Præster med særlige opgaver vinder frem i folkekirken

Ansættelsen af en hjemmeplejepræst er seneste tegn på, at folkekirken tilpasser sig samfundet ved at ansætte præster, der skal løse særlige opgaver

Interessen for filosofi og etik bruser i blodet på 36-årige Jacob Birkler, der i morgen tiltræder som ny formand for Det Etiske Råd. I hans kælderkontor i villaen i Esbjerg er væggene nærmest tapetseret med værker om etik og filosofi. --
Interessen for filosofi og etik bruser i blodet på 36-årige Jacob Birkler, der i morgen tiltræder som ny formand for Det Etiske Råd. I hans kælderkontor i villaen i Esbjerg er væggene nærmest tapetseret med værker om etik og filosofi. --. Foto: HENNING BAGGER.

Alvorligt syge og døende i Odder Kommune er ikke længere udelukkende henvist til deres lokale sognepræst, hvis de ønsker at drøfte nogle af de spørgsmål, der kan trænge sig på i livets sidste faser. Med ansættelse af en hjemmeplejepræst i Odder Provsti vil der nemlig fremover være en præst, der er særligt dedikeret til opgaven.

Ordningen med en hjemmeplejepræst er den første af sin art i Danmark og er indført, fordi provsten og sognepræsterne i Odder Provsti har registreret et behov for en præst af netop denne type, fortæller Kjeld Holm, biskop i Aarhus Stift. Han ser stillingen som et led i en udvikling mod flere præster, der ansættes til at løse specifikke opgaver.

Det er en udvikling, der er i fuld gang, og vi vil se mange flere specialpræster i fremtiden. I Aarhus Stift har vi for eksempel også en præst, der er tilknyttet et palliativt team (smertelindrende, red.), og en præst tilknyttet et gymnasium. Kirken må acceptere, at vi lever i en fragmenteret virkelighed og må prøve at tilpasse sig folks behov, siger han.

LÆS OGSÅ: Biskop: Præster skal ud og drikke kaffe i sognet

Kirsten Felter, ph.d. i praktisk teologi og tidligere sognepræst, har arbejdet med opfattelsen af præsters opgaver, og hun peger på, at ansættelsen af en hjemmeplejepræst er tegn på en ny forståelse af, hvad præstens primære opgave er:

Tidligere var det sådan, at sognepræsten udelukkende havde ansvar for sit eget sogn og opgaver der. Men det her er et af mange eksempler på, at der kommer præstestillinger ind, som ikke er geografisk begrænset, men defineret af opgaver, der går på tværs af sognegrænser, siger hun og peger på flere fordele ved udviklingen:

Der er noget logisk og rationelt ved, at man prøver at rette kirkens tilbud ind efter måden, samfundet fungerer på. Det kan være med til at gøre kirken mere synlig, og jeg tror også, det er noget, vi kommer til at se mere af, for eksempel i forbindelse med konfirmandundervisningen. Når skolestrukturen bliver lavet om, giver det nogle udfordringer i forhold til konfirmandundervisningen i sognene. Der kommer man måske til at se præster med særligt ansvar for konfirmandundervisning på tværs af sognegrænser.

At Aarhus Stift ansætter en hjemmeplejepræst er samtidig tegn på, at folkekirken har fået øjnene op for en ny gruppe, mener ph.d. Ulla Morre Bidstrup, der underviser kommende præster på Pastoralseminariet.

Folkekirken har hidtil været enormt fokuseret på hospicer, mens de mange, som dør hjemme, ikke har fået samme bevågenhed. Så jeg ser det som et udtryk for, at folkekirken har fået øjnene op for, at der ikke er noget, der hedder et b-hold, når man er syg og døende, siger hun.

Samtidig er ansættelsen af endnu en funktionspræst udtryk for, at folkekirken forsøger at opsøge de mennesker, der ikke selv kan finde vej til kirken, påpeger Ulla Morre Bidstrup:

Det handler om at være kirke, der hvor mennesker lever deres liv, og hvor deres liv rejser de spørgsmål, som evangeliet og kirken har svar på.

Det er Aarhus Stift, der finansierer den nye præstestilling, som foreløbig løber over en periode på to år i et samarbejde mellem Odder Provsti og Odder Kommune. Stiftet har ikke andre specialpræstetiltag på vej i øjeblikket, oplyser Kjeld Holm.