Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik sin rabat på en milliard kroner. Den britiske premierminister fik et EU-budget, der for første gang i unionens historie er mindre end det foregående. De spanske, italienske og græske unge fik en bunke penge til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Østrigerne fik et ordentligt skvæt landdistriktsstøtte.
Sådan er det muligt at fortsætte hele vejen ned ad listen med EU-lande for at afdække de gaver, der gjorde, at der var tilpas meget sukker på skeen til, at det næste syvårige EU-budget kunne glide ned blandt unionens 27 stats- og regeringschefer efter mere end et døgns intensive forhandlinger.
LÆS OGSÅ: Rompuy: Parlamentet må nu leve op til sine forpligtelser
Fordelingen af de 7200 milliarder kroner, der endte med at udgøre budgettet for 2014 til 2020, formindsker historisk tunge poster som landbrugsstøtten og EUs samhørighedspolitik, der går til at støtte unionens fattige egne. Men det sker langtfra i det omfang, som der har været lagt op til fra EU-Kommissionen, der havde forsøgt sig med et mere vækstorienteret budget med fokus på blandt andet forskning, udvikling og infrastruktursamarbejde over grænserne. Netop de områder er blevet beskåret med over 300 milliarder kroner af stats- og regeringscheferne. Alligevel glæder den danske statsminister sig.
Danmark har arbejdet for en modernisering af budgettet med færre udgifter til landbruget og strukturfondene og flere midler til forskning, klima og andre områder. Det har vi fået, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt uden så meget som at skæve til Kommissionens oprindelige tal.
Det ærgrer direktør for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, Hans Martens.
Det her er EU, når det er værst. Når det bliver en skueplads for nationale interesser, og man ikke har øje for, hvad der var opgaven. Det var meningen, at man skulle se på, hvad der giver merværdi ved, at man bruger pengene sammen. Ikke hvad der gav flest penge hjem til statskassen, sagde Hans Martens.
Samtidig er der givet køb på en række af de principper, som skulle have været med til at gøre EUs landbrugspolitik mere grøn ved at åbne for en lempelse af nogle af de miljøkrav, som de europæiske landmænd fremover skal leve op til for at få del i støtten.
Desuden bliver det nu muligt for medlemslandene i langt højere grad end før at overføre penge direkte til bønderne fra puljer, der ellers er øremærket til udvikling af landdistrikterne, miljøtiltag og forskning og innovation i erhvervet.
LÆS OGSÅ: National grådighed har gjort det af med solidariteten
Det er den værste af begge verdener, et mindre budget, der bruges til at pumpe penge ind i skadelige politikker og projekter, især landbrugspolitikken, lød det fra generalsekretæren for European Environmental Bureau, mens organisationen Bird Life kalder det en død over det reformspor, som landbrugspolitikken har været igennem de seneste 15 år.
For statsminister Helle Thorning-Schmidt er det vigtigste dog, at de langtrukne forhandlinger nu er ovre.
Nu kan vi komme videre med alle de ting, som vi skal have styr på i Europa, nemlig at skabe mere vækst og flere job, sagde statsministeren håbefuldt.
Men selvom de 27 EU-chefer har udkæmpet deres del af sværdslaget, har Europa-Parlamentet som medlovgiver dog gjort det klart, at de ikke kan regne den hellige gral for velforvaret endnu. Den samlede aftale overgår nu til godkendelse hos de 754 folkevalgte, og det var parlamentets socialdemokratiske formand, Martin Schulz, ikke sen til at minde stats- og regeringscheferne om.
Vi er klar til at lave besparelser, men vi er ikke klar til at få EU-budgettet amputeret, sagde han.