Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Socialdemokrat om venstrefløjen og Grundtvig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrat om venstrefløjen og Grundtvig

Kommenter Hold mig opdateret

Christine Antorini (S) i selvkritisk opgør på Vartov

Grundtvigstatuen i Vartovs gård i København var dækket af sne i går, da den socialdemokratiske politiker Christine Antorini fortalte om inspirationen fra N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard.

Christine Antorini (S), tidligere SF'er, har ikke noget kærligt forhold til den danske salmedigter og histori-ker N.F.S. Grundtvig. Det afslørede hun i går, da hun i mandens egen rede, Vartov i København, talte om sit forhold til Grundtvig og Kierkegaard.

– Grundtvig fyldte intet i min barndom. Jeg er opdraget af en ikke-religiøs far og en katolsk mor, og de salmer, vi sang i den katolske kirke, var ikke Grundtvigs. Og med hensyn til morgensang i folkeskolen er jeg barn Povl Kjøller-æraen.

I 1981 meldte hun sig ind i SF, og her var det arbejder-danmarks sangtradition, der blev pudset af.

Annonce
Det var en lang omvej, der førte Antorini til en 1970'er "ebbe reichsk" fortolkning af den nationale Grundtvig som EU-modstander og antiglobalist. Hun nævnte ikke Ebbe Reich i foredraget, men udnævnte i stedet Dalgas-citatet:"Hvad udad tabes skal indad vindes" som Grundtvigs – og den danske venstrefløjs – mantra, om hvorfor man skulle være mod EU, mod Nato og mod internationalt samarbejde.

– Jeg tror, at havde Grundtvig levet i dag, så havde han straks meldt sig ind i Attack-bevægelsen sammen med resten af venstrefløjen. Jeg er ikke nogen helt. Jeg var i 1981 nok tilhænger af "arbejdere i alle lande forén eder", og alligevel imod EU som det kapitalistiske projekt, vi så det som. Nej til globalisering og ja til Grundtvig.

– Den klammeste manifestation var, da det yderste højre og det yderste venstre i fællesskab lavede en menneskekæde ved den tyske grænse i 1997. Heldigvis har venstrefløjen siden taget afstand fra at samarbejde med Dansk Folkeparti om anti-EU kampagner. Tilbage står Dansk Folkeparti som har taget patent på at definere det særligt danske, både på det politiske plan og det symbolske. Og partiet definerer jo bare, hvad det danske ikke er.

Christine Antorini elsker at være dansk.

– Men jeg siger det ikke højt. Min politiske og familiære historie gør, at jeg har en dansk sten, der gnaver i skoen. Ikke mindst fordi grænsen mellem at være stolt af at være dansker og egentlig nationalisme flyder i øjeblikket.Og på et besøg hos det danske mindretal i Slesvig lærte jeg, hvad forskellen på national stolthed og nationalisme er. Det sidste hævder at være det bedste, mens det første er at åbne sig op og dele med andre.

Christine Antorini mener i dag, modsat tidligere, at deltagelse i internationalt samarbejde giver mere indflydelse – ikke mindre.

– Og her ser jeg den positive Grundtvig. Det er på grund af det skolesystem, han fremmede, at en dansk specialarbejder i dag ikke er evig arbejdsløs, hvis arbejdspladsen globaliseres til et andet land. Den danske arbejder er veluddannet, omstillingsparat og kan lære nyt. Og det er hun på grund af det skolesystem, Grundtvig fremmede i 1800-tallet.

Aftenens største succes indhøstede en veloplagt Christine Antorini nok, da hun mod slutningen måtte indrømme, at hun ikke har læst Kierkegaard.

– Jeg købte SAK, da den udkom. (Joachim Garffs roste og senere omdiskuterede Kierkegaard-biografi). Og den ligger på mit bord. Jeg sværger her foran videokameraet, at jeg nok skal få den læst. Jeg er sikker på, at mange af jer har det på samme måde.

Det bekræftede den selverkendende latter fra salen.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​