Jøder i Danmark opruster sikkerheden

Nordiske jøder danner fælles organisation. Fra udlandet kritiseres den danske indsats mod antisemitisme

Nu melder Simon Wiesen-thal Center sig også på banen med en rejseadvarsel til de jøder, som besøger Danmark. Tidligere har centeret advaret om rejser til Sverige, og den advarsel er stadig i kraft.
Nu melder Simon Wiesen-thal Center sig også på banen med en rejseadvarsel til de jøder, som besøger Danmark. Tidligere har centeret advaret om rejser til Sverige, og den advarsel er stadig i kraft. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN.

Det er ikke alene den israelske ambassadør i Danmark, som anbefaler, at jøder bør gå uden kalot og synlige smykker med jødiske symboler og undgå at tale hebræisk i visse dele af de danske byer.

Han påpegede for nylig, at der har været 36 antisemitiske hændelser mod jøder i år. De strækker sig fra tilråb og spytning til flækkede øjenbryn.

LÆS OGSÅ: Råd til jøder: Skjul davidsstjernen og gem kalotten

Nu melder Simon Wiesen-thal Center sig også på banen med en rejseadvarsel til de jøder, som besøger Danmark. Tidligere har centeret advaret om rejser til Sverige, og den advarsel er stadig i kraft.

Simon Wiesenthal Center finder det utåleligt, at jøder skal skjule deres identitet i Københavns gader. Det må aldrig blive den nye normaltilværelse for jøder, uanset hvor i Europa de bor, hedder det i en pressemeddelelse, som også oplyser, at centeret, som er et menneskerettighedscenter for jøder, vil tage kontakt til myndighederne i Danmark.

Vi vil mødes med dem i de kommende uger for indtrængende at bede dem om at gøre mere for at sikre jøders sikkerhed, både de jødiske statsborgere og turister, hedder det.

Vi har levet bag pigtråd i 30 år rundt om skoler, plejehjem og synagoger, så vi har vænnet os til det, selv om det ikke er en normaltilstand. Der er også vagter ved alle vores institutioner, siger Michael Gelvan, næstformand i Mosaisk Troessamfund og formand for det forholdsvis nyetablerede Nordic Jewish Security Council, som dækker de danske, finske, svenske og norske jødiske samfund.

Det er hele vejen rundt med læger, psykologer, sikkerhedsvagter, kommunikation med videre.

Jeg er med sikkerhedsbrillerne på ikke så nervøs for enkeltepisoderne. Men jeg er bange for angreb på jødiske institutioner som for eksempel det, der ramte den danske synagoge i 1985. Da en synagoge i Argentina blev ramt, døde 88 mennesker. Der har også været nylige angreb på jøder i Tyrkiet, siger Michael Gelvan.

Midt i træning, manualer og uddannelse til at tackle en katastrofe blev synagogen i Malmö bombet i september i år, og organisationen viste sin duelighed i at løse de opgaver, der var nødvendige.

Katastrofer, uanset om det er angreb på jødiskheden eller en bus med børn, der er kørt galt, kan splitte trossamfundet ad, hvis vi ikke lærer, hvordan vi skal tackle det, siger Michael Gelvan.

Han har ikke udelukket politiet eller andre myndigheders opgaver i den sammenhæng, så alle oplysninger går også til myndighederne.

Men vi er nødt til at agere i virkeligheden, indtil eventuelle politiske tiltag virker. Indtil nu har de dog alene talt om, at det ikke bør være sådan, at man skal skjule sin religiøse identitet.

Michael Gelvan mener ikke, at der er sket noget nyt i de sidste 30 år. Man kan ikke vise, at man er jøde, og det gælder især i perioder, hvor det brænder i Mellemøsten.

Og det er unge, radikaliserede muslimer, der står bag. Frustrationen går ud over jøder, hvis en fætter er blevet ramt af en gummikugle i Gaza. Det er en meget, meget lille gruppe, der spytter, slår eller råber efter jøder. Det er ikke muslimer generelt.

Gelvan peger også på, at der er en vis logik om end ikke meget viden i, at der råbes efter jøder, når der sker noget i de besatte områder.

Palæstinensere nævner aldrig ordet Israel, de kalder det yehud jøde. Så derfor er der ikke langt til at råbe efter danske eller andre europæiske jøder. Og uanset hvad politikerne siger, så lever vi i en anden virkelighed. Vi gør, hvad vi finder nødvendigt for at beskytte jøderne i Danmark. Vi tør ikke andet. Med sikkerhedsorganisationen kan vi se hinanden i øjnene og sige, at vi har gjort, hvad vi kunne for at forhindre en katastrofe.