Pengemangel kan kvæle arabisk håb

Det arabiske forår har gjort en elendig økonomi endnu værre i Egypten og de øvrige lande, som står midt i omvæltninger

Som i Tunesien og de andre lande, der gennemlevede oprør for to år siden, har regeringen i Egypten ikke haft råd til at indfri befolkningens forventninger om en bedre dagligdag.
Som i Tunesien og de andre lande, der gennemlevede oprør for to år siden, har regeringen i Egypten ikke haft råd til at indfri befolkningens forventninger om en bedre dagligdag. . Foto: MOHAMMED SALEM Denmark.

Det var brød, der blev råbt højest på, da tusinder af demonstranter samlede sig på Tahrirpladsen i Egyptens hovedstad for to år siden.

Men er der noget, egypterne ikke har set skyggen af de forløbne to år, er det brød forstået i betydningen som anstændige levevilkår, arbejde og råd til at købe mad.

LÆS OGSÅ: Demonstranter markerer toårsdag i Kairo

Som i Tunesien og de andre lande, der gennemlevede oprørene for to år siden, har regeringen i Egypten ikke haft råd til at indfri befolkningens forventninger om en bedre dagligdag. De politiske omvæltninger har tværtimod forværret landenes økonomier kraftigt, fordi uroen har sendt turister, forretningsfolk og potentielle investorer langt væk. Den økonomiske vækst dalede fra 5,1 procent i 2010 til 1,8 procent i 2011, og den skraber stadig bunden.

Den økonomiske krise går ikke kun ud over de fattige. Prisstigningerne rammer også os, og vi er ude af stand til at klare dem, siger Om Ahmed, en grønthandler i middelklassekvarteret Mohandessin i hovedstaden Kairo til den egyptiske avis Al Ahram.

Over en fjerdedel af Egyptens 80 millioner indbyggere lever nu for mindre end otte kroner om dagen. Arbejdsløsheden, der i forvejen var høj med 10 procent, er fordoblet til 20 procent, mens maden bliver dyrere og dyrere. Inflationen steg med 12 procent i 2011 og 10 procent i 2012.

Ifølge finansministeriet dækker indtægterne kun 60 procent af de offentlige udgifter.

Den helt store post er den vildtvoksende skov af subsidier, først og fremmest til brød, benzin og brændsel, som siden præsident Gamal Nasser har været de egyptiske lederes redskab til at dulme social uro. De statslige varetilskud udgør 27 procent af de samlede offentlige udgifter, skriver den egyptiske avis Egypt Independent.

Alene i løbet af det seneste halve år er underskuddet på statens budget vokset med mere end 30 procent.

Spørgsmålet er, hvordan folk vil reagere over for det, der bliver en forlænget katastrofe, siger Michael Hanna, mellemøstekspert i den amerikanske tænketank Century Foundation til det amerikanske magasin Time. Egypten er langt fra oven på. Der er ikke det mindste glimt af håb.

Egyptens økonomiske morads går årtier tilbage. Ud over de uholdbare subsidier, som er blevet en stadig tungere møllesten om halsen på de statslige finanser, fordi befolkningen er vokset, skyldes det ensidige og sårbare indtægtskilder fra turisme, olie og gas samt ikke mindst et forbenet og korrupt erhvervsliv, som i vid udstrækning er ejet og kontrolleret af militæret. Dertil kommer et ineffektivt statsligt bureaukrati og en skattelovgivning, som lader alt for mange af overklassens indtægter gå statskassens næse forbi.