Britisk flertal for vielser af homoseksuelle efter lang debat

I over seks timer debatterede medlemmerne af det britiske underhus lovforslag om homoseksuelle ægteskaber

Budskabet fra ligestillingsminister Maria Miller var klart: "Alle, som går ind i et livsvarigt parforhold, har retten til at kalde det et ægteskab. Det, ægteskabet tilbyder os alle, er at have en partner, som vi kan dele livets rejse med."
Budskabet fra ligestillingsminister Maria Miller var klart: "Alle, som går ind i et livsvarigt parforhold, har retten til at kalde det et ægteskab. Det, ægteskabet tilbyder os alle, er at have en partner, som vi kan dele livets rejse med.". Foto: Steve Maisey Denmark.

Med stemmerne 400 for og 175 imod stemte det britiske underhus i aftes ja til at gå videre med regeringens lovforslag om ægteskaber for homoseksuelle.

Nej-stemmerne var over-vejende konservative, og debatten udstillede de interne uenigheder i det konservative parti. Men partiets ledelse fik med hjælp fra såvel regeringspartneren De Liberale Demokrater som oppositionspartiet Labour sikret et solidt flertal. Alle partier havde stillet deres medlemmer fri fra partidisciplinen, så de kunne følge deres egen overbevisning.

LÆS OGSÅ: Den engelske kirke bliver fritaget for vielse af homoseksuelle

Da forslaget om registreret partnerskab blev vedtaget i 2004, var det kun omkring 50 medlemmer, der stemte imod.

Stemningen i Underhuset var intens fra begyndelsen af den over seks timer lange debat.

Knap var ligestillingsminister Maria Miller begyndt at gennemgå loven, før hun blev afbrudt af spørgsmål fra alle sider i salen.

Hun forsøgte at holde sig til talen, men måtte konstant svare på spørgsmål fra parlamentarikerne. Men budskabet fra ministeren var klart.

Alle, som går ind i et livsvarigt parforhold, har retten til at kalde det et ægteskab. Det, ægteskabet tilbyder os alle, er at have en partner, som vi kan dele livets rejse med, sagde ministeren indledningsvis.

I modsætning til den danske lovgivning fra sidste år er den britiske lovgivning mere mudret.

Lovforslaget gælder kun for England og Wales, mens skotterne arbejder med et tilsvarende lovforslag. Ligeledes er statskirkerne Church of England og Church of Wales undtaget fra loven. Det er, fordi deres interne lovgivning også gælder som landets lov. Og i kirken står det ved lov, at ægteskabet er mellem mand og kvinde. Så indtil kirken selv ændrer sine egne love, kan homoseksuelle par ikke blive gift i statskirken.

Alligevel taler kirken klart mod lovforslaget.

Der er absolut ingen tvivl om, at når ægteskabet omdefineres på denne meget fundamentale måde, vil det rejse en række af lovgivningsmæssige spørgsmål, og ingen kan vide sig sikre på, hvad det vil resultere i, sagde den konservative Tony Baldry, der også repræsenterer Church of England i Underhuset.

Lovforslaget understreger, at ingen præst eller trosretning kan blive tvunget til at gennemføre homoseksuelle ægteskaber.

Debatten kom også ind på, om det så ikke vil være et spørgsmål, der kan rejses ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Noget som den konservative Roger Gale pegede på.

Troende mennesker vil så opleve, at deres tro trædes under fode, og det vil være helt utåleligt for os, sagde Roger Gale.

Hans partifælle, minister Maria Miller, understregede omvendt, at lovforslaget netop sikrer, at det ikke kan ske.

Flere tilhængere af homoseksuelle ægteskaber fremhævede derimod, at loven ikke gik langt nok, og at der netop var for mange undtagelser.

Næstformanden for De Liberale Demokrater, Simon Hughes, talte således for en ændring i lovteksten, som skal sikre, at trosretninger lettere kan gennemføre homoseksuelle ægteskaber.