Hvornår er en handling ond?

Massakren på Utøya var udgangspunkt for en levende debat, da teologer i torsdags diskuterede begrebet ondskab på Aarhus Universitet

For at redde mange måtte få ofres, lød Anders Breiviks argument for sine drab på øen Utøya. ”Et velkendt argument, der skaber et dilemma. For er en handling ond, når hensigten ikke er det i egne øjne?”, spurgte professor Svein Aage Christoffersen, der her ses ved siden af teologistuderende Anne Louise Nielsen. –
For at redde mange måtte få ofres, lød Anders Breiviks argument for sine drab på øen Utøya. ”Et velkendt argument, der skaber et dilemma. For er en handling ond, når hensigten ikke er det i egne øjne?”, spurgte professor Svein Aage Christoffersen, der her ses ved siden af teologistuderende Anne Louise Nielsen. –. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Hvad var Anders Behring Breiviks uhyrlige handlinger et udtryk for, da han den 22. juli 2011 dræbte i alt 77 mennesker i Norge? Dette tema blev i torsdags drøftet af 14 teologistuderende og ansatte på Aarhus Universitet, da Forum for Systematisk Teologi på Aarhus Universitet havde sat den norske professor i teologi Svein Aage Christoffersen og den danske professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen stævne om Utøya og Breivik.

LÆS OGSÅ: Fødes mennesker onde - eller bliver de det?

Hvornår er en handling ond? Ifølge Brevik selv var hans hensigter jo ikke onde, men kan man alligevel betegne dem som det?, spurgte Svein Aage Christoffersen i sit oplæg og fortsatte:

Anklagerne mod Breivik har været, at han i forbindelse med mordene jublede og sang. Hvis vi betegner ondskab som at finde glæde i ondskaben i sig selv, må hans handlinger dermed være onde. Men det mente Breivik ikke de var. At han udtrykte glæde ved at dræbe, var en forsvarsmekanisme for at undgå at få empati med ofrene, påpegede han. Hans hensigt med mordene var derimod god man måtte ofre de få for at redde de mange, sagde han.

Men Breiviks argumenta-tion er ikke holdbar, påpegede Svein Aage Christoffersen for de intenst lyttende tilhørere. I stedet må handlingerne betegnes som onde, konkluderede professoren.

Spørgsmålet er, om det at berøve andre mennesker deres værdighed ved at gøre dem til ofre, er det i sig selv ikke ondskab? Jo, vil jeg mene. Det er en form for ideologisk ondskab, som dagligt praktiseres verden over.

Også professor i teologi Svend Andersen fik tilhørernes fulde opmærksomhed, da han i sit oplæg forsøgte at sætte ord på Breiviks handlinger.

Det første udtryk, jeg gerne vil sætte på, er moralsk forkert. Kan vi bruge dette om hans handlinger? Ja, men det er ikke fyldestgørende, sagde Svend Andersen og præsenterede efterfølgende tilhørerne for yderligere to kategorier: juridisk skyldig og ondskab, hvoraf ingen dog ifølge professoren var tilstrækkelige.

Det ord, der kommer nærmest, og som virker mest overbevisende for mig, er ordet dæmoni. Kan vi i den-ne sammenhæng undgå at tale om Djævelen? Kan der være en magt, der kan føre mennesker ud i umenneske-lige gerninger?, spurgte Svend Andersen.

De fremmødte var dog langtfra alle enige i Svend Andersens overvejelser.

Bør vi i forbindelse med Breivik ikke tale om en gammel djævel, altså synden i os alle?, påpegede en studerende, hvortil Svend Andersen svarede:

Synd og djævel er ikke det samme. I Breiviks tilfælde hører skyldbegrebet selvfølgelig med, men er det sataniske virkelig fortid?, spurgte professoren og henviste dermed til den løbende debat blandt præster og teologer om, hvorvidt Djævelen skal ses som et symbol på noget ondt eller som en egentlig personificeret ond magt.

Hvad betyder det ellers, at vi hver søndag i kirken forsager Djævelen? Kunne vi lige så godt lade være med det?

Kan vi overhovedet forstå gudsbilledet, hvis ikke også vi forholder os til djævel-billedet? Jeg har ikke klare svar, men jeg mener, det er teologisk nødvendigt, at vi overvejer det sataniske, konkluderede Svend Andersen.

Blandt de opmærksomme tilhørere sad arrangør og ph.d.-studerende Anne Louise Nielsen.

Det er sindssygt spændende, det her. Vi har at gøre med tunge teologiske emner, som slet ikke er tænkt nok igennem endnu. Det er jo ikke lang tid siden, episoden i Norge fandt sted, og sådanne ting skal man have tid til at bearbejde og trevle op. Og det kommer vi til at fortsætte med i årene, der kommer, lød vurderingen.