Ekspert: Ulovligt at bruge ordet troende i jobopslag

Et menighedsråd bryder med loven, når det søger efter en troende præst, mener en af landets førende kirkeretseksperter. Men det er helt ude af proportioner, mener biskop

Professor Lisbet Christoffersen mener ikke, man kan stille krav om en præsts personlige forhold til Gud.
Professor Lisbet Christoffersen mener ikke, man kan stille krav om en præsts personlige forhold til Gud. Foto: Sofie Amalie Klougart.

Meget kan man kræve af en præst - men når kravet lyder, at præsten skal være troende, bryder det med dansk lovgivning.

Sådan lyder vurderingen fra Lisbet Christoffersen, professor på Roskilde Universitet og en af landets førende eksperter i kirkeret. Dermed siger hun, at det er ulovligt, når menighedsrådet i Mejdal Kirke i Viborg Stift har indrykket en jobannonce, hvor de specifikt søger efter en troende præst.

LÆS OGSÅ
: Søges: Præst med tro

Menighedsrådets ønske om en troende præst har de seneste dage vakt stor debat blandt både præster og politikere. Det er formentlig første gang, at et menighedsråd sort på hvidt har søgt en præst, der er troende.

Flere har kritiseret menighedsrådet for at føre sindelagskontrol, mens andre derimod har ment, det er et forfriskende opgør mod en tiltagende ligegyldighed i kirken.

Normalt må virksomheder ikke søge efter personer med en bestemt tro. Når det handler om kirker, er der dog en undtagelse i forskelsbehandlingsloven. Men den undtagelse giver stadig ikke et menighedsråd ret til at kræve, at en kommende præst skal være troende, mener Lisbet Christoffersen.

Når et menighedsråd skal ansætte en præst, er der en række ting, det kan kræve af den kommende præst. Præsten skal kunne skrive under på præsteløftet og skal have gennemført en teologisk uddannelse, forklarer hun.

Derudover skal præsten være døbt og medlem af folkekirken og skal kunne leve op til folkekirkens dekorum-regler, der handler om en præsts livsførelse.

LÆS OGSÅ: Portræt: Formand for menighedsrådet i Mejdal Kirke

Hvis en præst kan leve op til disse krav, kan menighedsrådet ikke sætte særlige krav til præstens personlige forhold til Vorherre. Man kan godt sætte krav til forkyndelsen, salmevalg og så videre. Men i et ansættelsesforløb kan menighedsrådet ikke lægge vægt på det personlige forhold til Gud og søge en troende præst, pointerer hun.

Spørgsmålet om, hvorvidt undtagelsesparagraffen i forskelsbehandlingsloven gør det muligt at søge efter en troende præst, deler dog vandene. Ole Hasselbalch er professor i erhvervsret på Aarhus Universitet, og han mener ikke, menighedsrådet skulle bryde med reglerne.

Rent formelt kan man godt sige, at man ikke må ansætte nogen ud fra deres personlige tro. Men i et jobopslag er ordene dyre, og derfor udtrykker man sig kort. Man kan ikke afskrive både præsteløftet og hele den augsburgske trosbekendelse i en jobannonce. Derfor vil jeg mene, at det er en accepteret forsimpling, når man i stedet bruger ordet troende, siger han.

Heller ikke retsteolog og tidligere sognepræst Kristine Garde mener, at der er noget i vejen med menighedsrådets opslag. Hun hæfter sig ved, at der både er et jobopslag på stillingen fra Kirkeministeriet og fra menighedsrådet. Det er Kirkeministeriets opslag, der er det officielle, og her er ordet troende ikke brugt.

LÆS OGSÅ: Grosbøll: "Troende" præster har ikke noget med kristendom at gøre

Det er vigtigt at skelne i dette dobbelte bogholderi. I det officielle opslag ville det være ulovligt at spørge til præstens tro. Men jeg er uenig i, at menighedsråd i det uformelle opslag ikke kan stille den slags spørgsmål. Der er fortilfælde, hvor et menighedsråd for eksempel indirekte i deres opslag efterlyser en præst, der vil foretage vielser af homoseksuelle. Det er der ingen problemer i, siger hun.

Menighedsrådet får også opbakning af biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen. Han lægger vægt på, at i og med det er Kirkeministeriet og ikke menighedsrådet, der er den officielle ansættelsesmyndighed, så er menighedsrådets ønske ikke udtryk for et juridisk krav til stillingen.

Menighedsrådene indstiller den, de ønsker som præst, og det er helt naturligt at et menighedsråd forventer, at en evangelisk-luthersk præst ser det som sin opgave at hjælpe mennesker til tro. Den forventning kan jeg kun opfordre menighedsrådene til at tydeliggøre, siger han og tilføjer:

Det ville være fuldstændigt ude af proportioner at sige, at man ikke kan forvente af en præst, at han er et kristent menneske. Men man kan ikke måle et menneskes tro, fordi troen ikke er en præstation, men derimod Guds gave.

FAKTA
Undtagelsen i forskelsbehandlingsloven lyder:

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i §§ 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.