Når et nyfødt spædbarn bliver efterladt efter at være født i dølgsmål, vækker det bestyrtelse. Men set i forhold til alle de omsorgssvigtede børn, som blev hos forældre, der ikke magtede dem, kan man betragte de fleste hittebørn som relativt heldigt stillede.
Det siger Inger Thormann, psykolog og forfatter, som gennem 30 år har arbejdet med omsorgssvigtede børn og hittebørn som ansat på det nu nedlagte Skodsborg Observations- og Behandlingshjem nord for København.
"Når man finder et hittebarn, hvad enten det er i Danmark eller Afrika, er der altid en tragisk, ulykkelig baggrund for moderen. Der er en historie om nogle forældre eller en mor, der er afmægtig. Men for barnet kan der være gode muligheder for, at det bliver en god historie. For hvis forældrene ikke magter barnet, er det værd at hæfte sig ved, at barnet har gode chancer for at få et godt liv et andet sted. Og det er dét, mødrene ønsker, hvis de efterlader barnet et sted, hvor de ved, det vil blive fundet," forklarer hun.
I gennemsnit findes der ét hittebarn om året i Danmark, men i går blev kvoten for 2013 allerede opfyldt, da en mand, som var ude at gå tur med sin barnevogn, først på dagen fandt en lille, cirka en uge gammel pige på Vestre Kirkegårds Allé nær Vestre Fængsel i Københavns sydvestkvarter. Spædbarnet lå i en lilla sportstaske, som var placeret oven på en pude mellem to parkerede biler.
Da det gik op for manden, at det ikke var en dukke, men et levende spædbarn på 3500 gram, han havde fundet, kontaktede han politiet. Da barnet var meget koldt, kun 27 grader, blev det kørt i ambulance til Rigshospitalets Traumecenter, men det blev siden erklæret uden for livsfare. Barnet, som er lyst i huden, er sundt og velskabt, oplyser politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi.
Politiet søger nu at komme i kontakt med vidner, der kan hjælpe med at opklare, hvad der er sket, og måske medvirke til at finde barnets mor.
"Der er to ofre i denne sag. Det lille barn, der har fået en lidt hård medfart, og så moderen, der helt klart trænger til hjælp," siger Hans Erik Raben til Ritzau.
Men erfaringerne fra tidligere sager tyder på, at moderen sandsynligvis kun bliver fundet, hvis hun selv henvender sig, fortæller Inger Thormann.
"Når hittebørn bliver fundet, er systemet i dag strikket sådan sammen, at der umiddelbart står en plejefamilie klar, som relativt hurtigt kan tage imod barnet. Denne familie giver barnet omsorg, men skal være sig bevidst, at det er en professionel opgave. Herefter vil barnet sandsynligvis blive adopteret af en familie, hvor det vil indgå som familiens eget barn. Den nye trend i Danmark er, at så mange børn som overhovedet muligt bortadopteres," forklarer Inger Thormann.
Et sundt og rask dansk adoptivbarn er efterspurgt. Da Inger Thormann begyndte sit virke, blev der bortadopteret omkring 70 danske børn om året. Nu er det kun 15-16 danske børn til bortadoption om året.
Selvom motivet til at efterlade et hittebarn altid er afmagt, viser erfaringen, at der findere flere variationer over temaet.
Nogle hittebørnssager handler om, at moderen eller begge forældre er misbrugere af narkotika eller alkohol. Derfor må man også ved fundet af et hittebarn undersøge, om barnet er skadet heraf. Hvert år fødes der i Danmark cirka 75 børn med behandlingskrævende abstinenser efter stoffer og lige så mange, der er hjerneskadede som følge af moderens alkoholmisbrug.
Andre hittebørnssager handler om psyksk syge mødre, som måske først sent i graviditeten overhovedet forstår, at de har et barn i maven, og derfor ikke kan abortere.
"Jeg har kendt kvinder, som først helt fremme i syvende eller ottende måned erkendte graviditeten, og som var skræmt, fordi de ikke vidste, hvad de skulle stille op med barnet," fortæller Inger Thormann.
Hun tilføjer, at en tredje mulighed kan være, at barnet er født uden for ægteskab, og at moderen kommer fra en kultur, hvor dette betragtes som en skændsel og årsag til, at kvinden selv bliver udstødt af familien.
Hvad der er den lille pige fra den lilla sportstaskes forhistorie var i går ikke kendt af politiet og offentligheden. Måske bliver den aldrig kendt. Men Inger Thormanns hovedpointe er, at pigens forhåbentlig lange videre livshistorie slet ikke behøver blive trist.