Udland: Lukkede kirker blev til natklubber og moskéer

Hvad de 16 lukningstruede kirker i København bliver brugt til i fremtiden, er uvist. Her er fem eksempler på nye beboere af lukkede kirke i udlandet

Klatrekirken 'Alien Rock' i Edinburgh har siden 1994 budt klatringsinteresserede velkommen i lokaler, der før husede en kirke. foto: Screenprint fra hjemmesiden.
Klatrekirken 'Alien Rock' i Edinburgh har siden 1994 budt klatringsinteresserede velkommen i lokaler, der før husede en kirke. foto: Screenprint fra hjemmesiden.

Fremtiden kan byde på hvad som helst for de 16 lukningstruede kirker i København, når deres næste ejere sælger dem videre igen. Det fortæller Kirkefondet, som ejer godt halvdelen af de udpegede kirker.

Men at kirkerummene bliver brugt i verdsligt regi, er vi ikke vant til i Danmark. I løbet af de seneste160 år er der nemlig kun lukket i alt ni kirker herhjemme.

LÆS OGSÅ: Lukkede kirker i Danmark kan ende som diskoteker og supermarkeder

Derfor må man kigge ud over landets grænser, hvis man vil have et indblik i, hvad tidligere kirkerum er endt med at huse.

Her kan du se nogle eksempler fra andre lande, hvor kirkelukninger har været mere hyppige end herhjemme:

1. En adventistkirke i Drammen, Norge blev i 2008 købt af et tyrkisk trossamfund og fungerer nu som moské

2. Old St Anns Church i England er i dag et center for indendørs klatring

3. Westbourne Methodist Church i England blev i 2010 overtaget af supermarkedskæden Tesco

BILLEDSERIE: Se 11 kirker, der blev til noget andet

4. I Manchester, England er en nedlagt kirke lavet om til 25 luksuslejligheder

5. Welsh Presbyterian Church i London blev i 1980erne lavet om til en populær natklub. I 2003 fik bygningen nye ejere, som lavede den om til en sportsbar, der senere måtte lukke ned igen.