Siden mordet på Arbejderpartiets daværende premierminister Yitzhak Rabin i 1995 er den israelske venstrefløj, den såkaldte fredsfløj, langsomt blevet udraderet af højrefløjen. I en sådan grad, at højrefløjen står til endnu en sejr forud for tirsdagens parlamentsvalg, mens venstrefløjens partier nærmest panisk forsøger at fremstå som centerpartier og for alt i verden ikke som de venstrefløjspartier de er, fordi betegnelsen venstrefløj nærmest er blevet et skældsord i nutidens Israel.
Venstrefløjen sættes i forbindelse med en naiv fredsproces, der tillod palæstinenserne at oprette et bevæbnet selvstyre som en trojansk hest på Vestbredden og i Gaza. Højrefløjens mantra om ikke at give palæstinenserne våben, fordi de før eller siden ville blive rettet mod israelerne, fik efter selvmordsbomber, tusinder af dødsofre og raketter fra Gaza venstrefløjen til at stå chokeret tilbage uden argumenter. I mellemtiden var den almindelige israeler blevet overbevist om, at højrefløjen havde ret, og at den i det hele taget er mere ansvarlig. Lige siden har et flertal stemt på højrefløjen. Venstrefløjen har været lammet og ude af stand til at præsentere nye idéer.
LÆS OGSÅ: De hæklede kalotters valg
Op til valget har det været på tale at forene centerpartierne, som består af Arbejderpartiet, tidligere udenrigsminister Tzipi Livnis Bevægelse og Yair Lapids Yesh Atid (Fremtiden Eksisterer) i en fælles front mod den massive højreblok. Dels for at have en bedre chance for at vinde, og dels for at sende et signal til befolkningen om, at centrum- og venstrefløjen ikke længere hænger i laser.
Men interne politiske kampe og gensidig mistro har forhindret enhed, hvilket betyder, at valget er afgjort på forhånd. Den nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu, vinder. Efter valget danner han en højredrejet koalition, måske med enkelte små midterpartier, og så fortsætter han den kurs, som Fred Nu Bevægelsen forleden satte tal på. Nemlig at Netanyahu i 2012 øgede godkendelsen af nye bosætterprojekter på Vestbredden med 300 procent. Fred Nu Bevægelsen vil blive ved med at føre regnskab over tallene på Vestbredden. Menneskerettighedsorganisationen BTzelem vil fortsætte med at notere soldaters overgreb på palæstinensere. Og anti-besættelsesorganisationen Kvinder i Sort vil fortsætte med at ligne et begravelsesoptog ved sin ugentlige demonstration i Jerusalem.
Og hvad så?
Det er netop det spørgsmål, en gruppe unge israelere de seneste måneder har stillet sig selv. Ud fra opfattelsen af at de står over for en udfordring, og at højrefløjens styrke netop kan komme venstrefløjen til fordel, forsøger de at nulstille den israelske venstrefløj. Eller rettere at genstarte maskineriet i et gear, hvor venstrefløjen selv formulerer svar på de svære spørgsmål i stedet for at forsvare sig mod højrefløjens beskyldninger.
Projektet hedder Centret for Demokratisk Fornyelse og under ledelse af Michael Mankin, en ung kippa-klædt mand med fortid i organisationen Breaking The Silence, har nogle af den yngre generations skarpeste knive påtaget sig at prikke hul i venstrefløjens selvfede ballon og sparke nyt liv i fløjen.
Det største problem er, at venstrefløjen har stået stille i næsten 20 år, siger Michael Mankin.
Vi forsøger at samle fløjen igen. Blandt andet ved at røre ved nogle af de emner, venstrefløjen har forsømt og derfor har tabt vælgere på. Foruden samfund og økonomi forholder vi os til sikkerhedsspørgsmål. Noget højrefløjen nærmest har haft patent på, siger Michael Mankin.
Han er en af de få venstrefløjs-israelere, der ikke sidder tilbage med en desillusioneret grimasse og forhåndsklager over det ventede valgresultat i næste uge.
Jeg er naturligvis bekymret over det ventede resultat, men set herfra vil jeg mene, at venstrefløjen har gode chancer i fremtiden. Vi er bare nødt til at forholde os til virkeligheden, siger han og hentyder til de konstruktive standpunkter, man savner fra den israelske venstrefløj om mulighederne efter omvæltningerne i den arabiske verden, og hvordan man for eksempel rømmer jødiske bosættelser uden at klamre sig til de gængse opfattelser om, at det vil ende i borgerkrig eller gå som smurt.
Til forskel fra mange andre israelere er Michael Mankin ikke specielt bekymret for, at de mere religiøse partier sætter sig på magten. Han er selv et produkt af den nationalreligiøse bevægelse og mener, at venstrefløjen har meget mere at byde på.
Efter sigende har en række institutioner under forsvarsministeriet og udenrigsministeriet allerede fået øjnene op for centrets arbejde og idéer.
Vi er i allerførste fase. Vores hjemmeside blev aktiveret for en måned siden, og det bliver en lang proces. Men vi håber med tiden at kunne danne grundlaget for fremtidens venstrefløj. En venstrefløj, der kan udgøre et reelt alternativ til højrefløjen, siger han.