Dorte Remar |
4. februar 2006
MIT LIVSSYN: Forsvarsadvokat Peter Hjørne bruger Bibelen i retssalen og går ind for ubegrænset retfærdighed. Nu er han selv under anklage og kan risikere at miste retten til at arbejde som advokat
Peter Hjørne har Bibelen med i retten. Som da han for nylig mødte i Landsretten som forsvarer for Said Mansour, der er sigtet for anstiftelse til terrorisme. Mansour har siddet i varetægtsfængsel i seks måneder, og der skulle tages stilling til en eventuel løsladelse.
– Anklagen mod ham bygger blandt andet på, at han citerer fra Koranen, og det kan lyde voldsomt med udsagn som"Allahs kriger", og at "Islam skal udbredes med bål og brand", siger Peter Hjørne.
Han tager Bibelen ud af reolen bag sig, slår op i Det Gamle Testamentes Tredje Mosebog, kapitel 26, vers 7-8 og læser op: "I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet."
– Det er en retorik, der kan stå mål med Koranens retorik, hvad de færreste spekulerer over. Bibelen er et instrument for mig i kontroversielle sager. Men Said Mansour er ikke løsladt endnu og ser ikke ud til at blive det foreløbig, siger Peter Hjørne.
Han har mange sager og kører i sin Passat med nummerpladen "Justice" land og rige rundt for at møde klienter og gå i retten. Nu er han selv under anklage. Tiltalt af anklagemyndigheden for som beskikket forsvarer i en stor hashsag at have lækket oplysninger fra et lukket retsmøde til venner og bekendte af en tiltalt. Peter Hjørne kan risikere at få frataget sin bestalling og dermed retten til at arbejde som advokat, hvis han dømmes skyldig i sagen, som kommer for retten til maj.
Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?
– Jeg har et godt arbejdsliv, et godt helbred og en god økonomi og burde være lykkelig. Men det er en kendsgerning, at anklagemyndigheden ikke vil mig det godt, og det er jeg påvirket af, selvom jeg har god samvittighed. Men det er ikke altid nok, siger Peter Hjørne.
Den 62-årige advokat tager imod i sit firma på Gråbrødre Torv i København. Her er malerier af Kurt Trampedach og Kristian Hornsleth. En model af Krudttårnet fra fødebyen, Frederikshavn. Og en opslagstavle med avisartikler fra sager med stor mediebevågenhed som da han var forsvarer for Hells Angels- og Bandidos-rockere, nynazisten Johnny Hansen og Peter Lundin.
Du er blevet kaldt for "Djævlens advokat". Hvordan har du det med det?
– Det har jeg ikke noget imod. Man kan få advokatbistand af mig, uanset om man er Hitler, Saddam Hussein eller Fandens oldemor. Der ligger også det i det at stå op imod og provokere det etablerede system.
– Det har jeg gjort, og det er også derfor, at systemet er på nakken af mig, uden at de nogensinde har fanget mig i noget ukorrekt.
Du har sagt, at du har sympati for syndere. Hvorfor?
– Jeg kender Bibelen og Jesu omgang med mennesker på jorden, og han er en slags forbillede. Syndere er også mennesker og ikke så forskellige fra dem, der betegnes som pænere og bedre mennesker. Når nogen har begået noget strafbart, har de ofte en baggrund, man kan finde forståelse for. Jeg har valgt forsvarsgerningen, fordi det fascinerer mig at arbejde med de eksistenser, systemet udlægger som syndere og at trænge ind i sjælen på nogle, der er beskyldt for at have begået alvorlige forbrydelser. Egentlig ondskab har jeg aldrig mødt. Der er ikke altid en undskyldning, men altid en forklaring.
Hvordan vil du beskrive dit livssyn?
– Det er meget lyst. Jeg har altid været optimistisk og troet på fremtiden. Jeg har været heldig at leve i et godt ægteskab og har fået to børn, og det har bestyrket mig i mit lyse livssyn.
Hvad har formet dit livssyn?
