Statsstøtte til religion splitter rumænerne

Skal den rumænske stat støtte landets religionssamfund, eller er det vigtigere at investere pengene i eksempelvis landets tilbagestående sundheds- og skolevæsen? Rumænerne er uenige

Organisationen Sekulær-Humanistisk Sammenslutning gennemførte i 2010 en kampagne, der sammenlignede antallet af kirker, skoler og hospitaler i landet: ”Vi mener, der mangler balance i antallet af kirker, skoler og hospitaler,” siger Toma Patrascu fra sammenslutningen. På billedet fejrer den ortodokse kirke helgenen Johannes Chrysostomos, der var ærkebiskop af Konstantinopel og blev erklæret helgen i 1681. –
Organisationen Sekulær-Humanistisk Sammenslutning gennemførte i 2010 en kampagne, der sammenlignede antallet af kirker, skoler og hospitaler i landet: ”Vi mener, der mangler balance i antallet af kirker, skoler og hospitaler,” siger Toma Patrascu fra sammenslutningen. På billedet fejrer den ortodokse kirke helgenen Johannes Chrysostomos, der var ærkebiskop af Konstantinopel og blev erklæret helgen i 1681. –. Foto: .

Rumænien er et sekulært samfund. Der er derfor ingen legal grund til, at staten støtter vores 18 statsanerkendte kirkesamfund, siger formanden for Sekulær-Humanistisk Sammenslutning i Rumænien, Toma Patrascu.

Organisationen Sekulær-Humanistisk Sammenslutning er et samarbejde mellem 23 ikke-statslige organisationer.
LÆS OGSÅ:Hekse går til angreb på regering

Den har siden grundlæggelsen i 2010 bekæmpet den statsstøtte, som hvert år udbetales til de 18 statsanerkendte religionssamfund i landet.

Nu har organisationen lanceret kampagnen Overlad ikke dine penge til Guds nåde. Den har blandt andet fokus på antallet af kirker, skoler og hospitaler i Rumænien. Kampagnen gør den rumænske offentlighed opmærksom på, hvor stor statsstøtten til de rumænske religionssamfund er.

De 18 religionssamfund, hvor den rumænsk-ortodokse kirke er hovedmodtager, får tilsammen årligt udbetalt 0,4 procent af Rumæniens bruttonationalprodukt, svarende til 540 millioner euro (omkring 4 milliarder kroner).

Toma Patrascu mener, at landet ville få større gavn af pengene, hvis beløbet for eksempel blev brugt på landets sundheds- og skolevæsen, som er i forfald.

Vi har ikke noget imod religion, men vi mener, at religionssamfund selv skal finansiere deres aktiviteter. Der er ingen balance i vores samfund, vi bygger flere og flere nye kirker, samtidig med at der nedlægges skoler, siger Toma Patrascu.

Sekulær-Humanistisk Sammenslutnings tiltag har delt Rumænien i to lejre. En gruppe, der sympatiserer med organisationen, og en anden, der mener, at kirken er en vigtig del af livet, og derfor fortsat skal have støtte fra staten. Her har blandt andre 33 forskellige religiøse organisationer slået sig sammen om en fælles appel til Rumæniens parlament.

Den sidste folkeoptælling viser, at næsten 99 procent af befolkningen betegner sig selv som troende, mens kun 0,2 procent af befolkningen betegner sig selv som ateister. Hvordan kan disse 0,2 procent forlange, hvad staten bør finansiere for 99 procent af os andre, de fleste af os medlemmer af den rumænske ortodokse kirke?, står der blandt andet i brevet, der er trykt i den rumænske avis Realitatea.

Professor Radu Prada fra fakultetet for ortodoks teologi i Cluj-Napoca mener ikke, at der er noget forkert i, at de rumænske kirkesamfund modtager støtte fra staten. Han henviser til en lov fra 2006, som definerer forholdet mellem staten og de forskellige trosretninger.

Den støtter den nuværende statsstøtte til landets religionssamfund og peger også på de mange forskellige funktioner, kirken har i det rumænske samfund.

Man må ikke glemme den sociale funktion, landets kirkesamfund har i de lokale samfund. Blandt andet i forbindelse med uddannelse, lægehjælp eller hjælp til de fattige, siger Radu Prada.

Debatten om trossamfund contra fattigdom i Rumænien fortsætter med uformindsket kraft. Der er i de seneste dage blevet sået tvivl om, hvorvidt udregningen af statsstøtten og beløbet på 540 millioner euro svarer til virkeligheden. Flere af debattørerne mener, at beløbet snarere ligger et sted mellem 100 og 200 millioner euro.