Hvor prædikanten har noget på hjerte og et indtrængende ord at udtale, bliver kirken væsentlig og vedkommende og får folk til at lytte. Det gælder både for Folketingets åbningsgudstjeneste og for andre kirkelige sammenhænge: konfirmation, bryllup eller begravelse.
Ulla Morre Bidstrup plæderer i sin nye I anledning af for, at sådanne lejlighedstaler giver folkekirken vægt og virkelighed. Eller at det giver grund under fødderne og tryghed i sindet og identitet i hverdagen at komme i kirke, når der sker afgørende begivenheder i ens liv.
LÆS OGSÅ: Modenhedens milde ansigt
Dagen i dag stiller imidlertid andre opgaver end dagen i går. Vi lever i en epoke, hvor man ikke med selvfølgelighed overtager gamle traditioner, og det skaber hos mange den usikre følelse af at være som et blad, der svæver frit i luften. Slægten betyder mindre i dag, til gengæld fylder arbejdslivet måske mere. I hvert fald er pensionering en stor overgang for mange mennesker. Ikke bare fordi man skal vænne sig til, at man ikke længere står op for at gå på arbejde, men også fordi man siger farvel til en afgørende del af sin identitet. Her kunne en gudstjenestelig markering være på sin plads.
Det betyder ikke, at Ulla Morre Bidstrup anbefaler lejlighedsgudstjenester i tide og utide. Tværtimod. Kirkelige lejlighedstaler også kaldet kasualier skal handle om de eksistensvilkår, Vorherre har sat mig i, så det ikke bliver tomme, tandløse ord, der lyder i kirkerummet. Nej, lejlighedstalerne skal rumme en erfaret virkelighed eller en viden om, hvad det vil sige at leve sit liv i evangeliets lys. Og her er vi fremme ved en anden pointe i Bidstrups .
Hun kritiserer, at alt for mange lejlighedstaler er H-taler. Konkret betyder det, at mange begravelsestaler adskiller afdødes liv fra den bibelske tekst, der prædikes over, hvorved Guds historie og menneskets historie bliver til et parallelt forløb som i stolperne på et H. I stedet foreslår Bidstrup V-taler. Her løber menneskets historie sammen med Guds historie i et V: Det handler om at italesætte, at vores historie er Guds historie. Mange læsere vil på dette sted nok indvende, at det kan forfatteren jo sagtens skrive; hvad med selv at praktisere det!
Men Ulla Morre Bidstrup nøjes netop ikke med at beskrive og indholdsbestemme forskellene på H- og V-taler. Hun har læst sig ind i emnet og behersker sit stof og kan derfor levere et par fornemme eksempler på V-lejlighedstaler, hvor det levede liv løber sammen med Guds fortælling om mennesket. På den måde er Bidstups målrettet som en pil, der fra buen til skiven holder samme fart og højde.
En vigtig om et vigtigt emne.