For 14 år siden var det ikke ualmindeligt, at et stort dagblad offentliggjorde en grundigt udarbejdet solohistorie af stor væsentlighed for samfundet, hvorefter de andre dagblade fulgte op ved at grave videre og finde ud af mere om samme sag. I dag ser vi nogenlunde lige så meget af det første, men mindre af det sidste. Dagbladene satser fortsat på at have deres egne historier, men nøjes ofte med at citere de andres uden selv at tilføje ekstra journalistik.
Det fremgår af bogen Mangfoldighed i dansk dagspresse et publicistisk serviceeftersyn, som er skrevet af Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS Handelshøjskolen i København. Ud fra studier af fem store danske dagblades udvikling fra 1999 til i dag konkluderer han, at de trykte aviser på den ene side er blevet indbyrdes mere forskellige, fordi de henvender sig til bestemte læsergrupper. På den anden side ligner de samme avisers internetnyheder hinanden til forveksling, fordi de udgør det samme overfladiske opkog af alle mediers overskrifter, ofte taget direkte fra et nyhedsbureau, som man kan læse på utallige platforme.
Resultatet er, at det avancerede stof bliver for de få, mens stoffet for de mange bliver mere forfladiget, hvilket truer det, man kunne kalde samfundets fælles samtale.
Når medierne bliver stadig mere segmenterede i deres dybdeborende og analyserende stof, samtidig med at den del af befolkningen, der som betalende avislæsere modtager det, bliver mindre, så udfordrer det den danske tradition for et samtalende folkestyre med en fælles medieoffentlighed, siger Anker Brink Lund.
Han advarer om, at vi kan få mere amerikanske tilstande i den betydning, at der findes en masse kvalitetsjournalistik og foregår megen kvalificeret debat, men at den foregår i mindre ghettoer af ligesindede, og at kun et lille mindretal af befolkningen bidrager eller følger med. En sådan opsplitning vil ifølge professoren være mere problematisk for et lille land som Danmark end et stort som USA.
LÆS OGSÅ: Journalistik skal gøre mere gavn
Anker Brink Lunds bog offentliggøres i morgen i forbindelse med åbningen af et nyt forskningscenter, CBS Center for Civilsamfundsstudier, som i løbet af de næste syv år skal kortlægge nogle af de faktorer, som er med til at holde samfundet sammen uden at være en del af den skattefinansierede offentlige sektor. Ud over nyhedsmedierne og den offentlige debat er det for eksempel foreningslivet. Også betydningen af de mange private fonde, der både har kommercielle og almennyttige funktioner, og som er et særligt dansk fænomen, skal undersøges.
Rune Lykkeberg, weekend-redaktør ved dagbladet Information og forfatter til debatbøgerne Kampen om sandhederne og Alle har ret demokrati som princip og problem, er ikke uenig med Anker Brink Lund. Men han påpeger, at den fælles nationale samtale samtidig er udfordret af, at den politiske og økonomiske magt i stigende grad udøves internationalt.
Forskere, journalister og politikere kan bruge 1000 timer på at diskutere fair løsning og efterlønnen, men så godt som ingen taler om bankunion og finanspagten, siger Rune Lykkeberg.
Han vurderer, at hvis den fælles offentlighed om væsentlige emner skal styrkes, er der ikke kun brug for dagblade, som er sig deres samfundsansvar bevidst. Der er også brug for, at de, der regerer, forklarer sig i et sprog, som de, der regeres over, til enhver tid kan forstå:
Det er ikke kun en opgave for Anker Brink Lunds civil-samfundscenter og for lovgiverne, men for os alle at finde ud af, hvem der bestemmer, og vise, hvordan de bestemmer.