De seneste år har planer om moskébyggerier affødt hidsig debat i danske medier. Alligevel foregår opførelsen af den første større moské på dansk grund stort set uden diskussion.
I disse måneder står den konservative muslimske organisation Dansk Islamisk Råd for opførelsen af et 6800 kvadratmeter stort byggeri med moské, kulturhus og en 20 meter høj minaret på Nørrebro i København. Ifølge Dansk Islamisk Råd koster mosképrojektet, der ventes færdigt i løbet af foråret, omkring 100 millioner kroner. Pengene doneres af den stenrige oliestat Qatar.
LÆS OGSÅ: "Endelig får vi en moské, vi kan være bekendt at vise frem"
Det store projekt har ikke affødt nævneværdig debat hverken lokalt eller på landsplan. Ifølge Københavns Kommune blev der i forbindelse med høringsfasen kun indgivet tre indsigelser mod byggeriet. Formanden for Nørrebros Lokaludvalg, socialdemokraten Kim Christensen, forklarer, at opførelsen af moskéen er blevet mødt med stor lokal velvilje.
Der bor 75.000 mennesker på Nørrebro, og en del er muslimer, og en del er kristne. Generelt er holdningen, at religiøse samfund skal have lov til at være her, så længe de holder sig inden for lovens rammer og ikke generer andre mennesker, siger Kim Christensen.
Lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet Sune Lægaard har i flere år fulgt den danske debat om moskébyggerier, og han har også noteret sig, at opførelsen af moskéen på Vingelodden er gået meget stille af.
LÆS OGSÅ: Det stenrige olieland Qatar støtter danske muslimer
Byggeriet har ikke været hele turen igennem de landsdækkende medier, ligesom sagerne om moskéerne i Njalsgade og på Vibevej i København. Disse sager tiltrak sig også mange flere henvendelser i forbindelse med høringerne, siger Sune Lægaard.
Han mener, at tavsheden kan skyldes, at den kritiske debat om muslimer har nået et mætningspunkt. Samtidig kan det spille ind, at moskéen ligger relativt afsondret i et industriområde.
Religionsforsker Mogens S. Mogensen fra konsulentfirmaet Intercultural.dk mener, at danskerne generelt er tolerante, når de møder muslimer i hverdagen.
Danskere er fornuftige og tolerante mennesker, der giver plads til forskellighed i hverdagen. Problemerne opstår, når moskébyggerier bliver taget op politisk og gjort til ideologiske og værdipolitiske spørgsmål, siger han.
Carl Christian Ebbesen, der er formand for Dansk Folke-partis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation, er brandærgerlig over den manglende debat.
Vi er skuffede over, at der ikke har været større omtale af sagen i medierne. Der skal trods alt bygges en minaret på 20 meter, og selvom der ikke i første omgang kan indkaldes til bøn, så frygter vi, at det på et tidspunkt bliver tilfældet. Overordnet mener vi, det er forkert, at der bliver bygget et symbol for en religion, der ikke anerkender demokrati og kvinders frihedsrettigheder, lyder det fra Carl Christian Ebbesen.
Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, ser til gengæld opførelsen af den nye moské som et fremskridt, selvom hans organisation ikke er en del af Dansk Islamisk Råd:
Byggeriet viser, at der er et reelt behov for at opføre et Guds hus for muslimer i andet end kældre og baggårde. Det er også en åbning over for det danske samfund, at muslimer får mere præsentable rammer. På den måde bliver det lettere for ikke-muslimer at besøge moskéerne.