Når teolog og leder af Grundtvig Akademiet på Vartov Birgitte Stoklund Larsen vender blikket mod de mange bøger, der i 2013 vil udkomme på de kirkelige og spirituelle forlag, er hendes umiddelbare kommentar, at man kan undre sig over fraværet af selvhjælpsbøger. Hendes fornemmelse er, at bøn og andagtsbøgerne til en vis grad har undergået en forvandling, så de ikke længere kun henvender sig til det, hun kalder den gamle kristne kernegruppe, men i højere grad også kommer en bredere gruppe af spirituelt interesserede i møde. Det er også tiltrængt, mener hun, og opfordrer forlagene til at tænke endnu mere i de baner.
LÆS OGSÅ: Tid til læsning om tro og det alment menneskelige
Der findes selvhjælpslitteratur inden for alle mulige andre genrer, derfor undrer det mig, at hele selvhjælpsbølgen ikke har smittet mere af på de kristne bøger. Hvis man kigger på de bøger, der henvender sig til den folkekirkelige midte, så er der ikke meget hjælp til selvhjælp at hente. Jeg fornemmer, at mange mennesker efterspørger hjælp til religiøs praksis og refleksion over de store spørgsmål, men at der stadig blandt folkekirkens præster er stor blufærdighed over for at føre teologiske emner helt ned på jorden. Selvhjælpslitteratur har nok en lidt dårlig klang i folkekirkekredse, men hvorfor ikke hjælpe folk, hvis de har brug for det?, spørger Birgitte Stoklund Larsen.
Hun nævner Jette Dahls serie Livet leves indefra, hvor fjerde bog om meditationer i fastetiden udkommer i år, som et eksempel på genren.
Ifølge teolog, journalist og forfatter Iben Thranholm er der mange spændende og seriøse bøger på vej fra de danske forlag, der satser på teologisk og spirituel litteratur, men generelt savner hun flere bøger, der på et overordnet plan forholder sig til kirkens situation.
Der er en tendens til, at forlagene helst vil udgive bøger om personlig udvikling og bøger, der henvender sig til det enkelte menneskes tro, og som behandler spiritualitet som en slags medicin. Der er til gengæld ikke meget af det stof, man kan kalde det fælles kirkelige, siger hun.
Efter et år med rekordmange udmeldelser af den danske folkekirke og eksempelvis diskussionen om homoseksuelle vielser mener hun, at det er oplagt at kigge nærmere på kirkens generelle situation i Danmark og i resten af verden.
Det er ikke nok, at kirken giver mennesker noget i deres personlige liv, hvis der ikke er et fællesskab og en fælles forståelse for kirkens betydning, så er det ikke sikkert, at den eksisterer om 50 år. Jeg savner, at nogen forholder sig til kirkens plads i verden. Hvordan skal kirken forholde sig til det politiske, og hvad har kirken mandat til? Vi har ikke nogen stærk kirkekritisk tradition i Danmark i øjeblikket, men også i resten af Europa er der en mangel på intellektuelle, der skriver om de her emner og samtidig vil forsvare kristendommen, mener Iben Thranholm.
Hun har forståelse for, at forlagene især byder ind på bøger om den individuelle religiøsitet, for det er de bøger, der findes et marked for. Men hun finder det ærgerligt, at det tilsyneladende er så svært at få en større og bredere synsvinkel på hele den kristne kirkes tradition.