Vi tigger ikke om penge. Vi beder bare om fair behandling, siger Uldis Krievars.
Mælkebonden fra Den Lettiske Andelsforening står lige uden for afspærringerne til det EU-topmøde, som skal bestemme, hvad han og resten af EUs landmænd kan forvente i støtteposen de næste syv år.
LÆS OGSÅ: EU-ledere i hårde forhandlinger om budgettal
Sammen med sine baltiske landmandskolleger og flankeret af et kor, der synger fra den baltiske sangskat, trodser han slud- og snebyger for at vise EU-cheferne, at det ikke er i orden, at de baltiske bønder står til at få mindre end halvt så meget i støtte pr. hektar som den gennemsnitlige EU-bonde, samtidig med at landbrugsbudgettet står til at blive beskåret. Slet ikke på et tidspunkt, hvor halvdelen af kvægbønderne i Letland har måttet dreje nøglen om, og landområder lægges øde med stor hast.
Det er et spørgsmål om stolthed, siger han.
De baltiske bønder er langtfra de eneste, der forsøgte at råbe statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-chefkolleger op, mens de lige nu arbejder på at lande EUs budget for 2014 til 2020 ved et todages-topmøde, der forhåbentlig ender med en aftale senere i dag om et budget, der efter alt at dømme bliver noget mindre end det nuværende.
De EU-ansatte har strejket i denne uge, fordi de står til at få skåret deres lønninger. Nødhjælpsorganisationer har startet intense kampagner på de sociale medier og havde i går fået engageret op mod 5000 borgere til at e-maile det irske formandskab med krav om, at det ikke må gå ud over verdens fattige, at EU-landene fattes penge.
EUs budget er heller ikke socialt nok, ikke grønt nok, og der bliver heller ikke givet nok til forskningen, hvis man lytter til nogle af de stemmer, der forsøger at få indflydelse på det færdige resultat.
Men det er tydeligt, at det endelige budget, der vurderes at komme til at ligge mellem 7000 og 8000 milliarder kroner, ikke kan stille alle tilfredse, hverken inden for eller uden for mødelokalerne.
Frankrig krævede i går flere penge til landbruget, Polen til EUs fattige regioner, mens Storbritannien først og fremmest kom for at få det mindst mulige budget.
Tallet skal ned. Hvis det ikke kommer det, så bliver der ikke nogen aftale, gjorde den britiske premierminister, David Cameron, klart, inden han satte sig til mødebordet i går eftermiddags.
Den danske statsminister var på samme galaj.
Medlemslandene har været meget sparsomme. Vores budgetter har været underlagt sparekrav, og det må også gælde for EUs budget generelt, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.
De baltiske bønder vil gerne give de økonomisk trængte EU-chefer en hjælpende hånd. De har medbragt en stor hat, som forbipasserende kan kaste penge i.
Hvis EU-cheferne ikke kan fikse budgettet, så må vi jo få folk til at smide en euro eller to i hatten, siger Uldis Krievars med et smil.