Lundby Mose nær Vordingborg på Sydsjælland gemte på et spændende fund fra den allertidligste jægerstenalder. I mosen lå en del særdeles velbevarede dyreknogler efter elge, der helt tydeligt var bevidst lagt ned i dette vådområde. Ikke tilfældigt smidt ud, men nænsomt samlet og nedlagt. Et tydeligt tegn på en rituel offerhandling.
LÆS OGSÅ: Skandinaviske stammer ofrede mennesker
Lokaliteten, Lundby Mose, ligger ikke langt fra den berømte Sværdborg Mose, hvor der er fundet talrige bopladser fra den såkaldte Maglemosekultur. Så arkæologerne har længe vidst, at stenalderjægere huserede i området. Men fundet af knoglenedlæggelserne kom alligevel som en overraskelse. Dels er de ældre (fra perioden lige efter den sidste istids ophør), dels finder man yderst sjældent spor efter den tids offerhandlinger.
Arkæolog Keld Møller Hansen fra Vordingborg Museum var med til at udgrave det enestående fund.
Fundene fra Lundby Mose er ret exceptionelle, og der findes kun to lignende fund herhjemme. De er dog udgravet for år tilbage, så der mangler en del oplysninger. Men på Lundby er både bevaring og dokumentation i top, og det har givet en del vigtige oplysninger. Dels har vi fået ny viden om stenalderjægerens ritualer, dels har vi fået dateret indvandringen af visse arter af storvildt mere præcist og påvist en tidligere indvandring end hidtil troet, forklarer Keld Møller Hansen.
De dugfriske dateringer er foretaget med en uhyre præcis atomaccelerator på AMS C-14 Dateringscenteret ved Aarhus Universitet, og de har altså påvist en tidligere indvandring af dyr som elg, kronhjort, rensdyr og vildsvin. Disse dyr er dermed dukket op herhjemme så kort efter istidens ophør, at der stort set ikke har været skov.
De nye dateringer kaster lys over tiden lige efter den sidste istid og de store dyrs indvandring. Den viden kan også bruges til at fortælle os noget om de allerførste jægere. For dengang fulgte menneskene jo i halen på deres foretrukne byttedyr, konstaterer Keld Møller Hansen.
Fundene i Lundby Mose viser da også, at nogle stenalderjægere er fulgt tæt efter de store dyr. Flere af dem blev skudt, parteret, og knoglerne spaltet for at få fat i den fede, næringsrige marv. Men siden blev de samlet sammen og ærefuldt nedlagt som offer.
Etnografiske studier viser, at jægerfolk ofte skaber myter om deres byttedyr.
Særligt fra inuitbefolkningerne i de sibiriske områder kendes myter om den hellige alliance mellem mennesker og dyr, og hvordan de to parter er forbundet i en slags livets cirkel og er afhængige af hinanden.
Derfor behandler man nedlagte byttedyr med stor respekt og giver dele af dyret, for eksempel knoglerne, tilbage, så dyret kan genopstå og atter indtage sin plads i livets cirkel.
Sådanne tanker kan meget vel ligge bag knoglenedlæggelserne i Lundby Mose:
Stenalderjægerne ved Lundby har tydeligvis indsamlet knoglerne efter festmåltidet og givet dem tilbage til naturen. Og et vådområde er jo et oplagt sted at gøre et sådant offer. Måske valgte man helt bevidst at give elgene tilbage igennem vand, da disse store dyr jo blandt andet lever af vandplanter, foreslår Keld Møller Hansen.
Helt bag om den bemærkelsesværdige offerhandling kommer vi dog aldrig.
Men med det unikke fund fra Lyndby Mose fik arkæo-logerne en smule mere indsigt i de ritualer og tanker, man gjorde sig for 12.000 år siden.Samtidig kom der også vigtig viden om storvildtet og dets indvandring.
De resultater er sammen med det arkæologiske materiale genstand for en større publikation, som Keld Møller Hansen og hans kollega, Kristoffer Buck Pedersen, udarbejder sammen med folk fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling (NNU).
For fundene ved Lundby Mose hører afgjort til de usædvanlige og kommer som en del andre mosefund til at få sin velfortjente plads i forskningshistorien.