År efter år har det været deprimerende læsning for de 2,1 millioner indbyggere i Zimbabwes hovedstad, Harare, når The Economist Intelligence Unit (EIU) har målt og vejet verdens største byer og fældet dom over de bedste og de værste at bo i. For igen og igen har EIU placeret byen som bundprop; som den værste by at bo i.
Men i den seneste måling var der pludselig godt nyt for borgerne i Harare. Her er den krøbet op ad listen og er nu blot ifølge EIU verdens fjerdeværste by at bo i. Ny agterlanterne er Bangladesh hovedstad Dhaka.
LÆS OGSÅ: Der er stadig lang vej til et lige forhold mellem EU og Afrika
I EIUs opgørelse bliver byerne målt i fem kategorier: stabilitet, sundhed, kultur, miljø og infrastruktur. Byerne bliver rangeret mellem 1 og 100, hvor 1 er utåleligt og 100 er ideelt.
Med en score på 97,5 har australske Melbourne ligget i top i de seneste to målinger. I den anden ende scorede Harare 39,4 i den seneste måling mod 38,2 og 37,5 i de to foregående målinger. Dhaka scorede i den seneste 38,7.
På plussiden for Harare tæller, at det går fremad med den politiske stabilitet i landet og dermed også i hovedstaden.
Efter flere urolige år har den nu 89-årige præsident Robert Mugabe anbefalet, at vælgerne på lørdag stemmer ja til en ny og mere demokratisk forfatning. Da både Mugabes eget og landets største parti, Zanu-PF, og regeringspartneren MDC bakker op om forfatningsudkastet, regnes det for sikkert, at det bliver et ja.
Det glæder Ketil Karlsen, der er Danmarks chargé daffairs i Zimbabwe og bosat i Harare.
De sidste 10 år har været barske for Zimbabwe og for Harare, men det går fremad. Folkeafstemningen om den nye forfatning er et godt eksempel og et skridt i den rigtige retning for den politiske stabilitet, siger Ketil Karlsen.
Han noterer sig også med tilfredshed, at uddannelsessystemet efter et større sammenbrud for fem år siden nu er ved at være på skinner igen.
Alfabetismen er ved at nå tidligere tiders imponerende niveau på 90 procent.
Harares allerstørste udfordringer har til gengæld været inden for infrastrukturen og sundhedsområdet. Sundhedsvæsnet i form af hospitaler og sundhedsklinikker brød helt sammen i 2008, hvilket blandt andet kombineret med en ustabil vandforsyning betød, at 4000 døde af kolera, tyfus og dysentri. Derudover er der strømafbrydelser hver eneste dag, da der kun produceres halvdelen af den elektricitet, som der er behov for.
Selvom folk i Zimbabwe med rette kan være stolte af deres hovedstad, er der selvfølgelig også kæmpe problemer. Der går ikke en dag uden timevis af strømafbrydelser og akut mangel på vand, fortæller Ketil Karlsen og fortsætter:
Min familie har blandt andet oplevet ikke at have vand i seks uger, og vi må nu køre vand ind hver uge i en lastbil. Når en privilegeret dansker som jeg har sådanne vilkår, er det jo udtryk for, hvor vanskeligt almindelige fattige zimbabwere har det.
Kun 1,3 procentpoint skiller verdens for tiden værste by, Dhaka, fra verdens tidligere værste by, Harare, så det kan hurtigt gå den anden vej for den zimbabwiske hovedstad. Og den forestående forfatningsafstemning og det efterfølgende parlaments- og præsidentvalg i landet bliver lakmusprøver på den politiske stabilitet og dermed afgørende pejlemærker for, hvor Harare kommer til at ligge på den næste EIU-liste.
Selvom både Mugabe og MDC-lederen Morgan Tsvangirai anbefaler et ja til en mere demokratisk forfatning, er der stadig hardlinere, der har interesse i at afspore den demokratiske proces. Det kan desværre spille negativt ind på den forestående afstemning, siger Ketil Karlsen til Kristeligt Dagblad.
Da zimbabwerne i 2008 skulle stemme ved de seneste præsidentvalg, udbrød der politisk kaos i landet, da MDC-lederen Tsvangirai vandt uden dog at have stort nok flertal til at vælte præsident Mugabe.
Under de efterfølgende uroligheder blev 200 dræbt og 200.000 internt fordrevet. Efter først at have trukket sig fra præsident-kapløbet valgte Tsvangirai siden at gå tilbage til forhandlingsbordet og indgå i landets første koalitionsregering med Mugabes Zanu-PF. Mugabe kunne fortsætte som præsident, mens Tsvangirai blev premiereminister. Når forfatningsafstemningen er overstået med det forventede ja, vil de to regeringspartnere igen stå over for hinanden som politiske rivaler.
Det springende punkt lige nu bliver, hvordan den forestående afstemning kommer til at forløbe. Hvor meget uro kommer der til at være? Vil vi igen se en bølge af intimideringer og politisk ustabilitet? Det er afgørende ikke bare for det efterfølgende parlaments- og præsidentvalg, men for hele den fremtidige politiske situation i landet, siger Ketil Karlsen.