Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?. Men da Jesus hørte det, sagde han: De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.
Citatet ovenfor stammer fra Matthæusevangeliets kapitel 9, og disse kloge ord fra Jesus har op gennem kristenhedens historie (sammen med andre centrale bibelske skriftsteder) fungeret som en slags guide til den indstilling og attitude, man som samfund bør have til de svageste og syge medborgere.
Men denne bibelske visdom har man tilsyneladende lagt helt til side i Aarhus Kommune, hvor det i sidste uge kom frem, at man nu giver gaver og præmier til de medarbejdere blandt kommunens sundheds- og omsorgspersonale, som har det laveste sygefravær.
De kommunale medarbejdere, der ikke har haft en sygedag i et kvartal, modtager personligt en gave på et par hundrede kroner i form af blomster eller et biograf-gavekort, ligesom det medarbejderteam, der samlet har det laveste sygefravær, nu kan se frem til en middag betalt af deres arbejdsgiver.
LÆS OGSÅ: Helt sunde bliver vi aldrig
Hvis en fra teamet bliver langtidssygemeldt, får teamet måske ikke en middag i år. Så kan de være raskere næste år, og så får de måske middagen der. Sådan har Aarhus Kommunes områdechef Jonna Majcher i Jyllands-Posten forklaret det nye kommunale system.
Majcher sekunderes af kommunens vice-direktør for sundhed og omsorg, der mener, at det på sigt ikke er utænkeligt, at dem med lavt fravær får mere i løn. En sådan ordning har man allerede i Billund Kommune, hvor de mest raske medarbejdere kan få omkring 4000 kroner mere i løn om året.
At højt sygefravær er en realitet i mange af landets kommuner, vil ingen benægte, og derfor er det forståeligt, at man fra kommunal side forsøger at tænke og agere anderledes for at få vendt situationen. Belønninger til raske medarbejdere er en del af denne strategi, og det lidt kyniske forsvar for ordningen går på, at den tilsyneladende virker.
Men målet helliger ikke altid midlet, og den nye praksis i Aarhus Kommune er etisk set usmagelig og hviler på et tvivlsomt menneskesyn. Kommunen får meget svært ved at bortforklare, at den med sin nye personalepolitik mere end antyder, at de syge bare pjækker og kan tage sig sammen og gå på arbejde. Og hvis det ikke er dét, kommunen antyder, må den forklare, hvorfor medarbejdere skal have ekstra-belønning for blot at gøre det, de i forvejen får løn for: at møde på arbejde. holm