Goddag.
Med dette enkle ord hilste pave Frans søndag middag den tætpakkede menneskemængde på Peterspladsen i Vatikanet til sin første angelus, den traditionelle velsignelse, som paven hver søndag giver fra vinduet til sine private gemakker.
Det var med den samme hilsen, han for første gang trådte frem for verden som pave efter konklavet i onsdags. Og i de mellemliggende dage har han allerede sat sit eget, helt personlige præg på embedet. En stil præget af ydmyghed og ligefrem hjertelighed, der tilsyneladende har taget katolikkerne med storm.
LÆS OGSÅ: Verdensledere styrer mod Vatikanet
Omkring 150.000 mennesker var kommet for at hilse på den nye pave. En del kunne ikke nå frem til selve Peterspladsen, men måtte nøjes med de tilstødende gader. Adskillige argentinske flag vajede over menneskemængden, der sendte en rungende hyldest, da pave Frans trådte frem i vinduet.
Viva il papa, råbte menneskemængden, ledsaget af et mindre ceremonielt Francesco, Francesco.
Paven blev modtaget som en rockstjerne, beretter nogle internationale medier, der alle peger på den popularitet, den nye pave tilsyneladende har opnået på ganske få dage.
Det begyndte allerede med beretningerne om, hvordan pave Frans insisterede på selv at betale sin regning i Sankt Martha-residensen, hvor kardinalerne har været indlogeret. Om hvordan han fortsatte med at lade sig transportere rundt i minibus sammen med de andre kardinaler efter konklavet. Eller pludselig, helt imod etiketten, besluttede at besøge sin landsmand, den 90-årige kardinal Jorge Maria Mejia, som er indlagt på hospitalet i Vatikanet.
Og det blev bekræftet under hans første møde med flere tusinde mediefolk ved et pressemøde i lørdags.
Her fortalte paven ganske åbenhjertigt, og endnu engang i fuldstændig modstrid med traditionen, om, hvordan han havde valgt navnet Frans:
Da hans navn begyndte at tegne sig som den nye pave under konklavet, hviskede hans argentinske sidemand, Claudio Hummes, i hans øre, at han som ny pave ikke måtte glemme de fattige.
Det var sådan, navnet fandt vej til mit hjerte: Frans af Assisi, de fattiges og fredens mand.
Men han fortalte også om, hvordan andre i spøg havde foreslået ham navnet Hadrian efter Hadrian VI, der havde gennemført store reformer. Eller Klemens for at tage revanche over Klemens XIV, der forfulgte jesuiterordenen, som kardinal Bergoglio tilhører.
Pave Frans tog ganske enkelt pressen med storm.
I har virkelig arbejdet hårdt (under konklavet, red.), har I ikke?, spurgte han.
Dette lille menneskelige spørgsmål gjorde, at han fra starten fik alle i salen med, nøjagtigt som da han sagde buonasera (god aften) fra balkonen den aften, han blev valgt. Jeg kiggede rundt og så alle sidde med strakt hals og øjne på stilke. Det var ikke bare af nysgerrighed for at se giraffen, men fordi pave Frans har en evne til at få sine tilhørere til at føle, at han lige præcis taler personligt til hver enkelt af dem, skriver debattør, journalist og katolik Iben Thranholm på sin blog i Kristeligt Dagblads netavis, k.dk.
Han var hverken akkompagneret af trompetfanfarer eller anden højtidelig pomp og pragt. Pave Frans behøver det absolut heller ikke. Han kan sagtens fylde rummet alene. Paradoksalt nok er det netop hans ydmyghed, beskedenhed og helt udsædvanligt afslappede stil, som giver en enorm fylde, og som får folk til at springe op af stolene i jubelråb og klapsalver.
Pave Frans benyttede også pressemødet til at forklare sit syn på pavegerningen: Det er hverken paven eller kirken, der skal være i centrum, men derimod Kristus, forklarede paven. Og de fattige.
LÆS OGSÅ: Pave Frans' første tale på Peterspladsen
Hvor ville jeg ønske mig en fattig kirke for de fattige, som han næsten spontant udbrød efter at have lagt den tale fra sig, der var blevet skrevet på forhånd.
Og i stedet for, som vanligt, at slutte af med en velsignelse og korsets tegn sagde den nye pave, at han anerkendte, at der blandt tilhørerne var både anderledes troende og ikke-troende.
Jeg giver jer min velsignelse, selvom jeg ved, at mange iblandt jer ikke er katolikker. Jeg giver min velsignelse i respekt for hver enkelts trosfrihed. Men også i erkendelse af at enhver er Guds søn, sagde Frans og sluttede af med en hilsen med hånden.
Med ganske få sætninger som denne har pave Frans i få, men indlysende penselstrøg tegnet sit teologiske ståsted og samtidig skabt sig en popularitet, der foreløbig kulminerede på Peterspladsen søndag middag.
Umiddelbart inden havde han holdt sin første gudstjeneste i Sankt Annæ Kirke, Vatikanets sognekirke. Kirken var mere tætpakket end en dansk folkekirke juleaften, og efter gudstjenesten hilste pave Frans personligt på hver enkelt kirkegænger under sikkerhedsfolkenes bekymrede overvågning. Nogle fik et knus, andre kyssede hans ring, mange brød ud i tårer.
STORT TEMA: Paven og Vatikanet
Og derefter var det, at han hilste på folkemængden på Peterspladsen, hvor de første var begyndt at stimle samme allerede tidligt om morgenen.
Efter vores første møde i onsdags er jeg lykkelig for at hilse på jer igen på denne søndag. Jeg sender en hjertelig hilsen til alle pilgrimme. Bed for mig. Og god søndag. God appetit.
Iben Thranholm konkluderer i sin blog:
Jeg er helt enig med alle de andre journalister i, at det her er noget helt nyt. Og det tegner rigtigt godt.