Antallet af katolikker i Norge er vokset markant

Antallet af katolikker i Norge er tredoblet på få år. Flere sogne må leje lokaler for at dække behovet

Medlemmer af den religiøse gruppe "Det Hvide Broderskab" på toppen af Rila-bjerget, syd for Sofia, den 19. august 2004. Religiøst er der tale om en blanding af hinduisme og kristendom med særlig fokus på sundhed, kost, fællesskab og harmoni.
Medlemmer af den religiøse gruppe "Det Hvide Broderskab" på toppen af Rila-bjerget, syd for Sofia, den 19. august 2004. Religiøst er der tale om en blanding af hinduisme og kristendom med særlig fokus på sundhed, kost, fællesskab og harmoni. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto.

Norske kirkeklokker ringer oftere ind til katolske højmesser. De seneste 10 år er antallet af registrerede medlemmer af den katolske kirke i Norge steget fra 44.000 i 2002 til hele 120.000 medlemmer i 2012. Det skriver nyhedsstationen Nrk. Ifølge informationschef i Oslo bispedømme Stian Erdal er tallet sandsynligvis for lavt. Han mener, at der findes flere end 200.000 praktiserende katolikker i Norge.

Vi har oplevet en konstant stigning igennem det seneste årti, og vores estimater viser, at der kan være op mod tre gange så mange katolikker i Norge, som vi har registreret. Mange af de nytilkomne er polske arbejdere, og de lader ofte være med at melde sig ind i kirken, fordi de kun er her i kort tid, siger Stian Erdal til avisen Vårt Land.

Han peger på, at kirken oplever en enorm tilstrømning overalt i landet. I Ålesund holdes der tre messer hver søndag, mens den katolske kirke i Kristiansand har lejet sig ind i Musikkens Hus for at kunne få plads til de mange, der søger til kirken. I efteråret åbnede landets største katolske kirke i Stavanger med plads til 500 kirkegængere.

LÆS OGSÅ:
Norge forvandles

Flere peger på, at de åbne grænser mellem EUs medlemslande har gjort, at især mange polakker søger til Norge for at arbejde. Det har gjort den katolske kirke til Norges hastigst voksende kristne trossamfund, og kirken er optaget af at få registreret så mange som muligt, fordi medlemstallet udgør basis for kirkens økonomiske støtte fra Stortinget. I 2010 var kirkens vækst til debat i Stortingets spørgetime, og der fik kirken afslag på sin ansøgning om 15 millioner kroner i ekstra statsstøtte. Det ønsker kirken nu at tage op igen, siger biskop Bernt Eidsvig.

Et forsigtigt skøn viser, at der er 68.000 polske og litau-iske katolikker i Oslo, som vi ikke får støtte for, fordi de ikke er registreret med personnummer i Norge. Vores underskud vokser og vokser, fordi vi må ansætte nye præster og leje flere lokaler, og det behøver vi statens hjælp til at kunne betale, siger biskoppen til Morgenbladet.

Totalt er godt 10 procent af den norske befolkning medlem af et trossamfund udenfor landets folkekirke, Den norske kirke.