Ateister forfølges i mange lande

Ateister og andre religiøse skeptikere betaler mange steder i verden en høj pris for deres manglende tro. Det advarer en paraplyorganisation for flere end 120 internationale ateistiske, humanistiske og sekulære grupper imod

Ateister og andre religiøse skeptikere betaler mange steder i verden en høj pris for deres manglende tro.
Ateister og andre religiøse skeptikere betaler mange steder i verden en høj pris for deres manglende tro. Foto: .

Ifølge rapporten Freedom of Thought 2012 (Tankefrihed 2012), fra paraplygruppen IHEU, risikerer ateister i mindst syv lande Afghanistan, Iran, Pakistan, Saudi-Arabien, Sudan, Maldiverne og Mauretanien i dag henrettelse, hvis myndighederne bliver bekendt med deres manglende gudstro.

Dertil kommer, at fritænkere udsættes for forfølgelse eller institutionel diskrimination i en mange andre lande. Rapporten gransker ikke-troendes vilkår i 60 lande og fremhæver love, der eksempelvis nægter ateister deres eksistensret, indskrænker deres talefrihed, fratager dem deres statsborgerskab og begrænser deres adgang til blandt andet skolegang, ægteskab og politisk virke.

LÆS OGSÅ: Mennesker bliver mindre religiøse over hele kloden

IHEU melder samtidig om en skarp stigning på globalt plan i antallet af anholdelser foranlediget af blasfemiske udtalelser på sociale medier som Facebook og Twitter. Blandt eksemplerne i rapporten er Alexander Aan, der i Indonesien fik en fængselsdom på to år på grund af udtalelser om ateisme på Facebook og Phillipos Loizos, der i Grækenland er sigtet for religionskrænkelse på grund af en Facebook-side, der gør nar af grækernes tro på mirakler.

Når det 21. århundredes teknologi kolliderer med middelalderlige blasfemi-love, synes ateister at være dem, der lider skade, idet et stigende antal smides i fængsel for at dele deres personlige holdninger via sociale medier, siger Matt Cherry, der er talsmand for IHEU.

Ifølge paraplygruppen er vilkårene for ikke-troende generelt værst i muslimske lande. Rapporten fremhæver imidlertid også, at der flere steder i det kristne Vesten findes diskriminerende politikker, der begunstiger religiøse grupper. I USA forbydes ateister eksempelvis at besidde offentligt embede i mindst syv delstater. IHEU fremhæver også Polen, der i 2012 gav en musiker en bøde for i et interview at sige, at Bibelen er fuld af løgnehistorier.

Danmark er ikke blandt de 60 lande, der er blevet undersøgt i rapporten.