De politiske partier har indgået et kompromis efter den seneste tids debat om, hvordan elementerne fra dannelsesfaget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) skal indgå i den nye læreruddannelse.
En ny, revideret udgave af Uddanelsesministeriets bekendtgørelse om faget offentliggøres i morgen, efter at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har forhandlet sig til rette med sine forligspartnere fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.
LÆS OGSÅ: 22 undervisere: Kristendomsfag er blevet sneget ud af læreruddannelsen
Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, at ikke alene de borgerlige politikere, men også en lang række KLM-undervisere og andre fagpersoner var utilfredse med den bekendtgørelsestekst, der var i høring hen over vinteren. Efter deres opfattelse var det svært at få øje på religionsfaglighed og kendskab til kristendommen i beskrivelsen af området KLM, som tidligere var et selvstændigt dannelsesfag, men nu bliver et område under faget lærernes grundfaglighed, men med egen eksamen og egne vidensmål.
Kompromiset går blandt andet ud på, at der direkte refereres til evangelisk-luthersk kristendom i forbindelse med vidensmålene, og også det klassiske grundtvigske begreb livsoplysning bliver et nyt vidensmål. Til gengæld er der ikke ændret på, at det i langt højere grad end tidligere er det enkelte uddannelsessted, der afgør, hvor meget undervisningstid der afsættes til området. Det betyder, at en lokal professionshøjskole i teorien kan nøjes med at afsætte 10 såkaldte ECTS-point, som er den internationale uddannelses-måleenhed, selvom området tidligere havde 17 ECTS-point.
Det erklærede politiske mål i forbindelse med læreruddannelsesforliget i juni var, at området ikke skulle svækkes, men samtidig var der et mål om at give det enkelte uddannelsessted større frihed til at fordele tiden.
Vi har fået, hvad vi med rimelighed kunne ønske os. Vi har generelt fået de præciseringer af vidensmålene, vi ønskede os. Til gengæld har vi måttet acceptere, at der ikke er foretaget præciseringer af områdets omfang, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ordfører for forskning og videregående uddannelser.
Han tilføjer, at han fremover vil følge resultaterne fra eksaminer i det nye område på læreruddannelserne for at se, om de opstillede vidensmål bliver udfoldet i praksis.
LÆS OGSÅ: Kristendomsfag skal alligevel fylde mere i ny læreruddannelse
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, videnscenter-leder ved VIA University College og projektleder for udvikling af den nye læreruddannelse, er der tale om et kompromis, som kan medføre, at de enkelte professionshøjskoler prioriterer området forskelligt, idet nogle vil tilrettelægge mere tværgående moduler, som muligvis vil trække på andre undervisere end dem, der hidtil har varetaget KLM.
Ved siden af den politiske strid skal man huske, at der også er tale om en fagkamp og en beskæftigelseskamp mellem forskellige undervisere, der hver har en naturlig interesse i deres eget område. KLM-lærerne frygter, at man ude på uddannelsesstederne vil gøre deres område lille, men det er ikke sikkert, det sker, siger han.
Betoningen af livsoplysning har været en mærkesag for Venstres ordfører, Esben Lunde Larsen, som gerne har villet bevare den dannelsestradition med rødder i Grundtvig og højskolebevægelsen, som dette ord signalerer. Han ønsker dog ikke at kommentere aftalens indhold, før bekendtgørelsen offentliggøres. Samme melding kommer fra Morten Øster-gaard, men Uddannelses-ministeriet bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at bekendtgørelsen offentliggøres i morgen.