Send artiklen Mig-generationen gør uro til et voksende problem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mig-generationen gør uro til et voksende problem

På Kokkedal skole har man indført ro i de første tyve minutter af skoletiden, hvor eleverne bruger tiden på at sidde og læse. Dem, der ikke kan læse selv endnu, får læst højt af læreren. Efter tiden er gået løber børnene i indskolingen en tur for at få gang i energien igen. Her: 1.C får læst højt af eventyret Hans og Grete af deres lærer Eva Gehrke. foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Hver fjerde elev oplever meget uro i folkeskolen. Uroen er nærmest eksploderet de seneste 10 år, siger forsker, som mener, at forældrene må inddrages, hvis kulturen skal vendes

Mere end hver fjerde elev i folkeskolen i København oplever en skoledag præget af megen uro. Københavns Kommune har i en årrække spurgt eleverne om deres oplevelse af blandt andet uro, og billedet har været det samme de seneste år. Problemet med uro i skolen er langtfra isoleret til hovedstaden.
I en landsdækkende undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø svarer 17 procent af eleverne, at de oplever problemer med larm og støj dagligt, mens 30 procent svarer, at de oplever det næsten dagligt.

LÆS OGSÅ: Gud-generationen erstatter mig-generationen

Uroen er ikke blot et problem for børnene og lærernes arbejdsmiljø. Eleverne betaler også en faglig pris for støjen. I denne uge har Danmarks Lærerforening afholdt ekstraordinær kongres for at diskutere regeringens folkeskolereform, som vil betyde, at lærerne skal undervise mere, og børnene have flere timer i skolen. Men hvis der var mere ro i timerne, så kunne folkeskolereformen måske se anderledes ud.

Professor Niels Egelund fra DPU Aarhus Universitet har opgjort, at elever er næsten to klassetrin dygtigere, hvis der er ro i klassen. Men hvis ro har så stærk en indvirkning på elevernes faglige niveau, hvorfor er der så stadig megen uro i skolen?

Annonce
”På en almindelige arbejdsplads ville man aldrig finde sig i, at så mange ansatte skulle opleve sig generet af uro. En stor gruppe børn betaler en pris, fordi der ikke er arbejdsro i klassen. Der vil altid være en naturlig uro i skolen. Mere ro er bestemt en mulighed, men det kræver, at man vil indføre en løvetæmmerpædagogik, som ligger mange danske lærere fjernt. De mennesker, som vælger at blive lærere, har en blød og humanistisk tilgang til faget, mens løvetæmmerne søger ind i militæret,” siger Niels Egelund.

Niels Egelund har forsket i uroen i folkeskolen. Han medgiver, at der altid har været uro i skolerne, men billedet ændrede sig markant i 1970’erne og 1980’erne, hvor der opstod en antiautoritær bølge. Lektor Blomme var død. Den nye lærer var elevernes ven.

”I dag er der en almen accept af, at uroen er et problem, men man kan ikke rigtig gøre noget. Når jeg sammenligner med skoler i andre lande, kalder jeg uroen i folkeskolen en markant dansk uvane. Skal der blive ro, kræver det afstemning af forventninger og konsekvens, men det er en svær proces, for forældrene bakker ikke op om det,” siger Niels Egelund.

Det er ikke nødvendigt med løvetæmmerpædagogik for at forvandle uro til arbejdsro, lyder erfaringen fra cand.pæd.psyk. Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia, som arbejder med pædagogik og dannelse.

Nogle skoler forsøger at skyde genvej til roen ved, hvad Per Kjeldsen beskriver som en ydre disciplinering. Lærerne opstiller adfærdsregler eller bruger røde og gule kort, som man kender fra fodbold. Den slags indgreb har kun effekt i kort tid. Vejen til en mere varig ro går gennem, hvad Per Kjeldsen beskriver som en indre disciplinering.

”Hvis børnene er med til at udarbejde spillereglerne for, hvordan samspillet skal være i klassen, så får børnene et ejerskab til reglerne, og man kan komme ned på et rimeligt niveau af uro,” siger han.

