Eksmuslimer til kamp mod islam i Tyskland

Eksmuslimernes Centralråd har indledt en kampagne med titlen "Vi har afsvoret" med det formål at få flere muslimer til at tage afstand fra deres tro. Organisationen har blandt andet lavet en plakat, hvor 30 eksmuslimer præsenterer sig med navn og billede. Plakaten er bevidst lavet ligesom en meget kendt plakat fra kvindebevægelsens dage, hvor kendte kvinder indrømmede, at de havde fået foretaget aborter.

- Ligesom dengang gør vi i dag op med et tabu, og vi kæmper også for retten til at bestemme over vores eget liv. Kvinderne, der ville have fri abort, kæmpede imod religiøse kræfter, og det samme gør vi nu. Vi kæmper mod religiøse kræfter, der tror, at de har patent på den evigt gyldige, hellige sandhed, siger Mina Ahadi, der var medicinstuderende på universitetet i Teheran, da islamister i 1979 fordrev shahen og tog magten i landet. Mina Ahadi nægtede at gå tilsløret, og engang, da hun tilfældigvis ikke var hjemme i sin lejlighed, blev hendes mand arresteret i stedet for hende og henrettet.

– Jeg er tilfældigvis født i en muslimsk familie, men har besluttet mig for ikke længere at være muslim. Nu ønsker jeg at gøre op med den blufærdighed, som ikke-religiøse tyskere lider under. Jeg kender den politiske islam, og vi ender selv her i Tyskland med at blive stenet til døde, hvis ikke vi forsvarer os, siger hun.

Eksmuslimernes Centralråd betragter de muslimske organisationer i Tyskland som deres hovedfjende.

– De muslimske forbund opfører sig, som om de taler for alle muslimer, og desværre bliver de fra tysk side også anerkendt, som om det var tilfældet. Tyskerne bør ikke acceptere, at en religion som islam føler sig højt hævet over grundloven. De muslimske organisationer forlanger, at kvinderne går med tørklæder, og de vil udelukke muslimske piger fra skolernes sportsundervisning og forlanger også, at dyr bliver slagtet efter islamiske regler, selvom det egentlig er i modstrid med EU's regler. Af disse grunde bør de muslimske organisationer ikke længere have mulighed for at blande sig i tysk politik, siger Mina Ahadi.

De tidligere muslimer har valgt at kalde deres organisation for Eksmuslimernes Centralråd netop for at provokere en af Tysklands største muslimske organisationer, Muslimernes Centralråd, men denne organisation reagerer roligt på den nye gruppe.

– Vi har allerede i 2002 slået fast i vores program, at enhver muslim har ret til at skifte tro eller slet ikke have nogen tro. Derfor kan jeg ikke forstå motivet for at danne Eksmuslimernes Centralråd, men enhver har ret til at organisere sig, som man vil, siger Ayyub Axel Köhler, der leder Muslimernes Centralråd.

Bortset fra ham har ingen andre muslimske ledere indtil nu villet kommentere den nye organisation, men den beskæftiger derimod de tyske politikere, der selv har muslimsk baggrund, meget. Mange mener ligesom den socialdemokratiske Lake Akgün, at Eksmuslimernes Centralråd fører en alt for aggressiv kampagne.

– Det passer ikke, at islam er uforenelig med den tyske grundlov. Mina Ahadi og de andre eks-muslimer generaliserer ud fra de dårlige erfaringer, de selv har gjort i Iran og andre lande. Jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt at lave en særskilt fore-ning for ikke-troende mennesker med muslimsk baggrund. Alle i Tyskland har ret til at være ateister, siger Lake Akgün.

Cem Özdemir, der selv er barn af tyrkiske indvandrere og medlem af EU-Parlamentet for partiet De Grønne er derimod begejstret for den nye organisation.

– Eksmuslimernes Centralråd er en god chance for at få mennesker med muslimsk herkomst til at respektere hinanden. Eksmuslimernes Centralråd kan måske få tyskerne til at forstå, at adskillige af de 3,2 millioner muslimer, der lever i Tyskland, ikke har meget tilovers for religion og heller ikke betragter sig selv som muslimer, selvom de engang blev født i muslimske familier, siger Cem Özdemir.

Den grønne politiker Ekin Deligöz, der selv må leve med politibeskyttelse døgnet rundt på grund af mordtrusler, hun har fået efter at have opfordret muslimske kvinder til at lægge slør og tørklæder, har blandede følelser over for den nye organisation.

– Eksmuslimerne er meget modige, når de tør stå offentligt frem. Alligevel er jeg ikke så begejstret for organisationens navn, fordi der i betegnelsen "eksmuslim" ligger en afstandtagen fra islam. Dermed har organisationen allerede på forhånd mistet indflydelse på islams udvikling i Tyskland, og det er trist, fordi alle muslimer her i landet bør indse, at organisationens politiske mål er nødvendige, siger Ekin Deligöz.

– Jeg ville hellere have haft, at der blev dannet et "Centralråd for Sekulariserede Muslimer". Vi bør ikke bekæmpe tro, men derimod modernisere islam. Jeg er overbevist om, at det er muligt at praktisere en moderne og oplyst islam, og det vil jeg hellere kæmpe for, siger hun.

Mina Ahadi betragter denne indstilling som naiv.

– Jeg tror ikke, at man kan modernisere islam. Vi ønsker at lave en modpol til de muslimske organisationer i landet. At dette kun kan ske under politibeskyttelse, viser netop, hvor nødvendigt vores initiativ er, siger Mina Ahadi.

dachs@kristeligt-dagblad.dk