3 ud af 6 stjerner
I dag, onsdag den 13. marts, bliver der sandsynligvis skrevet et stykke dansk musikhistorie. For i Washington optræder den dansk-koreanske Trio con Brio på Kennedy Centers Nordic Cool Festival som det eneste tilrejsende kammerensemble. Koncertens åbningsværk er samtidig titelværket på dens spritnye cd, nemlig Bent Sørensens Phantasmagoria, som er komponeret til og tilegnet trioen.
LÆS OGSÅ: Fløjtens natur
Efter koncerten i Washington turnerer Trio con Brio i USA og spiller dansk musik i adskillige stater. Turen går blandt andet til Vestkysten med koncerter i San Francisco, Sonoma og Laguna Woods, og den ender i Tennessee.
Blandt de tre værker på skiven er Phantasmagoria det nyeste (fra 2006 til 2007) og med snæver margin det længste. Titlen er mystisk, som musikken mildest talt er det. Som inspirationskilde nævner komponisten blandt andet et gotisk stemningsbillede med en natlig ruin, hvor kun konturerne af den sammensunkne bygning skimtes.
Men man har naturligvis lov til at danne sig sine egne billeder, når man lægger ører til trioens nærmest uhyggelige vandring gennem det skurrende musikalske landskab. Man skal ikke lade sig forlede til at tro, at denne musik har noget med melodier at gøre. Det er i denne sammenhæng fristende at citere Mozart, der i september 1781 skrev hjem til sin far, at heller ikke når musikken skal skildre det mest forfærdelige forløb, må den skurre i vores ører, den bør glæde os altid forblive musik. (kursiveringen er ikke min, men Mozarts).
Det andet værk, Hans Abrahamsens Traumlieder for klavertrio, består af seks satser med seks konkrete betegnelser og er hvis vi medregner krumspring og/eller bearbejdelser skrevet over en periode på 25 år. Det er også tilegnet Trio con Brio og bærer tydeligt Abrahamsens fingeraftryk, en vis delikat sprødhed, selvom der heller ikke i dette tilfælde er tale om let kost.
Endelig præsenterer trioen os for et værk af Per Nørgård. Det er det ældste (1973) på skiven og viser endnu en gang, at Nørgård var tidligt ude som modernist. Spell hedder det, og dette engelske ord har i hvert fald to betydninger som verbum at stave og som substantiv fortryllelse. Jeg må vedgå, at jeg selv ikke er videre fortryllet. Men derfor kan man jo godt ønske den fantastiske trio al mulig medgang i USA, og uforfærdede læsere med større appetit på skarp musikalsk sovs end undertegnede er velkomne til at lægge en stjerne eller to oven i vurderingen.