– Man kan ikke løbe fra sin fortid. Jeg er vokset op i Frederikshavn, der er en lidt barsk by, og som i 1950'erne havde stor fattigdom og konflikter mellem bydele. Min far var funktionær, og min mor hjemmegående, og jeg havde en god barndom og et godt drenge- og ungdomsliv. Jeg fik søfartsbog som 16-årig og sejlede i ferier mellem Frederikshavn og Göteborg. Jeg stod i baren og kan lave alle cocktails i hele verden og ved, hvordan en fuld svensker ser ud. Det var et råt, men lykkeligt liv, der har præget mig og givet mig sympati for de lidt mere skæve eksistenser, som er på en båd.
Hvad tror du på?
– Jeg er ikke så dogmatisk, at jeg vil være medlem af noget kirkesamfund, så jeg er ikke medlem af folkekirken. Jeg er min egen. Men jeg er optaget af Bibelen og af Jesus-figuren og tror på det livssyn, han har bibragt os. Jesus var den store frygtløse revolutionære person, der næsten skulle ende på korset på grund af sit ufattelige mod til at gå op imod autoriteter og omgås de fattige og undertrykte. Det imponerer mig, at han lod en prostitueret salve sine fødder. Jeg tror på det menneskesyn, at alle mennesker har værdi og er lige gode, og det er hans store fingeraftryk på vores civilisation. At det ikke er slået helt igennem endnu, er trist.
– De mere overnaturlige begivenheder i Bibelen, tror jeg skal forstås symbolsk. Som historien om da Jesus bespiste 100 mennesker med fem brød og to fisk. Det tror jeg ikke skal forstås bogstaveligt, men som symbol på, at hans åndelige visdom kan bibringes store skarer, ja, hele verden.
Hvordan gør troen en forskel i dit liv?
– At jeg kan opretholde et positivt livssyn, finde ægte værdier i livet og bevare troen på, at alle mennesker indeholder en kerne af noget godt. Jeg har ikke haft en åbenbaring, men fik øje på Bibelen som et instrument i mit daglige arbejde. Og så kan jeg godt lide at høre morgenandagt i radioen med læsninger fra Det Gamle og Nye Testamente. Jeg bryder mig ikke om prædikener og præsters udlægning. Jeg synes, at Bibelen taler godt for sig selv.
Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?
– Jeg har allerede talt om vores store profet, der betyder meget for mig. Der er også forfattere, der har gjort et kolossalt indtryk: Albert Camus' fascinerede skildringer af menneskers problemer og skæbne i "Den fremmede" og "Faldet" samt Dostojevskijs "Idioten" – en form for Jesus-figur, der gik naivt rundt og troede på det gode i alle mennesker.
Hvad vil du gerne give videre til dine børn?
– At de er fordomsfri i deres opfattelse af andre mennesker. Det er meget vigtigt, at man ikke graver sig ned i en trosretning eller ideologi, der formørker ens sjæl.
Hvad er lykke for dig?
– Det er et liv uden udfordringer, og at man har alt, man skal bruge. Lykke i traditionel form vil jeg godt være fri for. Men det liv, jeg lever, kan gøre mig glad. Jeg holder som Dan Turell af hverdagen, hvor jeg kan udføre det arbejde, som jeg holder rigtig meget af.
Hvad er elendighed for dig?
– At miste sin værdighed, som det sker for soldaten i "Woyzek". Det er et godt teaterstykke, som jeg også har set som opera i Dresden.
Har du et motto?
– Mit firma hedder "Justice unlimited" – det kunne være mit motto. Jeg går ind for ubegrænset retfærdighed.
remar@kristeligt-dagblad.dkPeter Hjørne
Født 1944 i Frederikshavn. Student fra Frederikshavns Gymnasium 1963. Cand.jur. fra Aarhus Universitet 1970. Fuldmægtig på advokatkontor i Roskilde fra 1971 til 2001. Eget advokatfirma i København fra 2001. Bor i Roskilde med sin hustru, lektor, cand.mag. i engelsk og dansk Merete Hjørne. Parret har en søn og en datter og to børnebørn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad