Historieskrivningen er en slagmark, hvor der kæmpes om den rette udlægning. Det har historielærer Morten Lassen sagt utallige gange både til sig selv og sine elever.
Hans sidste besøg på slagmarken fandt sted i Kosovo og Albanien, hvor han i oktober sammen med 23 historielærere fra hele Danmark oplevede kampen om landenes historie. Og det er præcis det, Morten Lassen brænder for erindringshistorier, der stadig lever og har betydning.
LÆS OGSÅ: Historien skrives ukritisk på Balkan
Det kan hans elever på Københavns VUC mærke. De møder hver dag en engageret lærer, der underviser i præcis det, han finder interessant. Det er spørgsmålet om, hvordan mennesker forholder sig til fortiden, og hvilke fortællinger der sejrer.
Derfor opsøger Morten Lassen mindesmærker og vidner til historiske emner, der aldrig bliver afsluttet om det så er forholdet til tiden under kommunismen i Balkanlandene, forholdet til Franco-tiden i Spanien eller betydningen af militærkuppet i Chile.
Morten Lassen vil sanse historien og se og høre de vidner, der videregiver den. Det skete for eksempel i Kosovo, da en serber løftede op i trøjen for at vise krigens ar, som gjorde et stort indtryk på Morten Lassen. For det er de konkrete møder med historien, han sætter pris på især de små ting, som historiebøgerne sjældent forholder sig til, fordi de forholder sig mest til de store linjer.
Engageret er ordet, der går igen i kollegers beskrivelser af Morten Lassen. Desuden ser de ham som nysgerrig, reflekteret og usædvanlig god til at finde små symbolske betydninger i alting.
Han ser også historien i andre ting end de traditionelle, fortæller hans kollega Hanne Andersen.
Det var egentlig gennem litteraturen, Morten Lassen fandt interessen for historien. Efter at have afsluttet studier i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet underviste Morten Lassen et år i Estland som dansk lektor. Her var han førstehåndsvidne til esternes meget problematiske forhold til deres fortid.
Med et kæmpe russisk mindretal, som esterne hele tiden skal forholde sig til, var der mange konflikter og åbne sår. For at forstå, hvad der foregik, var Morten Lassen nødt til at kende estisk historie. Interessen resulterede i, at han satte sig tilbage på skolebænken i København og læste historie.
Hjemme på reolhylden eksploderede antallet af historiebøger ved siden af skønlitteraturen, og Morten Lassen har i dag arbejdet som historielærer i fem et halvt år. I en alder af 38 er han nu i gang med sin tredje bog, og de to første handlede om henholdsvis nyere østeuropæisk litteratur og formidlingen af holocaust.
Hans nye bog handler om Chiles historie fra 1970 til i dag med fokus på Chile-kuppet i 1973, og hvilke bevægelser det satte i gang på den danske venstrefløj. Her er det vekselvirkningen mellem begivenheder, der foregår på den anden side af jordkloden, og betydningen for danmarkshistorien, som er bærende.
I bogen inddrages amerikanske kilder, som endnu ikke har været formidlet i den danske offentlighed, og det er af stor værdi for en kriger på historiens slagmark.
Så også i fritiden er det altså historie, der er omdrejningspunktet for Morten Lassen, som har en kæreste, bor på Nørrebro og er en ivrig vinterbader.