I udlandet har store kunstnernavne som engelske David Hockney og skotske Peter Doig kastet sig over landskabsmaleriet.
Herhjemme er Søren Martinsen aktuel med udstillingen Danskeren på kunstmuseet Trapholt i Kolding, hvor landskabsmaleriet også er i centrum. I torsdags modtog han en af landets fornemmeste priser, Eckersberg Medaillen, for sit arbejde med genren.
Jeg har en kunstnerisk interesse i at søge at sige noget nyt med den type maleri, der i dansk kontekst uvægerligt forbinder sig med guldalderens dramatiske billeder, siger Søren Martinsen.
Landskabsmaleriets iboende nationalromantiske indhold har ellers betydet, at det i mange år har været ufint i kunstnerkredse at komme halmballer og horisontale kystlinjer på lærredet. Men det ændrer sig i denne tid, vurderer kunstekspert og udstillingsleder på Rønnebæksholm Dina Vester Feilberg:
LÆS OGSÅ: Landskabet i nyt lys
Vi ser flere danske kunstnere som Christian Schmidt-Rasmussen, Allan Otte, Christina Malbæk og John Kørner tage landskabet til sig igen på hver sin måde, siger hun.
Hun understreger samtidig, at landskabet aldrig har været helt ude af kunstbilledet.
Men i anden halvdel af det 20. århundrede har det mest vist sig som en modernistisk sammenstilling af farver og former, eller som romantiske sindsstemninger delvist løsrevet fra et konkret motiv, siger hun.
Landskabsmaleriet har ofte været brugt som et politisk våben til oprustning af en national fællesskabsfølelse i krisetider, men Søren Martinsen viser en anden vej i sin omgang med den tidligere så forkætrede genre.
Det mener man i Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster, der motiverer tildelingen af Eckersberg Medaillen til den 47-årige kunstner med ordene:
Med individets og nationens identitet og sammenbrud som omdrejningspunkt arbejder Søren Martinsen dialogisk med både video og maleri.