I debatten om de hundredevis af børn, der hvert år får stillet diagnosen ADHD, lyder det ofte, at dampbørn bare er lidt vilde drenge med rigeligt krudt et vist sted.
Nu viser et nyt, historisk speciale, der behandler børnepsykiatriske journaler fra det gamle hospital i Middelfart, at lige netop disse børn og unge før i tiden fik den voldsomme diagnose psykopati:
LÆS OGSÅ: Fejlbehandlede skal kæmpe hårdere for erstatning
Rigtig mange af børnene blev i slutningen af 1930erne diagnosticeret med psykopati. Noget, der blev anset som en medfødt, uhelbredelig brist, der bestod i en abnorm personlighed, til gene både for patienten og omgivelserne. Et ungt menneske, der ligner en almindelig, dansk teenager anno 2012, én som interesserer sig for det modsatte køn og drikker alkohol, ville passe godt ind i diagnosen, forklarer kvinden bag specialet, cand. mag. i historie fra Københavns Universitet Jennie Sejr Junghans, til Videnskab.dk
LÆS OGSÅ: Flere patienter jagter pengegivende diagnoser
Specialet konkluderer at modediagnoser således ikke er noget nyt fænomen. Men hvorfor findes de overhovedet? Ifølge professor i psykiatrihistorie ved Medicinsk Museion i København, Jesper Vaczy Kragh, har historien vist, at begivenheder i tiden afgør, hvilke diagnoser lægerne hyppigst stiller:
Først i 1900-tallet omkring 1. verdenskrig var der i de krigsførende lande et boom i diagnosen hysteri. Den blev brugt til alt fra sørgende kvinder til soldater med krigstraumer og granatchok. Hvis folk havde symptomer som krampeanfald, hukommelsestab og pludselig blindhed eller døvhed, kunne de få stillet diagnosen hysteri, forklarer han.
Diagnosen var ligesom psykopati i 1930erne en form for samlediagnose, der kan sammenlignes med nutidens ADHD.
Der, hvor lægerne ikke har kunnet konstatere nogle klare, fysiske tegn på sygdom, samles forskellige tegn på afvigelse fra det normale hos enkeltpersoner under én hat, siger han.
LÆS OGSÅ:Vi søger psykiatriske diagnoser for at undgå at tage ansvar
Diagnosen hysteri forsvandt fra lægernes liste i 1980erne, hvor man i stedet begyndte at bruge diagnosen PSD Post Traumatisk Stress Syndrom ved nogle af de samme symptomer efter krig. Et andet eksempel på en diagnose, der har skiftet status og navn i 1980erne, er den gamle neurose, der i dag er erstattet af diagnosen angst:
Neurose er en diagnose, der har sin rod i Freuds psykoanalytiske tradition, hvor en sygdom også kunne udspringe af oplevelser i barndommen. Den er blevet meget umoderne i dag, hvor fokus er på biologien og på, hvordan hjernen biologisk fungerer, forklarer Jesper Vaczy Kragh.
1980ernes fokus på neutral professionalisme førte i det hele taget til, at forkortelser blev det nye hit i diagnosesammenhæng. Diagnoser som ADHD, OCD, PSD og MBD (Minimal Brain Dysfunction) er eksempler på dette.
Hvilke diagnoser, der er oppe i tiden, er altså bestemt af samfundets konventioner om, hvad afvigelse er, forklarer psykiatrihistorikeren. Boomet i ADHD kan derfor ifølge ham skyldes, at vi for tiden har stor fokus på, hvad den danske folkeskole skal kunne og derfor viser der sig flere problembørn:
Hvis man skal se boomet i historisk perspektiv, kan man se, at der lige nu er et stort fokus på folkeskolen. Man begynder at stille nye, højere krav til uddannelse, og så er der flere, der falder igennem og bliver afvigere, siger han.
Antallet af ADHD-diagnoser er ifølge Statens Serum Institut steget med 1000 procent i perioden 2000-2009 fra godt 2000 mennesker til 24.000. Ifølge lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU og medforfatter til bogen Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, Søren Langager, er der en anden klar grund til, at ADHD netop nu er en top-diagnose.
Den nye tendens i psykiatrien er, at en diagnose ikke bare er en diagnose. Det er en diagnose i større eller mindre grad, altså mere eller mindre belastende for den, der har den. Og det er en vigtig årsag til boomet i ADHD-diagnoser. Man behøver ikke have specielt meget ild i bagdelen for at få diagnosen men kan også få den, hvis man har opmærksomhedsforstyrrelser og svært ved at koncentrere sig. Det gør, at mange flere piger og voksne får diagnosen nu end før, siger han.
Hvor nogle diagnoser topper, glider andre helt ud. En ny diagnose-guide lander på lægernes bord her til foråret, DSM 5, og med den falder en omdiskuteret diagnose væk: nemlig den form for mild autisme, der hedder Aspergers Syndrom. De, der før havde den diagnose, vil fremover blive placeret under autismekategorien eller den diagnose, der bærer det firseragtige forkortelsesnavn GUU Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser, Uspecificeret.
Ifølge Søren Langager er opblødningen af diagnoserne og de mange medfølgende syge et problem, vi i fremtidens samfund nok vil komme til at få vores bøvl med:
Hvornår har vi ansvar for os selv, og hvornår har staten ansvaret? Det spørgsmål kommer boomet i de mere generelle og diffuse kategorier som ADHD eller GUU til at bringe op i fremtiden, mener han.