Så lettede den hvide røg endelig fra verdens nok mest kendte, overvågede og omdiskuterede skorsten.
Siden pavevalget i Rom officielt startede tirsdag den 12. marts 2013, har verdenspressens kameraer samt en stor del af klodens 1,2 milliarder katolikkers blikke været rettet mod den sorte skorsten på toppen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Her har 115 kardinaler siden i går været samlet for at vælge et nyt overhoved for den romersk-katolske kirke.
Knap en time efter røgen lettede, fik de mange hundreder af fremmødte på Peterspladsen samt millioner af tv-seere stillet deres nysgerrighed, da den nye pave trådte ud på balkonen for at lade sig tiljuble.
Det bliver den 76-årige argentiner Jorge Mario Bergoglio, som fremover skal bære pavens guldsmykke "Fiskerens ring" på sin finger og dirigere den kirkelige retning for verdens katolikker. Som pave bliver han kendt under navnet "Pave Frans" efter Frans af Assisi, som blev født i 1100-tallet og er en af kristendommens mest berømte figurer. Ingen andre paver tidligere kaldt sig det navn.
BAGGRUND:Hvem var Frans af Assisi?
Paven indledte med at takke sin forgænger, den 85-årige Benedikt XVI, for hans store arbejde for den katolske kirke.
Og foran de hundreder af fremmødte på pladsen sagde han:
" Før jeg beder for jer, vil jeg bede jer om at bede for mig."
Jorge Mario Bergoglio er født den 17. december 1936 og er pave nummer 266 i den katolske kirke. Han blev ærkebiskop af Buenos Aires i 1998 og blev i 2001 ophøjet til kardinal.
Med pavetitlen er Jorge Mario Bergoglio nu på én gang blevet udnævnt til biskop af Rom og til øverste leder af den romersk-katolske kirke, som over halvdelen af verdens kristne er medlemmer af. Han har nu myndighed til at formulere kirkens lære, at udtale sig om kirkens forhold til sociale og politiske spørgsmål samt at helgenkåre fromme og fremtrædende personer i kirken, sådan som paver har gjort fra Vatikanhøjen i Rom siden det 14. århundrede.
Den nye pave Jorge Mario Bergoglio går en række udfordringer i møde. Eksperter på området peger især på fem centrale punkter, som er svære for ham at komme udenom:
Han skal genskabe den katolske kirkes troværdighed efter skandalerne om sexmisbrug i kirken. Han skal tage stilling til en eventuel liberalisering af retningslinjerne for brug prævention og åbenhed overfor homoseksuelle. Han skal lægge en strategi for, hvordan kirken kan brænde igennem i en sekulariseret verden samt skabe et bedre forhold til pressen. Og til slut skal han holde Vatikanets topledelse og embedssystem i et mere fast greb.
Der er altså nok at tage fat på for den nyudnævnte pave.
Læs meget mere om pavevalget på Kristeligt Dagblads store tema: Paven og Vatikanet
Fakta om paveembedet:
Pavens autoritet er begrundet i, at apostlen Peter var den første menighedsleder og biskop i Rom. Jesus indsatte Peter som disciplenes førstemand og var ifølge Matthæusevangeliet den klippe, som Jesus ville bygge sin kirke på.
Fakta om Vatikanet:
Vatikanstaten har cirka 900 indbyggere, hvoraf omkring 550 har statsborgerskab. Nøjagtig 110 af disse er medlemmer af pavens personlige livvagt, Schweizergarden, der samtidig udgør Vatikanstatens eneste militær. Af de resterende statsborgere er stort set alle romerskkatolske præster og biskopper, der enten arbejder i Kurien eller på en af Den Hellige Stols ambassader rundt omkring i verden.
Kurien består af en række forskellige afdelinger: et statssekretariat, ni kongregationer, tre tribunaler, 11 pavelige råd og syv pavelige kommissioner, foruden en række kontorer. Hver afdeling ledes af en kardinal. Kardinalerne er de højstrangerende biskopper i den romerskkatolske kirke (bortset fra paven selv).
Nogle kardinaler fungerer som almindelige biskopper eller ærkebiskopper rundt omkring i verden. Men en meget stor del af kardinalerne bor i Rom og har ledende opgaver i Kurien.