Når man bevæger sig læsende gennem antologien Lutherbilleder i dansk teologi, er det som at bevæge sig ind i et galleri. Ophængningens tematiske samlingspunkt er Luther, men for beskueren er det ikke til at afgøre, hvor meget af de enkelte billeder, der er spejlinger af maleren og hans tid, og hvor meget der er Luther selv. Kun står det klart, at der er mange linjer at trække op i forskellige sammenhænge.
Det er Luther i flertal, vi har med at gøre, for hvad har Luther at sige, når det kommer til stykket, og enhver tid må fortolke værket? Reformationsmaleren Lucas Cranach malede Luther flere gange, og et af hans malerier løber i frimærkestørrelse som et bånd på omslaget, hvor det veksler med nogle af de teologer, som har hængt teologiske Luther-billeder op i galleriet fra Grundtvig, Kierkegaard og Martensen over Ricard, Jakob Knudsen og Kaj Munk til Grane og Løgstrup. Til og med får vi i antologien et par billeder fra tysk teologi og filosofi med Hegel og Schleiermacher, som afgørende prægede dansk teologi og som en ekstra bonus tager ens redaktør, Niels Henrik Gregersen, sig til allersidst af svenskeren Gustaf Wingrens Lutherbillede.
Det er lag på lag, for kan man tænke alle disse protestantiske teologiske hoveder uden Luther? Ligger han ikke allerede dybt i både Kierkegaard og Grundtvig og Løgstrup, inden de overhovedet begynder at reflektere over Luthers teologi og forholder sig til hans tænkning? Ligesom Luther har plads i bagagen hos de i høj grad nutidige skribenter, der har fået til opgave at hænge hver et Lutherbillede op, sådan som det udfoldes i dansk teologi 1800-2010. Artiklerne udspringer af en forelæsningsrække i foråret 2012, og skribenterne er for størstedelens vedkommende teologer med tilknytning til Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Metodistpræst: Vi må være Luther dybt taknemmelige
Kirsten Busch Nielsen sammenfatter ret præcist i sin artikel om K.E. Skydsgaard og Luther et kernepunkt i antologien: Et Lutherbillede kan ikke være forkert. Det er, hvad det er: en bestemt forfatters opfattelse og gengivelse af Luthers teologi, forfatterskab eller biografi i den bestemte sammenhæng, som den pågældende nu befinder sig i. Bogens artikler viser netop, at hver tid og hver teologi har haft sin læsning af Luther, sit billede.
Og yderpunkterne ligger ikke nødvendigvis langt fra hinanden i tid. Peter Kemp peger eksempelvis på, at liberalteologen F.C. Krarup i 1918 konstaterer, at Luther ser lyst og stort på Menneskelivet. Mindre end nogle årtier senere var det helt andre tanker om syndens radikalitet, som blev hentet hos Luther af for eksempel tidehvervsteologen Gustav Brøndsted. Det fremgår af Steffen Kjeld-gaard-Pedersens artikel om Luther i Tidehvervs første 10 årgange.
Under flere af de teologiske Lutherbilleder ligger også et mellemværende med Luthers samfundstænkning, forholdet mellem kultur og kristendom. Interessant er blandt andet Bent Flemming Nielsens artikel om N.H. Søe og mellemværendet mellem Luther og den reformerte Karl Barth. Sidstnævnte kalder i et brev lutherdommen for en fælde for jer tyske og takker Skaberen, fordi han ikke har ladet mig føde som lutheraner og altså ikke forpligtede mig til troskab, mand til mand, mod denne kirkefader. På mig har han altid virket fordægtig.
Der er linje og idé i redaktionen af en, som samlet set leverer et stykke interessant dansk teologihistorie med Luther som omdrejningspunkt. Det er en antologi, som ligefrem kalder på en toer eller flere. Lutherlæsningen skulle nødig blive stående ved det 19. og 20. århundredes læsninger af reformatoren.
Vi er med andre ord rede til nye læsninger af centrale Luther-tekster. Rede til nye Lutherbilleder i galleriet. Og det ville være godt, hvis galleriet blev udvidet også med Lutherbilleder i dansk samfundsvidenskab, i skolehistorie og så videre, så også den bredere virkningshistorie blev hevet frem i lyset. Forhåbentlig er det opgaver, som bliver løftet op til reformationsjubilæet i 2017.