Digteren Søren Ulrik Thomsen kunne ikke drømme om at skille sig af med sin gamle rejseskrivemaskine. Mærket er hverken Mac eller Dell, men en Olympia-model fra 1956. Den bruger han stadig, når han skriver digte.
Som en stenhugger foretrækker han at mejsle ordene ind på papiret, så digtene på den måde helt bogstaveligt får fysisk form i skabelsesprocessen, når han trykker tasterne i bund. Til gengæld benytter han en moderne computer, når han for eksempel skriver essay eller arbejder på sin hjemmeside Oktober Boulevard, som han åbnede i juleferien. Men det er ikke mere end to år siden, at den danske digter kom på internettet derhjemme og ved den lejlighed fik sin første e-mail-adresse.
LÆS OGSÅ: Kristent forlag opruster på den digitale front
Det var et bevidst valg, når jeg i mange år ikke ville have en e-mail-adresse. For jeg havde den mistanke, at man sorterede de mest useriøse henvendelser fra, hvis folk enten skulle tage sig sammen til at skrive et brev, sætte et frimærke på og gå ned og poste det eller til at tage telefonen og være klar til en stemme i den anden ende af røret, siger Søren Ulrik Thomsen og tier et øjeblik, inden han tørt tilføjer:
Det fik jeg også ret i. Nu vælter det ind med alle mulige mail hele tiden. Det kan godt være lidt belastende med al den overkommunikation. Især når der også er en forventning om et hurtigt svar.
Alligevel er han trods alt glad for at have fået internetforbindelse. For selvom Dronningen havde en reel pointe, da hun i sin nytårstale advarede mod at leve sit liv i cyberspace, har nettet også en række dannelsesmæssige kvaliteter, mener han.
Vi har en tendens til at beskylde den moderne informationsteknologi for at røve vores opmærksom og gøre os til overfladiske zappere, der hele tiden vil underholdes et nyt sted, fordi vi kun kan holde koncentrationen kort tid ad gangen. Det er ikke en usand kritik, men internettet har også en kulturbevarende side og er ikke kun en trussel mod vores dannelse, men er også et medium, der kan være med til at øge den.
Internettet er faktisk oven i købet en døgnåben dannelsesinstitution, mener Thomsen:
Lad mig give et par eksempler: Efter at have skrevet det lange digt Det værste og det bedste blev jeg gjort opmærksom på, at strofen om katten Pjevs måtte være inspireret af den engelske 1700-tals digter Christopher Smarts digt For I Will Consider My Cat Jeoffrey, som jeg da også ganske rigtigt havde læst. Og så er det jo kun et spørgsmål om få klik for at kunne læse både Smarts digt og hans biografi, se et samtidigt portrætmaleri af manden og blive henvist til sekundærlitteraturen. Og på You Tube har jeg fundet den herligste musik, jeg ikke anede eksisterede. Når jeg for eksempel ser et fantastisk klip fra 1963, hvor den sorte sangerinde Etta James, som jeg ikke kendte, synger Somethings Got a Hold on Me går det op for mig, hvor inspireret Janis Joplin må have været af hende. Og det har jeg jo ikke anet før, så der er da også rigtig meget kultur, som bliver bevaret og gjort tilgængelig takket være nettet, siger Søren Ulrik Thomsen, der mener, at internettet på den måde paradoksalt nok kan blive et værn mod alle de mange nye mediers tendens til at skylle kvalitetskulturen bort i den daglige informationsstrøm:
Ting forsvinder jo i vore dage lynhurtigt, fordi der er så svimlende mange medier. Tidligere var der for eksempel kun ganske få fora for den litterære offentlighed enkelte aviser, et par programmer på DRs radio og tv samt Gyldendals tidsskrift Kritik, så en artikel eller et , som blev bragt et af de steder, indgik virkelig i den fælles samtale mellem alle, der interesserede sig for litteratur. Man talte længe om Jess Ørnsbos nye tv-spil og om Michael Strunges skænderi med Lola Baidel i litteraturprogrammet Bazar. Men i dag er der så umådeligt mange tv- og radiokanaler, så mange blogs og websites, at det er totalt tilfældigt, hvem der har fulgt en debat eller læst en artikel, for mediebilledet er så atomiseret, at der er blevet så som så med de fælles referencer. Og næste dag er det meste oven i købet blæst bort af nye festivaler og events og foromtaler. Den udvikling har fået mig til at indse, at en hjemmeside også kan være et orkanens øje, fordi den kan samle op på de ting, som interesserede simpelthen ikke har opdaget. For eksempel er det , du og jeg sidder og laver lige nu, jo væk dagen efter, at det er trykt, medmindre det får permanent asyl på Oktober Boulevard.
