Er det en god idé, at et menighedsråd kræver i et jobopslag, at den kommende præst skal være troende?
Nej, ikke hvis man ser på, hvordan de nyuddannede præster opfatter ordet. Det mener Mogens Lindhardt, rektor på Pastoralseminariet i København, hvor folkekirkens præster bliver uddannet. Han møder adskillige studerende på studiet, som ikke vil kalde sig troende.
LÆS OGSÅ: Søges: Præst med tro
Og det vil jeg heller ikke selv. Ordet troende kan meget nemt blive forbundet med en bestemt række holdninger, der hører med til en pietistisk arv, siger han. Det vil sige holdninger, der lægger sig op af en særlig from forståelse af kristendommen med fokus på den personlige tro.
Generelt oplever han dog, at de nye præster har fået mindre berøringsangst overfor at hæfte ordet troende på sig selv. Men stadig bliver der uddannet mange præster, der aldrig kunne finde på at bruge det ord om deres egen tilgang til kristendommen.
At være troende kan nemt blive noget abstrakt noget, hvor man skal forholde sig til underlige himmeldyr, engle der kommer ned og Herren, der viser sig. Derimod giver det mere mening for mange at have tilgangen, at man forsøger at være tro mod kristendommen, siger han.
LÆS OGSÅ: DF: Selvfølgelig skal præster tro på Gud
Spørgsmålet, om præster skal være troende, er blevet relevant, efter at menighedsrådet i Mejdal Kirke i Viborg Stift har slået et job op. Her søger de efter en præst, der er troende og optaget af, at forkynde og formidle evangeliet for alle, som der står i jobopslaget.
Det har fået flere til at kritisere menighedsrådet for at føre sindelagskontrol. Andre mener derimod, at det er et forfriskende opgør mod en udtalt ligegyldighed i kirken.
Men hvis man vil tage udgangspunkt i de nyuddannede præsters virkelighed, er opslaget uklogt, mener Mogens Lindhardt.
Det er så ustyret i de associationer, det giver. Og det kan skræmme nyuddannede ansøgere væk. Det er synd, for der ligger en fornuftig tanke bag, og der kunne komme en fantastisk god samtale ud af det, siger han.
Menighedsrådet i Mejdal Kirke har forklaret, at det blandt andet er med Grosbøll-sagen in mente, at de har valgt ordet i deres jobopslag. Thorkild Grosbøll blev i 2003 kendt som sognepræsten, der ikke troede på Gud. Men hvis det er frygten for at få en præst, hvor Gud og kristendommen er aldeles ligegyldig, der har fået menighedsrådet til at formulere jobannoncen, kan de være helt rolige.
Den slags præster bliver der ganske enkelt ikke uddannet, mener Mogens Lindhardt.
LÆS OGSÅ: Præst om jobopslag: Tro kan ikke måles eller vejes
Det viser sig blandt andet ved, at omkring 30 procent af de studerende på Pastoralseminariet vælger ikke at blive præster.
Uddannelsen bliver brugt til at finde ud af, om det er noget, man kan stå inden for. Det er aldeles nedbrydeligt for en, hvis man bliver præst uden at tillægge det nogen betydning, siger han og fortsætter:
Præster kan selvfølgelig komme i en personlig krise. Men det kan ikke være en permanent tilgang til arbejdet. Helt banalt og grundlæggende kan man ikke være præst, hvis man ikke mener, at det er meningsfuldt at tale om Gud, kærlighed og tilgivelse. Du skal have en form for tro, der hedder, at det giver mening. Ellers vil det være som en dommer eller jurist, der ikke tror på retfærdigheden.