Hver anden alvorligt syge søger trøst hos Gud

Ny forskning viser, at alvorligt syge patienter bruger troen positivt i forhold til deres sygdom. En mindre gruppe oplevede dog sygdommen som en straf fra Gud

Ny forskning viser, at alvorligt syge patienter bruger troen positivt i forhold til deres sygdom.
Ny forskning viser, at alvorligt syge patienter bruger troen positivt i forhold til deres sygdom. . Foto: .

De søger kærlighed og omsorg hos Gud. De beder om tilgivelse. Og de prøver at se på, hvordan Gud kan styrke dem i deres situation. Ny forskning blandt 111 alvorligt syge danske lungepatienter viser, at op mod halvdelen af patienterne brugte troen positivt i deres sygdomsforløb. Heidi Frølund Pedersen, ph.d.-studerende ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet, står bag undersøgelsen:

Mange af patienterne finder en form for omsorg, støtte og trøst i religionen. Måske er der hos nogen også et håb om hjælp. Jeg mener, det er et tegn på, at religiøsitet og det åndelige ikke er fuldstændig fraværende i Danmark, selvom vi er blevet kaldt verdens mest sekulariserede land.

LÆS OGSÅ: Alvorligt syge finder barnetroen frem

Den nye forskning viser også, at en mindre gruppe patienter havde en negativ religiøs tilgang til deres sygdom. For eksempel følte 22 procent sig forladt af Gud, mens 11 procent mente, at sygdommen skyldtes en negativ kraft som Djævelen. Og i denne gruppe var livskvaliteten dårligere.

At få en potentielt dødelig diagnose ryster de flestes livsverden. Så det er naturligt, at man bliver vred og usikker og får tanker om, at der er nogen eller noget, der straffer, siger Heidi Frølund Pedersen, der mener, at sundhedspersonalet bør have mere fokus på åndelige og religiøse overvejelser hos patienterne.

Det er mit indtryk, at der er en berøringsangst. Patientkontakten er centreret omkring det fysiske frem for det åndelige, siger hun.

Også Niels Christian Hvidt, teolog og lektor ved Helbred, Menneske og Samfund, Syddansk Universitet, mener, at forskningen understreger vigtigheden af, at sundhedspersonalet undersøger, om patienterne har et behov for at få vendt tanker om eksistens og tro:

Mange sundhedsprofessionelle ser religion som en privat sag. Men det er det ikke, for de religiøse forhold spiller ind på klassiske måder at måle patienters livskvalitet og velvære på. For nogen mennesker kan spirituelle og eksistentielle overvejelser hjælpe med at komme igennem en livskrise. Så det kan gøre det lettere og i nogle tilfælde desværre også tungere at bære. Og sidstnævnte kan øge risikoen for depression eller stress efter eksempelvis en kræftsygdom, siger han.

Helle Hørby er hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital. Hun oplever, at det for mange patienter er en lettelse at afgive noget af ansvaret til Vorherre.

Når jeg bringer tanken om at dele ansvaret for livet og fremtiden med Gud, bliver der fyldt nogle huller ud, som de selv har mærket. De har mærket afhængigheden, sårbarheden og afmagten. Og i afmagten har vi lettere til troen, siger Helle Hørby, der mener, at personalet bør spørge mere ind til patienternes forhold til religion og tro:

Jeg tror ikke, at de ville føle det som et overgreb. Og det ville være hjælpsomt for tilstrækkeligt mange til, at vi burde vove det.