Den nu snart 71-årige præst Mette Villads Christensen står på tirsdag i Østre Landsret, hvor hun sidst på dagen skal i vidneskranken for at forklare sin opfattelse af, hvad der skete i nordjyske Rubjerg-Lyngby-Jelstrup Sogne forud for fyringen i 2009.
Præstefyringens efterspil bød på flere overraskelser. Blandt andet, at Folketingets Ombudsmand, dengang Hans Gammeltoft-Hansen, underkendte Kirkeministeriets begrundelse for fyringen.
LÆS OGSÅ: Fyret præst trækker Kirkeministeriet i landsretten
Fyringen skete efter den såkaldte skilsmisseparagraf i tjenestemandsloven, hvor ingen parter står tilbage som skyldige, men uoverensstemmelserne er så store, at det ikke kan lade sig gøre at klinke skårene. I dette tilfælde mellem præsten, dele af menighedsrådet og flere kirkeligt ansatte i sognet.
Ombudsmanden påpegede over for Kirkeministeriet, at det ikke havde godtgjort kravene i præstefyringsparagraffen i tjenestemandsloven. Denne kræver, at der i en årrække skal have været dybtgående uoverensstemmelser, der hindrer den kirkelige trivsel i sognet.
Gammeltoft-Hansen mente ikke, at knap to års uoverensstemmelser var nok, og blev dermed den første nogensinde, der underkendte en præstefyring i folkekirken. Efter at ombudsmanden modtog supplerende materiale, stillede han sig tilfreds.
Det gjorde Mette Villads Christensen ikke. Hun og advokat Klaus Antonsen søgte om fri proces i en sag mod Kirkeministeriet om erstatning for uberettiget fyring. Det lykkedes i anden omgang at få fri proces i Procesbevillingsnævnet.
LÆS OGSÅ: Fyret præst trækker Kirkeministeriet i landsretten
Så nu er der sat fire retsdage af til sagen, hvor der ud over fra Mette Villads Christensen selv også kommer vidneudsagn fra biskop Søren Lodberg Hvas, provst Lars-Erich Stephansen samt menighedsrådsmedlemmer og kirkeligt ansatte i sognet.
Som i de fleste konflikter i det kirkelige miljø kan man også i denne fare vild i forsøget på at få flaskehalsen til at pege på den person eller begivenhed, der har skylden for konflikterne. Oftest får konflikter i folkekirken lang tid til at vokse til eksplosionsniveau. Men når ånden først er ude af flasken, så er alles og ingens forklaring lige skudsikker.
Kristeligt Dagblad skrev i 2009, at det var et medarbejdermøde i 2007, der udløste konflikten. Her skal Mette Villads Christensen have forladt lokalet, og i hendes fravær sagde kirkesangeren, at præsten ikke havde talt til hende i et år, og at hun var utilfreds med at få salmenumrene mindre end 48 timer før gudstjenesten.
Men sådan husker Mette Villads Christensen det ikke. I løbet af det år havde kirkesangeren ifølge hende både hjulpet præsten med kørsel, da hendes bil var i stykker, og været til kaffe i præstegården.
Efter mødet fortæller formand for de tre menighedsråd Ove Jessen provsten, at den er helt galt med arbejdsmiljøet i kirken.
Det får provst Lars-Erich Stephansen til at kalde præsten til kaffe. Han skriver også en redegørelse, som egentlig var møntet på en anden, men som også kan bruges i Mette Villads-sagen. Heri hedder det blandt andet, at præsten som kommer fra og nu igen er bosat i København at hun ikke kan regne med at følge regler fra København, og at hun har svært ved at forstå vendelboernes tavshedens sprog, samt at menigheden finder det underligt, at hun låser dørene i præstegården.
Mette Villads Christensen har desuden været sygemeldt i et halvt år på grund af et fald og har efter eget udsagn også fået tinnitus.
I sommeren 2007 indkalder Ove Jessen til et fortroligt menighedsrådsmøde, hvor han beder medlemmerne fra de tre menighedsråd om at skrive under på en opfordring om, at Mette Villads forlader embedet. 10 ud af 18 underskriver.
Den daværende biskop over Aalborg Stift indkalder Mette Villads Christensen til to møder.
Ved det første siger han, at hun ikke kommer tilbage i embedet. Ved det næste tilbyder han hende et halvt års løn for at tage sin afsked. Mette Villads Christensen er på det tidspunkt fyldt 65 år og kan gå på pension. I vinteren 2008 kommer der et nyt tilbud fra biskoppen, to års løn på et år, hvis hun går. I stedet raskmelder hun sig efter en sygeperiode på grund af arbejdsmiljøet.
Og så melder medlemmerne i to ud af de tre menighedsråd sig alle syge. Kun i menighedsrådet i Lyngby forbliver alle raske.
Organist og kirkesanger må ikke længere arbejde sammen med præsten af hensyn til deres helbred. Arbejdstilsynet giver et påbud om at undersøge arbejdsmiljøet ved kirkerne i de tre små sogne.
Af den fremgår det, at der langtfra er enighed om præsten i sognet, og fra kirkesanger og organist hedder det, at det alene er det sidste år, der har været problemer. Arbejdstilsynet meddeler Kirkeministeriet, at der senest i efteråret 2008 skal ligge en tids- og handlingsplan. Den kommer aldrig.
Både provst og biskop indstiller Mette Villads Christensen til fyring efter tjenestemandslovens paragraf 43 skilsmisseparagraffen.
I den situation er det oftest præsten, der bliver den lille, fordi ingen jo kan fyre et menighedsråd.
Provst og biskop er enige om, at det ikke er præstens tjenstlige opgaver, den er gal med, men alt det udenom.
Fyresedlen kommer fra Kirkeministeriet den 20. januar 2009.
Mette Villads Christensen får støtte fra sin advokat siden 2007, Klaus Antonsen, som kalder sagen et justitsmord. Også kirkeordførere fra SF og Dansk Folkeparti støtter præsten. Advokaten sender fyringen til Ombudsmanden, som året efter underkender Kirkeministeriet. Mindre end to års konflikt er efter Ombudsmandens opfattelse ikke nok til en fyring efter paragraf 43.
Ombudsmanden lægger sagen fra sig, da han får nye oplysninger i sagen, og Mette Villads Christensen får afslag på fri proces i 2011.
Få måneder senere får præsten bevilget den fri proces.
Fra næste uge er det i Østre Landsret, København, slaget skal stå. På den ene side står Mette Villads Christensens advokat, og på den anden statens kammeradvokat, der repræsenterer Kirkeministeriet. Det er uhyre sjældent, at en præstefyring kommer så langt.
Men da Mette Villads i mellemtiden er fyldt 70 år og efter de nuværende regler ikke længere kan have fast stilling i folkekirken, så er det ikke en genansættelse, hun kæmper for. Det er en erstatning for forløbet.
Og beløbet kan ikke være helt lille, når førsteinstans-behandlingen begynder i Østre Landsret.
mette villads christensen
Tjenestemandsloven paragraf 43
udvalgte præstefyringer siden 1980
Listen er langtfra udtømmende, da de fleste sager ender i journalerne som personsager og derfor holdes fortrolige.