Et fjernstyret dronefly svæver lydløst ind over et mål på et sted i verden, og føreren af flyet, der sidder i et kontrolrum et sted i USA, udløser et dødbringende missil. Hvis alt går efter planen, udslettes islamistiske militante eller andre terrorrelaterede mål, uden at uskyldige civile også mister livet.
Dette scenarie udspiller sig stadig hyppigere, og i USA raser debatten nu om de etiske og juridiske implikationer ved brugen af bevæbnede droner. For nogle er droner et effektivt våben og en be-lejlig måde at begrænse de utilsigtede tab forbundet med krigshandlinger på. For andre er de udenretslige dræbermaskiner, der anvendes gedulgt og uden tilstrækkeligt tilsyn.
LÆS OGSÅ: Pakistan protesterer mod amerikanske droner
Debatten brød for alvor løs i sidste uge, da Det Hvide Hus for første gang offentliggjorde et dokument, der opridser regeringens juridiske rationale for brugen af droner. Ifølge det kontroversielle dokument kan præsidenten befale dronedrab på terrorister, heriblandt amerikanske statsborgere, også selvom der ikke er beviser for, at de udgør en overhængende sikkerhedstrussel mod USA.
Debatten om droner og regeringens beføjelser til at bruge dem mod levende skydeskiver er yderst presserende, mener flere meningsdannere. Mens den etiske diskussion kun lige er begyndt, så er droneangreb under Barack Obamas regering blevet dagligdag for militæret, påpeger eksempelvis Alex Wagner, der er vært for et politisk debatprogram på tv-stationen MSNBC.
Det er, som om krigsførelsen har bevæget sig langt forud i forhold til, hvor vi faktisk er i relation til vores moralske kompas, siger han.
David Remnick, der er chefredaktør for magasinet The New Yorker, påpeger, at udviklingen af droneteknologi har paralleler til udviklingen af atomteknologi i 1940erne.
Vi er i samme position med droner nu, som vi var med atomvåben i 1945. For øjeblikket er vi de eneste med denne teknologi, som vil forandre krigsførelsens moralske, psykologiske og taktiske tænkning i mange år fremover, siger Remnick til avisen New York Times.
Og han påpeger, at det er uundgåeligt, at andre lande heriblandt lande, der næppe er amerikanske allierede vil følge i USAs fodspor.
Og hvad gør vi så? Vi ønsker at blæse og have mel i munden: At blive fri for terrortrusler uden at gå i krig på den gammeldags måde og ikke at være nødt til at tænke over konsekvenserne, siger han.
Præsident Obamas løse juridiske rationale for sin dronepolitik får adskillige debattører til at drage sammenligninger med tidligere præsident George W. Bush, der også gav regeringen vide magtbeføjelser, heriblandt retten til at bruge tortur, i terrorkrigens navn.
Forestil jer, hvis George W. Bush eller ledende medlemmer af hans regering postulerede, at de havde beføjelse til at henrette enhver person, heriblandt amerikanske statsborgere på amerikansk jord, fordi de blot mistænkte dem for at være involveret i et terrorkomplot. Forestil jer nu, at de tog endnu et skridt og hævdede, at denne vidtrækkende nye beføjelse ikke var genstand for tilsyn af Kongressen, domstolene eller international lov. Mange venstreorienterede ville få et slagtilfælde. Og de ville være i deres gode ret, skriver Juan Williams, der er juridisk analytiker for Fox News, i en klumme på tv-netværkets hjemmeside.
Dronespørgsmålet er også begyndt at skabe røre i Washington, hvor flere senatorer og kongresmedlemmer udtrykker bekymring over, at en præsident kan bruge hemmelige beviser til at stemple en amerikansk statsborger som terrorist og befale hans henrettelse uden en retssag eller dommers kendelse.
Det gør mig utilpas, at præsidenten, uanset hvem denne er, er anklageren, dommeren og bødlen samlet i én, siger eksempelvis den uafhængige senator Angus King til tv-stationen CNN.
Andre bakker imidlertid op om Obamas droneprogram. I æraen efter den 11. september 2001 har vi ikke rigtig andet valg end at leve med en stor portion tvetydighed i disse sager, skriver kommentatoren Michael Tomasky i ugemagasinet Time.
Det kommer til at være en kendsgerning i et stykke tid her i landet, at præsidenter kommer til at have denne slags magtbeføjelser, skriver han.
Nogle foreslår nu oprettelsen af en særlig dronedomstol, som regeringen skal retfærdiggøre målrettede drab på terrorister eller i det mindste terrorister, der er amerikanske statsborgere over for.
Vi er gået fra, at folk har latterliggjort denne mulighed til, at det er blevet et stuerent emne, siger Robert M. Ches-ney, der er juraprofessor ved University of Texas.
Ifølge en ny meningsmåling fra Farleigh-Dickinson bakker 75 procent af amerikanerne op om det amerikanske militærs brug af droner mod terrorister i udlandet, men kun 24 procent bifalder droneangreb mod amerikanske statsborgere, der befinder sig i udlandet.
USAs regering erkendte først eksistensen af droneprogrammet i april 2012. Den uafhængige organisation Bureau for Investigative Journalism skønner, at droneangreb siden 2004 har kostet op mod 3468 mennesker livet i Pakistan, heriblandt 893 civile og 176 børn. I Somalia er op mod 57 personer blevet dræbt i hemmelige amerikanske droneangreb, men det tilsvarende tal i Yemen er 178.