Intern strid i ny israelsk regering

Israels nye og allerede intrigeplagede regering får svært ved at vedtage indrømmelser over for palæstinenserne

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået sin regering. Men langt fra den, han drømte om
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået sin regering. Men langt fra den, han drømte om. Foto: Menahem Kahana.

nyheds-analyse

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået sin regering. Men langt fra den, han drømte om. Ifølge kilder med kendskab til koalitionsforhandlingerne har de seneste 40 dage været en ørkenvandring for Netanyahu. Han har råbt og skreget i atypisk frustration over kravene fra Yair Lapids nye centrumparti, Yesh Atid, og Naftali Bennett fra det højreorienterede Det Jødiske Hjem.
LÆS OGSÅ: Israel får ny regering uden ortodokse jøder
Oprindeligt ønskede Netanyahu at lokke den ene af de to med i regeringen for at danne en koalition sammen med de ortodokse, som Netanyahu foretrækker. Men Bennett og Lapid holdt sammen, vel vidende at de på den måde har en klemme på Netanyahu. Nu sidder de alle i samme regering, mens de ortodokse er dømt ude.

Men regeringen syder af modsætninger og alt for mange kompromisløse standpunkter. Netanyahu har et så anspændt forhold til bosættervælgernes Naftali Bennett, at han ikke kunne se ham i øjnene under forhandlingerne. Og selvom Netanyahu har givet tidligere udenrigsminister Tzipi Livni, hvis lille midterparti også er kommet med i regeringen, bemyndigelse til at styre forholdet til palæstinenserne, runger Det Jødiske Hjems hårde bosætterlinje i baggrunden. Mange af de israelske analytikere er allerede begyndt at gætte på, hvornår israelerne skal til valg igen. Ingen regner med at Netanyahus B-løsning holder tiden ud.

Foruden den israelske økonomi er den nye israelske regering først og fremmest skabt til at tage hånd om den helt store lokale debat, der handler om fordeling af byrder i samfundet. Kort sagt spørgsmålet om at tvinge den ortodokse del af befolkningen til at tage større del i værnepligten og på arbejdsmarkedet. Her ligger den israelske regerings klare styrke. Med de ortodokse i oppositionen og en regering med Lapid og Bennett, der begge afskyr den ortodokse befolknings særbehandling, er det denne debat, der først vil komme under behandling. Dramatiske ændringer er sandsynlige her, men ventes ikke på andre punkter. Som for eksempel i fredsprocessen og forholdet til palæstinenserne.

Under den tidligere Netanyahu-regering voksede de jødiske bosættelser på Vestbredden, og forhandlingerne med palæstinenserne blev syltet med et hav af undskyldninger. Med en stærk Naftali Bennett inden for regeringens rammer bliver forhandlinger med palæstinenserne til et legitimt spørgsmål. For ikke at tale om rømning af bosættelser, som er helt udelukket.

Få dage før den amerikanske præsident, Barack Obamas, ankomst til Israel har den nye boligminister Uri Ariel allerede kastet sig ud i direkte kritik af Obama efter et tv-interview til den israelske Kanal 2. Uri Ariel benytter også lejligheden til at slå fast, at den nationale ideologi i Det Jødiske Hjem-partiet er en stat mellem Jordanfloden og Middelhavet, der naturligvis hedder Israel.

Hvad palæstinenserne siger, er ikke vigtigt, sagde boligministeren, der håber den nye regering vil sætte endnu mere fart på byggeriet i bosættelserne.

Den meget nære fremtid vil vise, om Netanyahu virkelig kan holde balancen i en regering, der har en meget israelsk dagsorden, på et tidspunkt hvor det internationale samfund forventer, at to-statsløsningen mellem Israel og palæstinenserne får en sidste chance.