Derfor skal der lukkes kirker

Det har vakt ikke så lidt debat i en række københavnske kirkesogne, at der skal lukkes kirker i hovedstaden. Ikke mindst i en del af de sognekirker, der har fået dødsstødet, protesteres der. Herfra skal der ikke tages stilling til, om Københavns Stiftsråd har peget på de rigtige 14 kirker at lukke. Nogle sogne har protesteret. De anfægter sagligheden i, at det netop er deres kirke, der er peget på, og vil formentlig bruge alle juridiske kneb for at overleve. Men de, der modsætter sig kirkelukninger, bør se på både historien og det, vi ved om fremtiden.

Kirkebygningen skal tjene befolkningen, og hvis befolkningen er flyttet eller ikke har haft råd til at holde kirken ved lige, er den altid blevet lukket. Da kirkebyggeriet i Danmark var på sit højeste i middelalderen, antages det, at der var 2400 kirkebygninger i landet. Siden er 650 af de middelalderkirker lukket eller revet helt ned. Ikke mindst efter pesten i 1300-tallet, der kostede op mod hver anden dansker livet, var mange sogne så forarmede eller affolkede, at kirkerne ophørte med at blive brugt og i stedet endte som byggemateriale. Også efter Reformationen i 1537 blev der revet mange kirker ned, herunder kirker i det indre Roskilde og Viborg. Der var for mange kirker til for få folk.

I 1795 blev den nu tilsandede kirke i Skagen lukket på grund af forfald og sandflugt. Skt. Nikolaj Kirke i det indre København brændte i slutningen af 1700-tallet, blev genopført, men der boede nu færre i området, og kirken kom aldrig i brug og er i dag udstillingsbygning. Vesterø Havnekirke på Læsø, hvor befolkningstallet daler, er en af de kirker, der er lukket senest. Den drejede nøglen om i 2003 og er nu indrettet til kurcenter.

LÆS OGSÅ: Debat om "troende" præst skyldes afkristning af kirken

Men der er også bygget kirker. I takt med at befolkningen er flyttet, især fra land til by, er der rejst nye kirker, så der i dag er næsten lige så mange kirker i Danmark som dengang, der var flest i middelalderen.

Kirken i København har to problemer. Det ene gælder de mange kirker på Vester-, Øster- og Nørrebro, hvor der bor langt færre mennesker i dag, end da kirkerne blev bygget. Det andet problem kendes i hele Europa. Kristendommen mister sit tag i befolkningen. Færre bliver døbt. Medlemstallet daler, og indvandringen fører ikke til flere medlemmer af kirken. Det tynder ud på en del kirkebænke. Der bliver færre til at betale kirkeskat.

Kirkemyndighederne i København har taget hånd om at løse et virkeligt problem, som andre benægter eksistensen af med forceret ubekymrethed. Det er ingen tragedie at lukke en sognekirke, hvis dens eksistensgrundlag er væk. Mange andre steder er der masser af liv i kirken, og det skal ikke glemmes, når debatten nu bølger af sted. bjer