Det syn på internettet har været øjenåbnende for Søren Ulrik Thomsen, der længe var stærkt skeptisk over for at træde ind i cyberspace.
Jeg frygtede, at det skulle sluge al min tid med hektisk zapperi, men min ven Frederik Stjernfelt sagde, at jeg bare skulle betragte nettet som et bibliotek: Man går ind og finder de oplysninger, man skal bruge, og så går man ud igen. Og sådan har jeg også brugt det siden.
Og så gik det op for ham, at de unge interesserede læsere, der ofte kom op til ham efter en oplæsning og ville vide mere, havde en helt anden kultur, end han selv var opvokset med, når det kom til at søge informationer.
Da jeg var ung, gik man jo på biblioteket, hvis man ville forfølge en interesse. Men i vore dage googler de unge i stedet for at bladre i kartotekskort, og det fik mig til at tænke, at der skulle være et sted på nettet, hvor mit forfatterskab blev præsenteret, forklarer han.
I begyndelsen havde han forestillet sig, at hjemmesiden blot skulle bestå af nogle uddrag af teksterne og billeder af bøgerne, nærmest som i en folder af papir, men efterhånden som han blev fortrolig med mediet, forstod han pludselig, hvordan en hjemmeside kunne bruges som en samlet platform for alt fra filmklip til digtoplæsninger, og det bærer hans nylancerede hjemmeside Oktober Boulevard også præg af.
Det er en skatkiste af lyd, billeder og tekster med alt fra artikler om bøgerne, uddrag af digtsamlingerne over en hel, for længst udsolgt bog, nemlig oversættelsen af Kong Ødipus, til en lille ny selvbiografi og en omfattende bibliografi, som han har samlet som ét stort arkiv over sit forfatterskab fra han debuterede med seks digte i Hvedekorn i 1977.
Det har taget mig flere år at lave hjemmesiden. For undervejs gik det op for mig, hvilken spændende ny mulighed det rent historisk var, at man kunne samle ting fra fjerne arkiver på samme sted. Og jeg har for eksempel brugt umådelig lang tid og mange penge på at skanne gamle tidsskrifter, plakater og uddrag af bøger ind i deres originale grafik. For jeg synes, at der ligger så meget tidsånd i hele opsætningen og det grafiske udtryk.
På Oktober Boulevard kan man blandt andet se Michael Strunges store anmeldelse af City Slang i Strunges tidsskrift Sidegaden nr. 1 fra 1981 i den originale grafik.
Det tidsskrift koster 400 kroner, hvis man er så heldig at finde det i et antikvariat i dag, men jeg synes, at det var vigtigt at få med for dem, der måtte være interesserede og måske ikke en gang anede, at det eksisterede. En hjemmeside kan jo også tillade sig at være endnu mere nichepræget, end en bog er. For det er jo kun forhåndsinteresserede, der besøger den. Og derfor behøvede jeg heller ikke at have alt for store overvejelser over, om det er for meget, at jeg for eksempel har lagt en sjov dedikation fra Dan Turèll ind: Til én S.U.T. fra en anden. For man finder den først, hvis man forinden har klikket sig ind på kategorien Raritetskabinet og dernæst er gået videre til rubrikken Dan Turèll dedikation og så klikket på dén. Og så må man siges selv at være ude om det.
