På juleaftensdag i overmorgen kan landets sognepræster glæde sig over, at de denne ene gang om året formår at trække en tredjedel af befolkningen i kirke.
LÆS OGSÅ: I julen er den fjerne kirke nær
Resten af året lever kirken en hensygnende tilværelse med tomme bænke, aflyste gudstjenester og flygtende medlemmer. Eller gør den? Det seneste års omtale af det kirkelige liv har været domineret af skriverier om messefald, om at cirka 20.000 har forladt kirken mod godt 13.000 sidste år, og i 2013 bliver en række kirker herhjemme for første gang tvunget til lukning. Så det ser sort ud.
Men kigger man bedre efter, har kirkelivet ikke haft det bedre i årtier. Det fastslår en række forskere i kirke og religion, Kristeligt Dagblad har talt med.
Der foregår masser af ting under overfladen, som peger i den modsatte retning, siger Peter Lüchau, ph.d. i religionssociologi og medforfatter til den store værdiundersøgelse Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981.
Der er ikke det dér ene gigantiske modeksempel, som kan trumfe alle kirkens udfordringer. Men samlet set står det slet ikke så slemt til, som mange siger. Flere går i dag i kirke end for 10 år siden. Også juleaften går flere i kirke end tidligere. Og i Københavns Stift, hvor frafaldet ellers har været størst, er antallet af konfirmander stigende. Det tyder ikke på en nedgangstendens, men snarere på et opsving, siger han.
Peter Lüchaus påstande bakkes op af flere undersøgelser. Ifølge en opgørelse fra TNS Gallup tidligere i år er antallet af danskere, der i løbet af en uge er i kontakt med kirken, vokset med en tredjedel siden 1995. Ligeledes viste den store værdiundersøgelse sidste år, at antallet af danskere, der kommer i kirke lejlighedsvis, er næsten fordoblet de seneste 30 år.
Medierne fokuserer på tomme kirkebænke om søndagen, men overser den vildtvoksende og velbesøgte underskov af særgudstjenester på hverdage. Det siger teolog og ph.d. Marie Hedegaard Thomsen fra Aarhus Universitet, som i en kirkesociologisk afhandling har undersøgt kirkens aktiviteter gennem feltstudier i Aarhus Stift.
Det går bestemt ikke så skidt. Kreativiteten i kirken har aldrig været større. Historierne om messefald er isolerede historier. Jeg mener faktisk, at folkekirken er i gang med en god udvikling, som begyndte for 20 år siden. Udviklingen består i, at kirken har lært at målrette sine aktiviteter og derigennem søger at forkynde for alle på forskellige måder. Det har taget lidt tid at lære, at man ikke dermed behøver at give køb på forkyndelsen, siger hun.
Det er initiativer som babysalmesang og minikonfirmandundervisning, der har bidraget til den voksende kirkegang, siger religionssociolog og konsulent for Landsforeningen af Menighedsråd Steen Marqvard Rasmussen:
Der er nu så meget run på babysalmesang, at man nogle steder tager betaling for det blandt dagplejemødre eller vuggestuer. Det er ikke bare familier, men hele institutioner, der vil samarbejde med kirken om aktiviteten.
Hvad er så forklaringen på, at folkekirken nærmest har været lig dårlig omtale det seneste år? Forklaringen er, at kirken ikke har en overordnet mediestrategi, mener Lotte Hansen, direktør i kommunikationsbureauet Hansen Agenda:
Der er ikke nogen til at sørge for, at alle de små, gode historier, der er rundt omkring, samles og sendes videre. Folkekirken ønsker ikke en overordnet kommunikationsenhed den har kirken fravalgt i det højt til loftet-hellige navn. Men som jeg ser det, kan man sagtens have højt til loftet og samtidig have nogle ansvarlige til at sørge for en strategisk kommunikation.
Medierådgiver og journalist Kurt Strand, som har undervist kirker i mediehåndtering, peger på kirkens angst for at røre ved konflikter.
Man er bange for uenigheder og for at diskutere dem offentligt, men i virkeligheden skal kirken anskue konflikter som noget, der kan få diskussioner og forandringer i gang. I mediernes verden er det jo ikke særligt troværdigt, hvis man kun vil sælge sig selv på det, der går godt. Så får det for meget karakter af reklame. Hvis man derimod kommunikerer åbent og ærligt om det, der kan se negativt og farligt ud, så er der også større chance for at komme ud med de positive budskaber, siger han.
Men forklaringen er snarere, at kirkens tilstand ikke er god, mener Svend Bjerg, dr.theol., tidligere teologilektor og forfatter til adskillige bøger om kirke og kristendom:
Jeg vil sige, at folkekirken har det hårdt i de her år. I store dele af landet er kirkegangsprocenten meget lav. Desuden hersker der en form for dekadence i kirkemedlemmernes viden om, hvad de tror på og ikke tror på. Religionsforskere ser på, om der kommer folk i kirke, men ikke på, om folk har nogen forståelse for kristendommen. Det er et problem, at kirken ikke er mere tydelig med, hvad den står for. Så jeg er ikke helt så optimistisk.
