Borgerkrigen i Syrien har nu udviklet sig så blodigt og kaotisk, at FN må opgive at hjælpe omkring en million syrere, der mangler mad. Det fastslog Elisabeth Byrs, talskvinde for FNs Verdensfødevareprogram, WFP, i går. Manglen på sikkerhed og den manglende adgang til havnen i Tartous betyder, at der vil være store grupper af mennesker i landets værst ramte områder, der risikerer at komme til at sulte, sagde Byrs ifølge en række internationale medier.
LÆS OGSÅ: FN: Over 60.000 dræbt i Syrien
WFP har blandt andet måttet trække medarbejdere væk fra kontorer i centrale byer som Homs, Aleppo, Tartous og Qamisly, der alle ligger i områder med hårde kampe og mange fordrevne. Det har lagt yderligere pres på Syriens Røde Halvmåne, der i praksis fordeler de fleste af de fødevarer, WFP skaffer ind i landet. Et pres, der har nået sine grænser.
FNs vigtigste samarbejdspartner i Syrien, Røde Halvmåne, er overbebyrdet og har ikke kapacitet til at udvide yderligere, siger Elisabeth Byrs til blandt andet det amerikanske nyhedsbureau AP.
Hovedparten af de berørte er internt fordrevne i alt er 2,5 millioner syrere flygtet fra deres hjembyer til andre steder i landet men nogle af de sultende er også syrere, der bor, hvor de hele tiden har boet.
Nøden opstår, fordi det er svært og dyrt at skaffe mad. Hjælpeorganisationerne risikerer at få deres lastbiler og medarbejdere beskudt og bestjålet, når de vil fordele mad i kampområderne. Det samme gør de almindelige syriske handlende, når de forsøger at passe deres arbejde, men dertil fører krigen til stribevis af praktiske problemer, som ødelægger produktionen og fordelingen af madvarer.
For eksempel har bagerierne haft svært ved at skaffe brændsel til deres ovne med det resultat, at prisen på 1,5 kilo brød som er et hovednæringsmiddel i Syrien er steget fra 25 syriske pund (to kroner) omkring 150 syriske pund (12 kroner).
Charlotte Kjørup arbejder i Syrien som landeleder for Dansk Flygtningehjælp, der driver flere støttecentre for internt fordrevne syrere og bidrager til uddelingen af nødhjælp i øvrigt. Charlotte Kjørup bekræfter, at der er områder i Syrien, som i praksis er afskåret fra nødhjælp. Det gælder for eksempel omkring landets største by, Aleppo, i det nordlige Syrien, hvor kun 30-40 procent af området er tilgængeligt for nødhjælpsorganisationerne.
I kampområderne er situationen blevet så kompleks, at det kan være uhyre vanskeligt at få aftaler i stand med de oprørsgrupper, der er til stede. Mange steder ved man ikke, hvem man skal forhandle med og mange gange skifter magten hænder fra uge til uge, fortæller hun over telefonen.
Men selv der, hvor det er lykkes at få skaffet sikker adgang for nødhjælpsarbejderne, kan planerne blive forpurret fra dag til dag.
Vi kan have aftalt en lastvognstransport til dagen efter, men så lukker vejen, fordi der har været kamphandlinger, og bilen kommer ikke af sted. I den situation ringer man ikke bare til chaufføren og laver en ny aftale. Nej, det kræver nye tilladelser, siger Charlotte Kjørup.
Det er sådan, krig er, siger hun.Det overordnede problem i alle krige og konflikter er, at uddelingen af nødhjælp kræver accept af den eller de parter, der kontrollerer det territorium, hvor de nødlidende befinder sig.
International chef i Dansk Røde Kors Jesper Gerner Jensen peger på, at det er blevet en stadig større udfordring, fordi mange af nutidens konflikter ikke har nogen klart definerede parter. Det gælder i udpræget grad i Syrien, hvor oprørerne ikke indgår i en samlet struktur.Man må hele tiden forhandle sig frem lokalt. Det er en udfordring hver gang. Det er svært, og det er farligt. Og som situationen udvikler sig i Syrien, er der ingen tvivl om, at risikoen bliver større og større, siger Jesper Gerner Jensen .
LEDER SIDE 10