Nervøs tale om dommedag

Dommedagshysteri viser usund religionskultur

Den udbredte tendens til at bruge dommedag som fugleskræmsel har gjort mange mennesker skræmte og ufrie, mener dagens lederskribent Anders Ellebæk Madsen.
Den udbredte tendens til at bruge dommedag som fugleskræmsel har gjort mange mennesker skræmte og ufrie, mener dagens lederskribent Anders Ellebæk Madsen. Foto: Mads Jensen.

Som man kunne læse i Kristeligt Dagblad i går, udspiller der sig i disse dage et massehysteri over hele kloden, fordi en 5126 år gammel kalender fra den indianske mayakultur afsluttes. Dette tolkes, som om verdens ende er nær.

At så mange mennesker løber efter dette tankespind, er ikke lattervækkende, men udtryk for en alvorlig dysfunktion i den vestlige religionskultur, der mange steder udvikler sig til sekterisme, når den fornuftsbårne kristendom slipper sit tag i de brede lag. Dommedag er også en del af kristen teologi, men det er åbent for fortolkning, hvad verdens ende betyder.

LÆS OGSÅ: Der dukker stadig nye dommedagskulter op

Mange religiøse bevægelser har gennem tiden gjort sig selv til grin ved at indrette sig efter en præcist angivet dommedag gentagne gange, ikke mindst Jehovas Vidner. Men også inden for kristendommen er der mange eksempler på, at troende har været for håndfaste i deres besvarelse af hv-spørgsmålene om dommedag.

Den udbredte tendens til at bruge dommedag som fugleskræmsel har gjort mange mennesker skræmte og ufrie. I virkeligheden har den outrerede dommedagsdyrkelse ofte udrettet det modsatte af, hvad kristendommen burde gøre. Den har gjort mennesker til fanger i stedet for at sætte dem fri.

DR er kommet på den idé at lave et show ud af dommedag. Afsættet er netop hysteriet over mayakalenderen, og det sker den 21. december, hvor man kører frem med hele artilleriet af standup-komikere, automatlatter og selvsmagende jokes.

Der er meget få ting, mediemastodonten ikke kan lave et underholdende show ud af. Man behøver bare tænke på H.C. Andersen, klassisk musik, kræft, Melodi Grand Prix. Snart kommer turen sikkert til Søren Kierkegaard, der har 200-års-fødselsdag i maj 2013.

LÆS OGSÅ: Dommedag som show på tv

Netop Søren Kierkegaard lavede en nøglepointe ud af en virkelig begivenhed i et teater i Sankt Petersborg i 1836 , hvor nogen råber Brand! Brand!, og publikum skraldgriner, mens teatret faktisk ender med at brænde ned og koste mange menneskeliv.

At lave et show ud af dommedag er ikke just smagfuldt, når man tænker på, hvor mange lidelser der har været forbundet med dommedag gennem tiden, og hvor mange sekter der har begået (selv)mord i anledning af en forestående dommedag. Det havde været bedre at behandle fænomenet med den alvor, der historisk knytter sig til fænomenet dommedag, som findes i stort set alle trosretninger.

I et større perspektiv viser tilgangen til dommedag, at noget andet går ind, når kristendommen går ud. I dette tilfælde massehysteri, tåkrummende underholdning og forvirring på et højere plan.