De vil skabe nye vaner i fællesskab

I Odense Domkirke skal et nyt projekt i fasten bruges til at gøre daglig tid til bibellæsning og fordybelse til en vane

Tegning: Morten Voigt
Tegning: Morten Voigt.

Det kommer til at foregå meget langsomt. Ja, nogle vil måske finde det provokerende langsomt. Sognepræst Anne Birgitte Reiter fra Odense Domkirke har taget initiativ til et projekt i fasten, som skal skabe en særlig vane for kirkens brugere og andre interesserede.

I de 40 dage frem til påske skal deltagerne hver dag læse i Bibelen og sætte tid af til stilhed og fordybelse. Gennem 40 dage skal de læse sig gennem to kapitler fra Markusevangeliet. I linjemål er det ikke meget længere, end hvad en habil læser mageligt kan læse på en halv time, men idéen er, at de to kapitler om Jesus i Jerusalem, tilfangetagelsen, Peters fornægtelse og Jesu død bliver delt op i 40 korte teksterstykker, som deltagerne skal læse hver dag frem til påske.

LÆS OGSÅ:
Fasten får moderne iklædning

Anne Birgitte Reiters forbillede er den gamle, kristne tradition lectio divina hellig læsning hvor man så at sige tygger drøv på ordene fra Bibelen, mediterer over ordene og beder. Og ifølge Anne Birgitte Reiter er der megen visdom at hente i de oldkirkelige traditioner for mennesker, som lever i en verden præget af travlhed og mange impulser.

De gamle fromhedsøvelser øser af kilder, som ved, at der skal langsomhed til, hvis man virkelig skal forandre noget. Man kan ikke lære at være nærværende på et øjeblik. Det kræver tid som surdejen, der skal have tid til at gennemtrænge dejen, virke og skabe en forandring. Men hvis man lærer at gå ind i fordybelsen, vil det også kunne skabe en forandring, som man mærker ikke kun i den stille tid, men som siver ud i det, man ellers har for i løbet af en dag. At sætte tid af til daglig bibellæsning og stilhed er ikke et spørgsmål om åndelig wellness. Man skal ikke gøre det for at få det bedre, men man vil ofte som en slags sidegevinst få det bedre, siger hun.

Folkekirken har to perioder med faste. Den længste og mest kendte faste er tiden fra askeonsdag til påske. Den anden er adventstiden. Anne Birgitte Reiter afprøvede sidste år adventsmuligheden for at indøve en vane med stilhed og langsomhed i fasten, hvilket gav hende lyst til at dele idéen med en større kreds.

Man kan selvfølgelig forstå fasten som noget helt konkret, hvor man vælger at afstå fra en spise eller slukker for fjernsynet, men den slags faste, hvor man skiller sig ud fra familien og risikerer at blive en mærkelig en, som ikke kan tage del i familiens almindelige liv, siger mig ikke noget. For mig er ønsket at finde en fordybelse, som kan fungere, samtidig med at jeg er i familiens nærhed, siger hun.

Anne Birgitte Reiter citerer fra Martin Luthers En enkel måde at bede på fra 1535. I skriftet giver Luther sin barber gode råd om bøn. Luthers anvisning er, at barberen skal læse Bibelen i små bidder, så der bliver tid til drøvtygning: Så kan det ske, at Helligånden selv kommer og prædiker i dig, og så skal du bare blive helt stille og lytte efter, skriver Luther.

Mange vil gerne have tid til bøn og stilhed i deres hverdag, men de synes, det er svært at få det til at fungere. Jeg møder også en del, som er usikre på, hvad de skal fylde stilheden med, men her har kirkens tradition en meget konkret inspiration at tilbyde. Fasten før højtiden er ment som en forberedelsestid, så højtiden ikke bliver så overfladisk, og samtidig kan man måske opbygge en vane, hvor man dagligt lytter til Guds ord og prøver at lade Gud komme til.

Er man forældre, vil man vide, hvor stor en forskel det gør, om ens børn har ordentlige søvnvaner. Når søvnen er kommet i rytme, bliver ens liv som forældre langt lettere, og en masse diskussioner er unødvendige, fordi vanen omkring søvn er blevet til begrebet sengetid. På samme måde som man har en sengetid, kan man arbejde på at få en stilletid ind i sin dagligdag. Om man er religiøs eller ej, så tror jeg, at det er ret vigtigt for alle mennesker at have en daglig tid til stilhed.

Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er det afgørende, at man er en del af et fællesskab, hvis man skal opbygge en vane. Det er også Anne Birgitte Reiters erfaring, så deltagerne i projekt bibellæsning vil mødes et par gange undervejs for at dele erfaringer og opmuntre hinanden, hvis man kører sur i forløbet.

Jeg var meget glad for min stilletid i adventstiden, men så kom hverdagen, og det var svært at holde fast i stilheden, når hverdagen får overtaget. Derfor er fælleskabet også vigtigt for, at man kan holde hinanden fast. Der er noget stærkt ved, at man hver dag sætter sig og læser en tekst og ved, at andre mennesker, som man i øvrigt har et fællesskab med, gør det samme.

Projektet i Odense Domkirke begrænser sig ikke til sognet. Læsere, som vil være med, kan på hjemmesiden odense-domkirke.dk klikke ind på aktiviteter og læse mere om projektet og finde det studiemateriale, som Anne Birgitte Reiter har udviklet til fasten.