Per Kjeldsen var en af tovholderne i et netværk under Undervisningsministeriet, Uro-net, som i 2001 kom med anbefalinger til, hvordan der kunne skabes mere ro i landets skoler. På de 12 år, som er gået, er problemerne med uro dog snarere vokset end faldet.

”Mig-generationen er kommet i skole, og der er et krav om, at læreren skal have fokus på det enkelte barn, som skal have tilfredsstillet sine behov. I dag kommer børn i skole uden at have fået en grundlæggende opdragelse til at være sig selv, samtidig med at de respekterer fællesskabets behov. De børn bringer en anden form for uro med sig, som er en følge af, at de vil være på. Når man samtidig opdyrker en konkurrencementalitet, som har gennemsyret skolens udvikling de seneste 10 år, så vil lærerne ofte opleve at stå magtesløse over for megen af den uro, de møder,” siger Per Kjeldsen.

Han har gode erfaringer med at skabe en kultur med ro og blik for fællesskabet i ”mig”-generationen, men det kræver et udvidet samarbejde med forældrene.

”Det bedste, man kan gøre, er at samle forældrene nogle gange i børnehaveklassen og videre i skoleforløbet. På disse møder skal man lave nogle spilleregler for, hvad forældrene skal opdrage deres børn til. Kan man som forældre blive enige om, at man vil opdrage børnene til hjælpsomhed og social empati, så kan en klasse komme til at fungere,” siger han.

For skoleleder Kirsten Birk-ving, Kokkedal Skole, er folkeskolens uro et udtryk for manglende respekt for fællesskabet. Hun har været skoleleder i 10 år, og som beskrevet på denne side arbejder hun dagligt for en skolehverdag med ro til faglig fordybelse.

”Der er brug for et vist niveau af disciplin. Ikke den jernhårde, umotiverede disciplin, som lektor Blomme stod for, men en disciplin for fællesskabets og effektens skyld. Nøgleordene er tydelighed, gentagelse og vedholdenhed,” siger Kirsten Birkving.

Foruden jobbet som skoleleder er Kirsten Birkving medlem af formandskabet for Skolerådet, som rådgiver undervisningsministeren om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Denne post har givet hende et indblik i, hvordan skoler i udlandet håndterer uro.

”I Danmark er det nærmest børnene, som sætter dagsordenen i hjemmene og har ansvaret for at styre fællesskabet, hvilket giver lærere nogle professionelle udfordringer, fordi eleverne har svært ved at indordne sig. Der er brug for en kærlig disciplin, hvor man helt fra vuggestuealderen arbejder på at skabe en afslappet, rolig stemning, hvor det enkelte individer ikke indtager en plads, som går ud over fællesskabet,” siger Kirsten Birkving.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Sociale medier udvider grænserne for mobning

Familien vidste bedst

Familierådslagninger giver bedre og billigere løsninger

Den sene forsoning

Skilsmisse kan gøre børns spejling i forældrene vanskelig

Seksualundervisning i familien

Far og mor skal turde tale med deres børn om sex

Drop drømmen om at være venner efter skilsmissen

Niels Egelund: Alle bør prøve at få ægteskabet på ret køl igen

Skilsmisseskolen: Skilsmisse er familieliv under omlægning

Alle har tabt

Forældre bør være varsomme, når de går på kur

Søskendelivet er under forandring

Fire råd når søskendeflokken udvides

”Det er nemmere at være børnefamilie i Danmark end i England”

Spanskrør, strutskørter og snotnæser

Julen er højsæson for hygge - eller er den?

Første dyk er det hårdeste

”Brætspil er små bidder af oplevelser”

Organiseret leg omkring bordet

”Det her er bedst for mine børn”

Er pasning ude skadeligt for små børn?

