Messen i den lille kirke er i fuld gang. Forrest sidder 10 nonner fra Birgitta-ordenen klædt i deres karakteristiske grå dragter med sort hovedklæde og en hvid krone med fem røde pletter som symbol på Jesu sårmærker.Døren går op, og to ægtepar med hver to børn i førskolealderen lister ind. Børnene finder sig hjemmevant til rette på gulvet og tager deres flyverdragter og støvler af. Under messen leger de hviskende med biler og bøger, mens forældrene stemmer i med salmer på estisk. Efter messen er der kirkekaffe med kage og saft til børnene. Børnene leger fangeleg og driller nogle af nonnerne, som smilende tager del i legen. De øvrige nonner sætter sig blandt forældrene og taler lavmælt med dem.
LÆS OGSÅ: Religion får virkning i samfundet over tid
Estland er kendt som Europas og måske verdens mest ateistiske land. I en verdensomspændende undersøgelse fra 2009 svarede kun 14 procent af esterne, at religion spillede en vigtig rolle i deres liv. Det var den laveste andel i noget land. På de næste pladser fulgte Sverige med 17 procent, Danmark med 18 procent og Tjekkiet med 21 procent.
Den seneste undersøgelse af esternes religiøse tilhørsforhold, foretaget i 2000, viste samme tendens: Kun 29 procent af esterne opfattede sig selv som tilhængere af en bestemt religion, og ud af disse var det især den russiske minoritet, der var knyttet til en kirke.
Men noget er tilsyneladende ved at ændre sig. For selvom menigheden i den katolske kirke i udkanten af Tallinn ikke fylder meget i de nationale statistikker, er der en klar bevægelse. Det mener i hvert fald Søster Vimala, en indisk nonne, som har boet i Pirita-klosteret i tilknytning til kirken, siden klosteret blev indviet i 2001.
Vi oplever, at flere og flere unge mennesker kommer i vores kirke. Nogle er lutheranere, andre er bare søgende, og nogle ender med at konvertere. Men det vigtigste er, at de kommer her og oplever et fællesskab og et rum, hvor de kan møde Gud. Og det er en stor glæde for os, at vi kan se familierne vokse, både i tro og antal medlemmer, siger Søster Vimala.
Det nye kloster er opført få hundrede meter fra ruinerne af det oprindelige Birgitta-kloster fra 1400-tallet. Klostret blev ødelagt af russiske soldater i 1575, og nonnerne blev taget til fange. Siden blev den lutherske kirke stærk i Estland, men da landet blev indlemmet i Sovjetunionen, blev kirker lukket og omdannet til museer og kornkamre, og religionen forsvandt fra det offentlige rum.
Under uafhængighedskampen, som førte til Estlands selvstændighed i 1991, spillede den lutherske kirke en vis rolle. Men efter uafhængigheden var det den nyvundne økonomiske frihed, der optog esterne mest. Kirken blev af mange estere opfattet som en meningsløs og undertrykkende institution på linje med det kommunistiske bureaukrati.
Da jeg kom til Estland, var det et chok for mig, at troen var næsten totalt fraværende i esternes liv. Jeg havde boet i et kloster i England i fem år, og selvom det er et meget anderledes samfund end det indiske, spillede religionen en vigtig rolle i det engelske samfund. Her i Estland oplevede jeg, at der var et kæmpe tomrum, siger Søster Vimala.
Samme tendens har den nu afgåede teologiprofessor fra Toronto Universitet Vello Salo bemærket. Han mener, at processen allerede begyndte i de sidste år under sovjetisk styre:
Flere estere blev interesseret i kirkens spiritualitet og i gregoriansk korsang. Samtidig fik den katolske kirke flere estisk-talende præster, og det havde indflydelse, at der var katolikker på besøg fra udlandet, vurderer han.
Pirita-klostrets nonner er alle fra Indien eller Mexico, men efter deres ankomst til Tallinn har de lært sig estisk, og det er ifølge Søster Vimala af afgørende betydning.
De unge familier søger råd og støtte. Mange oplever, at de har svært ved at få det hele til at hænge sammen, når de får børn. Vi støtter dem i at blive sammen i stedet for at blive skilt, så snart der opstår vanskeligheder, forklarer hun.
En midaldrende kvindelig filmskaber, der bor og arbejder i Tyskland det meste af året, deltager også i søndagens messe.
Jeg blev tiltrukket af den katolske kirke i Tyskland og valgte at konvertere. Nu er det naturligt for mig at komme her, når jeg er hjemme på besøg i Estland, siger hun og tilføjer, at hendes eksmand og flere andre veluddannede estere i hendes omgangskreds også er blevet troende og praktiserende kristne.
Og blandt universitetsstuderende, hvor der findes flere grupper af meget aktive ateister, er der også begyndt at dukke andre stemmer op. En af dem er Martin A. Noorköiv, der er direktør for Domus Dorpantesis-fonden, der støtter videnskab og nyskabende kunst i Estland.
I et debatindlæg fra november 2012 beskriver han, hvordan han har bevæget sig fra at være kæmpende ateist til at se religion som en positiv kraft, der kan dække nogle af menneskets grundlæggende behov for mening, fællesskab og anvisninger på et sund og lykkeligt liv. Han er overbevist om, at Estland står foran en forvandling, hvor spiritualitet og religion vil komme til at spille en større rolle.
Søster Vimala er enig.
Troen kan forene mennesker. Vi tager mod alle her, ikke kun katolikker. Vores mission er at skabe enhed mellem kirkesamfundene, og som kristne kan vi vise, at vi kan samarbejde på tværs af etniske og nationale skel, siger hun.