ikke bruge disse billeder til at gætte på, hvordan det sker, eller hvornår det sker. Men samtidig skal det tages bogstaveligt, at vi venter på, at Gud engang kommer og besejrer den frygt og bekymring for dommens dag, som vi måtte have. Det giver os frihed til at koncentrere os om livet i dag frem for at være optaget af dommedag.