Tidlig pubertet: En alder med både pudekampe og humørsvingninger

Pige, kend din pubertet

Tidlig kønsmodning er en gåde

Familien er flyttet i skoven for at vende civilisationen ryggen

Et godt ægteskab kræver vilje og prioritering

Børns voksenstyrede hverdag

Balance mellem arbejde og privatliv - Småbørns-familier bør have bedre kår

Teenagemødre er et globalt problem

Livet er en dag ad gangen for Ella og hendes familie

Mobiltelefoner og travl hverdag forstyrrer børns nærvær med forældre

Det behøver ikke være glimmer og den store limpistol hver gang

De havde ikke mistanke om drikkeriet

Mange børn vokser op i skyggen af et alkoholmisbrug

”Man skal da have et håb”

Nydanske børn er en udfordring for specialskoler

Gymnastik er hele hendes liv

Advarsel mod at gøre børneidræt til elitesport

Teknologiske hospitalsforløsninger har afløst naturlige hjemmefødsler

Singler skal sørge for at være søde ved sig selv

Man skal sørge for at have det godt - også mens man venter på ønskebarnet

Vi er blevet gode til at snakke tingene igennem

Forældrekurser på vej over hele landet

Vi ved stadig ikke, hvordan vi skal håndtere en skilsmisse

”Det sociale kan godt bekymre mig”

Et godt klassefællesskab i skolen er også forældrenes ansvar

Forventningerne til moderrollen har ændret sig markant

Opgør med den sorte skole i fødsel og amning

Familieferie med indhold

Sandheden er blevet en luksusvare

Brød bagt på overskud

Dansk hverdag blev udskiftet med familietid på verdenshavene

Psykisk sygdom skal på skoleskemaet

Moderne børneliv skriger efter tid til ro og fordybelse

Unge kræftpatienter slås med ensomhed

Udbredt skepsis mod ADHD i Frankrig

Hvis folk vidste, hvad de gik ind til, når de fik børn, kunne nogle skilsmisser undgås

Danske børn kæmper mod kiloene

Samspilsramte forældre og børn spiller musik

Skolebørns mødre agerer advokater for børnene

"Jeg ville bare gerne være ung og almindelig"

Bedstefædre er kommet frem på banen under lockouten

Lockouten kan øge børns interesse for politik

Børnene udfordrer kærligheden

”Det har været enormt forstyrrende for mig at være sammen med dig”

10 ting, du kan lave med dit barnebarn under skolekonflikten

Børn styrkes af at kende deres familiehistorie

Langfredag er også for børn

Moderinstinkterne er på vej tilbage på fødegangen

Voksne undervurderer børns interesse for nyheder

”Man får lidt styr på, hvad der sker i verden”

Professor: Sygeliggør ikke det almindelige

Når børn mærker for meget

Kroppens store betydning indtager børneværelset

Børn vinder ved at være i naturen

”Vi skal give os selv og vores børn mere plads til eftertænksomhed”

Eckersberg bidrager til skolernes ”Uge Sex”

Ældre fædre er ikke kun en gevinst

Kommunalt misbrug. Rovdrift på pårørende er en dårlig samfundsforretning

Et billede af enhver

Kaos i økonomien: De ubetalte regningers pris

Mig-generationen gør uro til et voksende problem

De har sat ro på skoleskemaet

En tur i skoven skal styrke borgere fysisk og mentalt

Et godt forhold til sine søskende er guld værd

”Det dur ikke at være alene”

En juleaften helt for mig selv

Katolsk biskop: Den største etiske udfordring ligger i at bevare familien

Julesorg: Julen minder os om dem, vi mangler

Børns Vilkår: De bedste råd til at skåne skilsmissebørn

Nybagte mødre tager på kursus i at undgå stress

Nybagte mødre tager på kursus i at undgå stress

Internettet gør mange barselskvinder usikre

Internettet gør mange barselskvinder usikre

Alle børn gør det godt – hvis de kan

Færre ønsker at drive familievirksomhed

Slægt skal følge slægters gang

Voksne forventer for meget af de unges mediekompetencer

Vores skandinaviske venlighed slår os ihjel

Singlemænd er ufaglærte og fra provinsen

Gode råd til sammenbragte familier

Privatliv uden grænser

Vi har så mange ubesvarede spørgsmål

Børnebørn skal inddrages, når bedsteforældre får kræft

Sagt om skilsmisser i denne uge

Sæt livskundskab på skoleskemaet

Fraskilte i konflikt lærer at blive kolleger

Her er der kærlighedssovs og pizza på menuen

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​