Hver uge dukker der nye ansigter op i den netværksgruppe, som 34-årige Trine Pless Hansen er en del af i jobcentret i Odense. Og hver gang spørger nogle af dem til kontanthjælpen: Hvad skal der ske, hvis de ender på kontanthjælp, hvilke muligheder har de, og hvad er det egentlig for en ydelse? Men de får ingen konkrete svar. De skal kun fokusere på at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, og det frustrerer den 34-årig pædagoguddannede, som ikke tidligere har haft perioder uden arbejde, men nu risikerer at ryge ud af dagpengesystemet til marts.
LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsmodtagere sidder ikke kun på bænken
I netværksgruppen gør vi, hvad vi kan for at få arbejde og søge nye muligheder, men lige nu er det svært, og derfor vil vi gerne være bare lidt forberedt på, hvad vi kan forvente os af kontanthjælpssystemet. Den manglende afklaring gør os utrygge. Jeg ser jo ikke mig selv som en Dovne Robert-type, siger hun.
Trine Pless Hansen er heller ingen Dovne Robert. Tværtimod hører hun ifølge lektor i socialt arbejde på Professionshøjskolen Metropol, Lene Nedergård, til en gruppe kontanthjælpsmodtagere, som i den grad har kompetencerne og lysten til at arbejde. Og i den kommende tid kommer den gruppe til at vokse voldsomt i omfang, siger hun.
LÆS OGSÅ: Er kontanthjælpsreformen blot en spareøvelse?
Generelt vokser denne gruppe afhængigt af konjunkturen. Men oven i den store ledighed, vi har nu, har man forkortet dagpengeperioden, hvilket betyder, at vi vil se langt flere velfungerende ledige med mere uddannelse og mere erfaring på arbejdsmarkedet.
Gruppen er dog langtfra homogen, tilføjer Lene Nedergård. For mens der findes dem, der som Trine Pless Hansen blot skal have et arbejde, består gruppen også af arbejdsløse, der efter to års ledighed og en nedrykning til kontanthjælp er blevet mindre attraktive på arbejdsmarkedet og samtidig har fået andre problemer ud over ledighed. Og her hjælper det ikke, at jobcentrene kun fokuserer på arbejdet, siger hun.
LÆS OGSÅ: Bureaukrati spærrer for lediges jobchance
Det samme mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Vi kender gruppen fra a-kasserne og ved, at nogle bare skal i arbejde. Men to års ledighed kan have sat sig på selvværdet, selvtilliden, familiesituationen eller økonomien. Derfor kan den sociale situation for mange være ændret, og derfor bliver gruppen en kæmpe joker i systemet, siger hun og tilføjer, at der er brug for meget mere end arbejde til gruppen:
Nogle kan have brug for at få øget deres kompetencer, få udvidet deres mentalitet, så de er mere åbne for at flytte grænser. De skal have redskaber, og det værste, man kan gøre i den situation, er at lade dem alene.
Ifølge arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen, vil regeringen med forårets kontanthjælpsreform også have fokus på de sociale problemstillinger hos dem, der falder ud af dagpengesystemet. Men i første omgang tæller beskæftigelsen højest, siger han:
Kontanthjælpsreformen kan tage lang tid at forhandle, og det synes vi ikke, de nye kontanthjælpsmodtagere skal vente på. Derfor har vi et særskilt fokus på dem, der uforskyldt falder ud lige nu og har akut behov for arbejde. Vi forsøger at tage kontakt til så mange som muligt og få en dialog med kommunerne om, hvordan vi kan få dem i gang, enten med jobrotation, mentorordninger, akutjob, forlænget mulighed for seniorjob eller mere uddannelse.