Her er den nye paves fem største udfordringer

Der er nok at tage fat på for den kommende pave, hvis navn fra i dag diskuteres af 115 kardinaler i Det Sixtinske Kapel

Den 68-årige canadiske kardinal Marc Quellet, der af nogle regnes som et godt bud på den næste pave, krydser her Peters-pladsen, mens journalisterne flokkes om ham. I dag vil Marc Quellet og hans 114 kardinalkolleger fra hele verden lade sig lukke inde i Det Sixtinske Kapel, hvorfra de først kommer ud, når en ny pave er fundet. –
Den 68-årige canadiske kardinal Marc Quellet, der af nogle regnes som et godt bud på den næste pave, krydser her Peters-pladsen, mens journalisterne flokkes om ham. I dag vil Marc Quellet og hans 114 kardinalkolleger fra hele verden lade sig lukke inde i Det Sixtinske Kapel, hvorfra de først kommer ud, når en ny pave er fundet. –. Foto: Paco Serinelli.

Når 115 kardinaler fra hele verden i dag lukkes inde i det Sixtinske Kapel for at vælge en ny pave, tårner de tunge opgaver sig op for dem og hele den katolske kirke. Hvad enten konklavet finder den netop afgåede pave Benedikts afløser i løbet af få timer, eller det tager flere dage, skal vedkommende forholde sig til en række problemer, der truer hele kirkens identitet og position.

Kristeligt Dagblad har bedt en række eksperter give deres bud på den kommende paves mest påtrængende opgaver, og svarene kan opsummeres i fem centrale punkter:

LÆS OGSÅ:
Hvad skal den nye pave kunne?

IDen kirkelige struktur vil kræve opmærksomhed de kommende år, og flere mener, at der skal en fastere hånd til kurien, det vil sige embedssystemet og topledelsen i Vatikanet.

Der har været en tendens til, at de to seneste paver samlede magten i Rom, hvilket har skabt frustration i de lokale kirker. Så her er en udfordring, der går ud på at klarlægge, hvad der styres hvor, påpeger Jakob Egeris Thorsen, ph.d. ved Aarhus Universitet. Han bakkes op af den internationalt anerkendte vatikanist John L. Allen, Rom-korrepondent for National Catholic Reporter.

Kardinalerne er enige om, at de ønsker en kurie med en mere åben beslutningsproces. De ønsker også, at de, der udpeges til poster i Vatikanet, skal stå til regnskab for deres embedsførelse. Kurien skal i det hele taget moderniseres og bringes i overensstemmelse med det 21. århundredes standarder for god ledelse, herunder at beslutningerne træffes og føres ud i livet tilpas hurtigt, skriver John Allen på sin blog.

LÆS OGSÅ: Vatikaneksperter taler om amerikanerne

II Sager om misbrug har påvirket den katolske kirkes troværdighed, og den kommende pave har en stor opgave med at genrejse kirken på dette område.

Her fylder især pædofilisagerne. En kommende pave skal ikke bare gøre noget ved det, men også kunne formidle klart, at der gøres op med det, siger Bjørn Thomassen, lektor i samfund og globalisering ved Roskilde Universitet.

III De etiske debatter fylder stadig mere i den katolske kirke, ikke mindst på grund af en liberal fløj, der taler for prævention og åbenhed over for eksempelvis homoseksuelle. En liberalisering på disse områder kan blive en stor udfordring for paven, der måske vil arbejde for mindre ændringer, men formentlig slet ikke de mange, som de kritiske røster efterspørger.

LÆS OGSÅ: Efter pave Benedikt

Flere ønsker lempeligere regler på disse områder, og det kunne godt være en opgave for den kommende pave. Men hvordan skal han give visse indrømmelser, når den liberale fløj kræver mange og store?, spørger Sebastian Olden-Jørgensen, lektor og ph.d. ved Saxo-Instituttets afdeling for historie ved Københavns Universitet.

Men etik handler også om bredere temaer, mener Bernard Lecomte, mangeårig korrespondent i Rom for det franske katolske dagblad La Croix.

Den nye pave skal sørge for, at den katolske kirke tilpasses en verden i forandring. Det forudsætter for eksempel, at den katolske kirke forholder sig aktivt til spørgsmålet om fattigdom i verden. Det er det, evangeliet og evangelisering handler om i det 21. århundrede. På samme måde skal den nye pave sikre, at den katolske kirke kan spille en rolle som aktør for fred i en verden, der er præget af krig og konflikter. Og endelig vil den nye pave stå over for nye bioetiske spørgsmål, mener Bernard Lecomte.

IV Sekularisering spiller en stor rolle på den nordlige halvkugle, og den nye pave må i højere grad beskæftige sig med, hvordan evangeliet formidles ind i en moderne tid, hvor kirken ikke har en selvskreven plads.

Vi får brug for en forstående pave, der kan åbne debatten mellem tro, sekularisering og andre religioner, samtidig med at han selv repræsenterer én religion, lyder meldingen fra Bjørn Thomassen.

V Medierne spiller i et stadigt større omfang en rolle for den katolske kirke, der er blevet kritiseret for at have et dårligt forhold til pressen.

Kirken har de sidste mange år kommunikeret både mangelfuldt og for sent. Man har ikke kommunikeret fyldestgørende ud, og på den måde danner der sig myter og konspirationsteorier. Det er derfor vigtigt, at den nye pave får lavet en gennemtænkt mediestrategi, påpeger Jakob Egeris Thorsen.