Kristeligt Dagblads meget spændende serie om betydningsfulde nutidige teologer rejser spørgsmålet om, hvem der egentlig er de store i dag. Hvor er nutidens Karl Barth, der kunne sætte et århundredes teologiske dagsorden? Hvor er vor generations Bultmann, der kunne revolutionere en generations syn på Jesus og urkristendommen? Svend Bjerg kunne skrive om de fire store aarhusteologer herhjemme. I dag er der ikke på tilsvarende måde teologiske fyrtårn. Hvad er det, der er sket?
Sagt med ét ord: fragmentering. Den hellige tronhimmel, som religionssociologen Peter Berger talte om, der var udspændt over hele samfundet og skabte sammenhæng, er brudt sammen.
LÆS OGSÅ: Teologien forandrer ikke længere verden
Denne hellige tronhimmel er blevet erstattet af globaliseringens og teknologiens fremskridtsbevægelser, men de er netop karakteriseret ved at skabe såvel ensartethed som opsplitning, og dermed giver de et miljø, der ikke giver grobund for de samme store intellektuelle præstationer, som vi kender fra fortiden.
Også den teologiske diskurs er blevet ramt af denne udvikling. Der er skrevet flere gode studier, der argumenterer for, at kristendommen er under forvandling, og hvis det er tilfældet, så må naturligvis også den teologiske tænkning være det.
Der er således færre og færre teologer, der sætter sig ned og skriver de store sammenhængende værker, der udmærker dem som tænkere. Karl Barths Kirkelig dogmatik var på 14 bind og 9000 sider. Det er der ingen, der gør efter i dag, for der er ingen, der har det overblik, der kan gøre noget sådant muligt.
Dertil kommer, at der er sket en ændring i den måde, man publicerer på inden for den akademiske verden. Den klassiske monografi, hvor man i en vis udførlighed kunne koncentrere sig om et bestemt emne eller en bestemt person, er blevet afløst af artikler. Det er dem, der giver point i det interne forskningsregnskab, som bestemmer tildeling af ressourcer. På forbavsende kort tid er det lykkedes at ændre publikationsmønstrene inden for den videnskabelige metier.
Inden for de humanistiske discipliner, hvortil teologien i denne sammenhæng må regnes, har man således i stort omfang overtaget det gængse publikationsmønster fra natur- og sundhedsvidenskaberne. Det, der vægtes højest, er videnskabelige specialartikler publiceret i internationale fagfællebedømte højt rangerende tidsskrifter.
Den del af teologien, der så sin opgave i at være en funktion af kirken og den kirkelige forkyndelse (vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag), den kommer i den nye sammenhæng uhjælpelig til kort. Visse teologer kan blive store inden for afgrænsede specialer; ja, det er så paradoksalt, at jo mere man specialiserer sig, des større bliver man. Som eksempler fra den hjemlige teologiske scene kan man nævne Troels Engberg-Pedersen inden for den nye Paulus- forskning, Niels Henrik Gregersen i kompleksiteten inden for feltet teologi-naturvidenskab eller Nils Arne Pedersen, der er specialist i syriske tekster i manikæisk skrift. De er alle kendte og verdensberømte blandt de 10-200 mennesker i verden, der har samme speciale.
I takt med denne specialisering af forskningen sker der en tilsvarende udvikling i den teologiske undervisning. Det teologiske studium i dag består dels af oplæring i redskabsfag, sprog og metode, dels i elementære indføringskurser i de forskellige discipliner eller avancerede seminarforløb, der bidrager til specialiseringen. Det betyder, at vi får teologiske kandidater ud, som ikke har noget fuldgyldigt overblik over den samlede teologi. Det er på nutidens vilkår måske heller ikke muligt. Desto vigtigere bliver det, at de teologistuderende hjælpes til at sammensætte et studium, der giver dem et teologisk perspektiv på det, der indlæres, som sætter dem i stand til at navigere teologisk i en mere og mere kompleks verden. Det er måske navnlig vigtigt for en luthersk teolog, hvis opgave det er at oversætte det gamle budskab til nutidens vilkår i et miljø, hvor alle ideelt set er kaldet til at være præster, sådan som det forudsættes i Luthers tale om det almindelige præstedømme.
Viggo Mortensen er teologiprofessor emeritus fra Aarhus Universitet.