Frankrig og Storbritannien truer med ikke at forlænge EUs våbenembargo mod Syrien, hvis ikke EU-landene åbner for at bevæbne syriske oprørere i deres kamp for at komme af med præsident Bashar al-Assad.
Vi kan ikke lade et helt folk blive offer for en massakre, sagde den franske præsident, François Hollande, ved et topmøde i Bruxelles.
LÆS OGSÅ: Våben fra Iran holder gang i Syriens krig
Burde vi ikke sende et mere klart signal om, at der er en fundamental forskel mellem regimet og oppositionen, spurgte den britiske premiereminister, David Cameron, der samtidig gjorde klart, at briterne er klar til at gå enegang, hvis resten af EU-landene ikke vil være med.
Det nuværende EU-forbud mod salg af våben til Syrien udløber ved udgangen af maj. Det kræver en enstemmig beslutning fra EU-landene at forlænge de gældende sanktioner. Et fransk eller et britisk veto vil ikke bare gøre det muligt at sælge våben både til Assad-regimet og til oppositionsgrupperne. Det vil også fjerne EUs andre sanktioner mod styret, der begrænser dets økonomiske aktivitet og muligheder for at rejse og handle med unionen. Det er ingen interesseret i.
Derfor er der et stort ønske om at finde en fælles EU-løsning, selvom det er tydeligt, at Frankrig og Storbritannien står ret alene med deres sag. De fleste andre EU-lande frygter, at flere våben i omløb vil lede til en eskalering af den blodige konflikt, der i går gik ind i sit tredje år. På samme tid anerkendes det dog, at situationen i Syrien ikke er holdbar på et tidspunkt, hvor 70.000 er blevet dræbt, og over en million mennesker er jaget på flugt.
Benelux-landenes regeringschefer sendte i går et fælles opråb til EU-landene om at forblive i samlet flok.
EU kan spille en stærk og effektiv rolle, hvis vi handler sammen, sagde den hollandske statsminister Mark Rutte.
Den danske statsminister bakker op om en samlet EU-linje.
Et land som Danmark har interesse i at have en fælles politik, også i forhold til embargoen, sagde Helle Thorning-Schmidt (S) efter mødet, hvor hun også understregede, at den danske regering forholder sig afventende.
Det er ikke tid til at have et klart ja- eller nej-svar. Vi må følge udviklingen på jorden og så tage stilling, siger statsministeren
Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, bekræftede, at spørgsmålet kommer til at stå øverst på dagsordenen, når EUs udenrigsministre mødes i Irland i næste uge.
Han beskriver uenighederne i EU-flokken som en del af den politiske proces i håndteringen af et svært emne og peger på diskussionerne på EU-plan om Libyen for to år siden, hvor EU-landene også var gennem en længere periode med splittelse, før de fandt sammen om en fælles holdning.
Vi er midt i en demokratisk proces. Det er normalt at lande og ministre udtrykker deres mening, understreger han.